Undervisningsvejledning for psykologi på HF

Undervisningsvejledning for psykologi på HF

Indholdsoversigt

1. Undervisningens mål.

2. Undervisningens indhold.

3. Introduktionsdelen.

4. Temadelen.

5. Nogle pædagogiske og faglige overvejelser.

6. Eksamen og eksamensspørgsmål.

1. Undervisningens mål

De studerende der begynder undervisningen i psykologi møder med en række forestillinger om faget psykologi og dermed forestillinger om menneskets psykiske udvikling og personlighedsdannelse, dvs. »almenmenneskelige dagligdagsopfattelser af, hvad der er styrende for menneskets følelser, intellektuelle evner, handlinger og bevidsthed«. Undervejs i undervisningen skal disse forestillinger og opfattelser konfronteres med egentlige faglige teoridannelser. Dette sker ved at de studerende opnår fortrolighed med fagets begreber og selv bringes til at stille spørgsmål ved hjælp af begreberne. Derved får de en mere sammenhængende opfattelse af og et mere analytisk forhold til de psykologiske problemstillinger som de dels beskæftiger sig med i undervisningen, dels møder udenfor undervisningen. Et sådant analytisk forhold til undervisningens enkelte emner og til tematiseringen i 2. semester opnås ved at undervisningen indeholder 3 dimensioner

1) »Den udviklingsmæssige og aldersmæssige dimension« medfører at undervisningen tilrettelægges således at de studerende får en grundig indsigt i såvel den primære som den sekundære socialisations betydning for den indre psykiske udvikling og den fortsatte personlighedsdannelse.

2) »Den socialpsykologiske og sociokulturelle dimension« medfører at undervisningen tilrettelægges således at den udviklingsmæssige dimension sættes i forbindelse med forskellige sociale niveauer. Personlighedsdannelsen ses således som et resultat af såvel individuelle som samfundsmæssige og historiske faktorer.

3) »Den teorihistoriske og erkendelsesteoretiske dimension, medfører at undervisningen tilrettelægges således at de studerende får kendskab til forskellige psykologiske retninger (psykologiske skoler), disses menneskesyn og forskningsmetoder samt de historiske og samfundsmæssige betingelser som retningerne er blevet udviklet under. De studerende skal have kendskab til de fire hovedretninger inden for psykologisk teoridannelse: adfærdspsykologi (behaviorisme), psykoanalyse, humanistisk-eksistentiel psykologi og kritisk-dialektisk psykologi.

Samlet er det således undervisningens overordnede mål at give de studerende muligheder for at kunne anvende psykologiens begreber og forstå dens menneskesyn. Desuden skal de blive i stand til selvstændigt at formulere psykologiske problemstillinger og til at foretage en analyse af såvel faglig litteratur som af fx journalistiske fremstillinger eller skønlitteratur.

De studerende inddrages i løbet af de første måneder aktivt i en fortløbende drøftelse af bekendtgørelse og vejledning for at kunne sammenkæde undervisningens mål med undervisningen og for at kunne arbejde med temadelen i 2. semester.

2) Undervisningens indhold

Bekendtgørelsens formål og dimensionskravene lægger op til en undervisning der understreger fagets historiske udvikling og fagets placering mellem naturvidenskaberne (eksempelvis neuropsykologiske og hormonale forhold), de humanistiske videnskaber (eksempelvis sprog og bevidsthed eller sprog og kommunikation) og samfundsvidenskaberne (eksempelvis samspillet mellem individet og de sociale niveauer eller lagspecifik socialisation). Den teorihistoriske og erkendelsesteoretiske dimension lægger op til en undervisning der tilstræber alsidighed i inddragelse af psykologiske retninger, herunder disse retningers teorier omkring personlighedsdannelsen. Endelig må undervisningen markere at personligheden er et resultat af et dynamisk samspil mellem biologiske udviklingsprocesser og psykosociale faktorer.

Den udviklingsorienterede psykologi ligger til grund for undervisningen. Den individuelle udvikling skal ses i relation til de forskellige sociale niveauer som påvirker individet og som individet påvirker. De sociale niveauer udgøres både af individnære forhold som familien, kammerater, arbejdskammerater og af institutioner som børnehave, skole, arbejdsplads, medier mv. Endelig består de sociale niveauer også af samfundets politiske, økonomiske og ideologiske strukturer. Det individhistoriske aspekt skal således belyse samspillet mellem de sociale niveauer og personers og persongruppers udviklingsforløb.

