Skrivelse om foreløbige retningslinier vedrørende afspadsering af overtimer m.v. for tjenestemandslønnede lærere/praktikledere/souschefer ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne og de socialpædagogiske seminarier (Til samtlige børnehave- og fritidspædagogseminarier og de socialpædagogiske seminarier)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om foreløbige retningslinier vedrørende afspadsering af overtimer m.v. for tjenestemandslønnede lærere/praktikledere/souschefer ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne og de socialpædagogiske seminarier
(Til samtlige børnehave- og fritidspædagogseminarier og de
socialpædagogiske seminarier)
Da forhandlingerne med Lærernes Centralorganisation om indførelse af en afspadseringsordning ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne og de socialpædagogiske seminarier endnu ikke har kunnet afsluttes, skal man i fortsættelse af ministeriets skrivelse af 17. januar 1984 meddele følgende
De for tjenestemandslønnede lærere og praktikledere ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne samt tjenestemandslønnede lærere, praktikledere og overlærere/souschefer ved de socialpædagogiske seminarier fra 1. februar 1984 - eller eventuelt et tidligere tidspunkt - registrerede overtimer i undervisningsåret 1983/84, for hvilke der ikke er ydet overtimebetaling, indregnes i de pågældendes timetal for undervisningsåret 1984/85 med et tillæg på 50 pct., dog at overtimer for tjenestemandslønnede med reduktion på grund af alder indregnes uden tillæg på 50 pct.
For overtimer, der på grund af fratræden ikke kan afvikles ved afspadsering, ydes der overtimebetaling efter de hidtidige regler uden forhøjelse af timetallet med 50 pct.
Tjenestemandslønnede med nedsat timetal og tilsvarende nedsat løn er som det fremgår af ministeriets skrivelse af 17. januar 1984 ikke omfattet af de fastsatte retningslinier for afspadsering af overtimer eller reglerne om overtimebetaling, sålænge der ikke tillægges dem timer ud over det pligtige timetal.
For tjenestemandslønnede med undertimer i undervisningsåret 1983/84 overføres undertimer for tiden efter 1. februar 1984 til unvisningsåret 1984/85 efter nedsættelse af antallet af undertimer med 25 pct., idet der dog højst efter nedsættelse med 25 pct. kan overføres 15 undertimer.
Det tilføjes, at der fortsat i undervisningsåret 1984/85 skal foretages registrering af overtimer (og undertimer) for førnævnte grupper af tjenestemandslønnede med henblik på afspadsering i det derefter kommende undervisningsår, således at der - bortset fra fratræden - ikke ydes de pågældende betaling for overtimer.
P.m.v.
e.b.
Hanne Tornøe
fm.
Ingen