Uddannelsessystemet spiller en central rolle i socialisationsprocessen. Derfor kan uddannelsessystemets historie og målsætning(-er) inddrages i konkrete sammenhænge. For eksempel kan forskellige pædagogiske retningers menneske- og samfundssyn sammenlignes med de psykologiske retningers og relateres til den udviklingsorienterede psykologi. Et andet eksempel kunne være sammenhængen eller modsætningen mellem opdragelsesformen i den primære socialisation og de pædagogiske holdninger børn møder i uddannelsessystemet.

Undervisningen i et af introduktionsdelens 4 emner lægges endvidere sådan til rette at den understreger sammenhængen mellem de forskellige elementer i personlighedsdannelsen. Den sexuelle udvikling kan fx ikke forstås uafhængigt af den intellektuelle udvikling, ligesom den kreative udvikling er afhængig af den emotionelle udvikling.

Udover at stifte bekendtskab med den teoretiske psykologi skal de studerende også have muligheder for at arbejde med eksempler på psykologiens anvendelse i samfundslivet: pædagogisk psykologi, arbejds- og ledelsespsykologi, terapi m.v. De sociale niveauers centrale placering i den udviklingsorienterede psykologi giver mulighed for en sammenhængende introduktionsundervisning. Man kan fx beskæftige sig med familiens historie. Hovedvægten skal da ikke ligge på en beskrivelse af familieformens forandringer, men skal koncentrere sig om disse ændringers indflydelse på personers og persongruppers udviklingsbetingelser fx for følelseslivet, for den intellektuelle og arbejdsmæssige formåen, for socialkarakteren og for sexualitet og kærlighed.

Endelig er det vigtigt at undervisningen inddrager udviklingstendenser der peger mod fremtiden. Sammenhængen mellem fremtidens socialisationsprocesser og de overordnede sociale niveauer kan give de studerende muligheder for at forholde sig til et samfund i hastig udvikling. Eksempelvis kan informationssamfundet med dets medieudbud og ændrede arbejds- og fritidsforhold analyseres i relation til forskellige persongruppers muligheder for udvikling af identitet og bevidsthed.

Tekster fra tidsskrifter og aviser, uddrag af aktuelle rapporter samt klip fra film og tv-udsendelser kan belyse de givne problemstillinger og kan endvidere træne de studerende i fx faglig analyse og kritisk stillingtagen.

3) Introduktionsdelen

Introduktionsdelen skal give de studerende muligheder for at udvikle fortrolighed med den udviklingsorienterede psykologis begreber og arbejdsmetoder. Introduktionsdelen omfatter en indføring i individudviklingens vigtigste problemstillinger i forbindelse med barndom, ungdom og voksenalder. Endvidere skal introduktionsdelen omfatte såvel primær som sekundær socialisation i relation til forskellige familiestrukturer, institutioner samt arbejds- og uddannelsesmæssige forhold.

De studerende skal opnå et grundigt og sammenhængende kendskab til de enkelte faser i individets udviklingshistorie. De studerendes ønsker om at fordybe sig i psykologiske problemstillinger som de synes er særlig interessante, fx pubertet og sexualitet, forhold omkring sproglig udvikling og omkring parforhold og kønsroller, kan imødekommes ved at de gøres til genstand for dyberegående behandling. Hermed skabes grundlaget for en gradvis øget medbestemmelse i valg af fagligt stof og problemstillinger.

I den dyberegående behandling skal et af følgende emner indgå

1) Den intellektuelle og kreative udvikling

2) Den emotionelle og sexuelle udvikling

3) Udviklingsmæssige forhold omkring sprog, kommunikation og bevidsthed

4) Udviklingsmæssige forhold omkring opdragelsens og uddannelsernes funktion og praksis.

Det er ligeledes vigtigt at undervisningen gradvist baseres på en nærmere analyse af forskellige faseteorier (Freud, Erikson, Piaget etc.). Herved kan den teorihistoriske og erkendelsesteoretiske dimension langsomt indarbejdes. Betragtninger om faseteorierne kan skabe grundlag for en diskussion af disse teoriers historiske og sociokulturelle fundering og deres relevans for nutidssamfundet.

4) Temadelen

Undervisningen i temadelen omfatter sammenhængende og beslægtede psykologiske problemstillinger, teorier og egentlige undersøgelser. Disse områder gennemarbejdes udfra en helhedsbetragtning.

Læreren og de studerende samarbejder om at tilrettelægge arbejdet med temaet. Der vælges først et område inden for psykologien fx kommunikation mellem mennesker, kriminalitet, sexualitet og kærlighed, narcissisme, arbejdsløshed.

Derefter arbejdes der på holdet med at formulere spørgsmål til det valgte tema . Dette arbejde kan på flere måder komme til at styre tilrettelæggelsen af temaet og udviklingen af undervisningen. De studerende inddrages i denne problematiseringsfase ved fx skriftlig i grupper at komme med forslag til indholdet og ved at indsamle egnet litteratur, film etc. Forslagene kan selvfølgelig revideres i relation til det undervisningsmateriale som endeligt måtte blive inddraget i undervisningen.

Den reviderede og problemformulerede temabeskrivelse med litteraturhenvisninger, titler på film etc. anføres i pensumindberetningen. Såfremt holdet ønsker det, kan der arbejdes med forskellige temaer i forskellige grupper.

Nedenfor er angivet eksempler på valgt område og den hertil hørende problemformulerede temabeskrivelse

1) Område: Informationssamfundet og dets psykosociale konsekvenser.

Problemformuleret temabeskrivelse : Hvilke identitetsmæssige konsekvenser vil det få hvis der bliver mindre arbejde, arbejde med krav til nye kvalifikationer, mere fritid og større medieudbud? På hvilke måder kan den enkelte, grupper i samfundet, uddannelsessystemet og samfundet som sådan forberede sig på sådanne forandringer?

2) Område : Problemer vedrørende sexualitet og kærlighed set ud fra sociokulturelle ændringer i samfundet. Der inddrages teorier om den menneskelige driftsudfoldelse og de eksisterende kønsroller.

Problemformuleret temabeskrivelse : På grundlag af dels historiske og dels sociokulturelle analyser af kvinders og mænds kønsidentitet og teorier omkring den psykosexuelle og psykosociale udvikling stilles der spørgsmål omkring medfødte og tillærte dispositioner for de eksisterende kønsroller. I undervisningen inddrages desuden en beskrivelse af familieformen og dens indflydelse på kærlighedslivet.

3) Område : Skilsmissebørn og deres identitetsdannelse.

Problemformuleret temabeskrivelse : Ud fra et kendskab til det voksende antal skilsmissebørn samt en bearbejdning af lovgivning og praksis omkring samkvemsretten ønsker holdet nærmere at analysere de identitetsmæssige (herunder de kønsidentitetsmæssige) konsekvenser. I tilknytning hertil ønsker det yderligere at vurdere den opvoksende generations tænkelige reaktioner på hele skilsmisseproblematikken med særlig vægt på den fremtidige familiedannelse. Som grundlag for arbejdet skal effekten af skilsmisse vurderes ud fra teorierne omkring udviklingsfaserne og den udviklingsorienterede psykologi.

4) Område : Pige- og drengesocialisation i relation til aggression og vold.

Problemformuleret temabeskrivelse : Ud fra kendskabet til de psykologiske teorier omkring samspillet mellem frygt, angst og aggression ønskes en nærmere analyse af de faktorer, som er eller anses for medvirkende til de to køns ofte meget forskellige adfærdsformer og bevidsthedsdannelse. Endelig ønsker holdet som afslutning på arbejdet med frygt, angst og aggression at arbejde med dyberegående analyse af voldens væsen (fysisk og psykisk vold) og voldsformer i vort samfundssystem.

5) Område : En kritisk analyse af nyere terapiformer. Problemformuleret temabeskrivelse : Holdet har udarbejdet følgende overordnede rammespørgsmål

a) Hvilke samfundsmæssige forhold medvirker til den øgede interesse for (psyko)terapi?

b) Skyldes ændringerne i terapiformer ændringer i den (såkaldte) socialkarakter og et utidssvarende behandlingstilbud fra den psykiatriske sektor?

Som teoretisk fundament for arbejdet inddrages følgende begreber: normalitet, »sundhed« - herunder »psykisk sund og psykisk syg« - samt teorier om årsager til forskellige sindslidelser. Endelig skal arbejdet koncentreres om de nyere terapiformers større eller mindre teoretiske tilknytning til de fire centrale psykologiske retninger.

6) Område : Samspillet mellem psyke og krop.

Problemformuleret temabeskrivelse : Som baggrund for det valgte områ

de har holdet valgt at arbejde med nogle historisk-filosofiske tekster omkring »sjæl-legeme-problematikken« med fokusering på nogle filosofier der har beskæftiget sig med det psyko-fysiske problem: dualismen, monismen, materialismen, idealismen/fænomenalismen og identitetsteori. Dette indledende afsnit ønskes derefter benyttet til en nærmere problematisering af samspillet mellem hjerne(psyke) og krop - idet følgende psykologiske problemstillinger søges analyseret

1) Bevidsthedsudviklingen hos mennesket med særlig henblik på barnets bevidsthedsudvikling og identitetsdannelse.

2) Hjernens udviklingshistorie - herunder hjernens hierarkiske system, dens hjernehalvdele (teorier omkring højre og venstre hjernehalvdel) og det analytiske og holistiske system.

3) Freuds driftslære - samt nyere forskning omkring motivation/behov og følelserne dels som ledsagefænomener og dels som årsag til motivation.

4) Samspillet mellem hjerneprocesser og krop i relation til: bioenergi, feedback, vågentilstand overfor søvn-drømmetilstand. Hertil en kritisk stillingtagen til teorier omkring andre bevidsthedstilstande: meditation, højere bevidsthed (Maslow) og hypnose.

5) Den socialmedicinske forskning omkring psykosomatiske sygdomme, stress/distress, sindslidelser og psykofarmaka i relation til hjerneprocesser.

5) Nogle pædagogiske og faglige overvejelser

Undervisningen skal afspejle den udviklingsorienterede individopfattelse. Forskellige former for læreprocesser fører ofte til at de studerende stiller spørgsmål til såvel de gennemgåede teoridannelser og egentlige problemstillinger som til egen holdnings- og erfaringsverden.

De ofte mere individnære og personlige uoverensstemmelser eller usammenhængende og modsigelsesfulde opfattelser af et givet psykologisk stof kan med held tages op i undervisningen. Læreren eller de studerende kan fx under plenumdiskussioner eller i gruppearbejdet dels tage udgangspunkt i den udviklingsorienterede psykologis undersøgelser omkring skabelsen af normer, holdninger, roller og ideologier, og dels inddrage bekendtgørelsens målformulering om at kunne skelne de psykologiske teorier og faglige sammenhænge fra den almenmenneskelige opfattelse af hvad der er styrende for menneskers følelser, intellektuelle evner, handlinger og bevidsthed.

I den pædagogiske proces kan det ligeledes være motiverende at inddrage de praktiske resultater fra den pædagogiske psykologi. Samarbejds- og undervisningsformer kan fx analyseres og gøres til genstand for undervisningen. Læreroplæg, gruppearbejde, plenumdiskussioner, brug af audiovisuelle undervisningsmidler, drama- og eksperimentalspil kan munde ud i konkret erfaringsbearbejdning. De studerende kan herved dels få et indblik i at de forskellige studie- og arbejdsformer hver for sig indebærer nogle fordele og begrænsninger, dels udvikle en øget motivation for en positiv indflydelse på undervisningen og dens tilrettelæggelse. Læreren kan herved samtidig fortløbende evaluere såvel det faglige niveau som samarbejdsklimaet.

6) Eksamen og eksamensspørgsmål

Der afholdes en mundtlig prøve som i form og indhold så vidt muligt skal svare til den daglige undervisning. De kursusstuderende og de selvstuderende opgiver det læste stof. Omfanget af dette vil især være afhængig af temadelen.

Eksamensspørgsmålene skal afspejle undervisningens mål. De skal enten formuleres med udgangspunkt i undervisningsstof fra introduktionsdelen eller fra temadelen. Hele pensum skal være dækket ind og ca. 3/5 af spørgsmålene skal ligge i temadelen.

Eksamensspørgsmålene skal indeholde såvel kendt som ukendt undervisningsmateriale (undervisningsstof). I spørgsmålet kan der henvises fx til gennemgåede/kendte fagpsykologiske begreber, teorier og konklusioner. Dette kan gøres ved kort citat med sidehenvisning til undervisningsmateriale, ved inddragelse af kurver, tabeller, billeder og lignende. Det kendte undervisningsmateriale skal af de studerende kunne anvendes i forbindelse med ukendt materiale (fx udklip af kronikker, rapporter og skønlitterære tekster) til at belyse nye sammenhænge og problemstillinger.

Den mundtlige fremstilling indeholder flere muligheder for besvarelse. Det afgørende ved vurderingen er derfor at den studerende kan dokumentere evne til at kunne anvende viden og indsigt fra faget på de konkrete spørgsmål og problemstillinger.

I overensstemmelse hermed skal spørgsmål lægges sådan til rette at den studerende får muligheder for at komme udover det rent reproduktive niveau. Dette gøres blandt andet ved, at spørgsmålet er forsynet med flere underspørgsmål knyttet til et givet undervisningsmateriale og opstillet efter stigende sværhedsgrad. De studerende skal i den daglige undervisning opnå træning i at opbygge en mundtlig fremstilling. Eksempelvis kan dette gøres ved at den enkelte eller grupper arbejder med opgavetyper der i udformning minder om de formuleringer der anvendes ved eksamensspørgsmål.

P.d.v.

Ib Fischer Hansen

undervisningsinspektør