Skrivelse vedrørende danskopgaven (HF)

Skrivelse vedrørende danskopgaven (HF)

Formål

Målene for arbejdet med danskopgaven er at de studerende får øvelse i at tilrettelægge et arbejde over en længere periode og udarbejde en større, sammenhængende opgave.

De færdigheder der skal opøves gennem arbejdsprocessen, er arbejdstilrettelæggelse og tidsdisponering . Den større produktfor

m skal opøve færdigheder i redegørelse for emnevalg og -afgrænsning, formulering af en problemstilling, redegørelse for arbejdsproces, sagsfremstilling incl. evt. undersøgelsesresultater, opstilling af konklusion og formulering af egne synspunkter.

Som baggrund for arbejdet foretages en materialeindsamling. Det kan være en undersøgelse af eksisterende litteratur om et emne, eller det kan være et materiale som den studerende selv har skaffet tilveje gennem egne iagttagelser, interviews, fotos o.lign. Der foretages ligeledes en materialebearbejdning , dvs. en ordning af materialet ud fra overordnede synspunkter.

Som et væsentligt træk ved større opgaver indgår træning i korrekt citatteknik og kildeangivelse .

I efterbehandlingen indgår både en proces- og produktevaluering, som de studerende tager aktivt del i, og som bl.a. evalurer med henblik på senere større opgaver som historieopgaven og den større skriftlige opgave.

Emnevalg

Danskopgaven er et led i arbejdet med skriftlig fremstilling. Derfor kan den dreje sig såvel om emner der har snæver tilknytning til arbejdet med mundtlig dansk, som om emner der er uden tilknytning hertil. Da opgaven imidlertid er defineret som et fortrinsvis projektorganiseret arbejde med en problemstilling hentet uden for undervisningssituationen, lægger bekendtgørelsen dog op til at lærer og studerende finder frem til emner der har et konkret og aktuelt formål for de studerende, og dermed bygger på de studerendes engagement.

Det vil som regel være klogt at formulere emnerne som problemstillinger der skal undersøges, og ikke blot som emneområder. Det anbefales at finde frem til een overordnet problemstilling for holdet, fordi det giver særlige muligheder for en samlet indsats og indbyrdes udveksling af erfaringer, men man kan også arbejde med forskellige problemområder til forskellige grupper eller med helt individuelle opgaver.

I nogle klasser vil der være et ønske om emner der ligger inden for det almindelige danskfag. I sådanne tilfælde vil det undertiden være mere tilfredsstillende for de studerende at gå i gang med opgaver der ligger inden for eller tæt ved faget, men som der i det daglige ikke vil være mange muligheder for at arbejde med. Det kan fx være et arbejde omkring det lokale bibliotek, egnens presseforhold eller en litteratursociologisk undersøgelse på hf-kurset.

Danskopgaven kan også lægges til rette som en række helt individuelle opgavebesvarelser, stillet af læreren og de studerende i fællesskab og udarbejdet af den studerende under lærerens stadige vejledning. Emnerne kan være rent faglige, og arbejdet kan foregå på (kursets) bibliotek med brug af håndbøger, sekundærlitteratur m.v. og dreje sig om fx et forfatterskab, en række romaner, en periode, sprogbrug i en række tekster, en genre i en bestemt periode, triviallitteratur, film.

Arbejdets tilrettelæggelse

Tidsrammen for opgaven er ca. 8 uger. I denne periode skal der i almindelighed også arbejdes med andre af fagets områder. Danskopgaven skal derfor ikke have for stort omfang, og en nøje tilrettelæggelse af den er nødvendig for at den ikke skal svulme op.

I bekendtgørelsen er arbejdet lagt mellem efterårsferien og juleferien i 1. semester. På enkeltfagskurser kan opgaven dog placeres frit i løbet af første års danskundervisning, under den forudsætning at de studerende ikke samtidig har faget historie og derfor skal skrive historieopgave, eller har andre fag med større skriftlige opgaver.

Arbejdet med danskopgaven kan inddeles i forskellige faser. Den følgende fasebeskrivelse bygger på den forudsætning at hele holdet arbejder med det samme problemområde med henblik på en fælles rapport.

1) Introduktion. På et tidligt tidspunkt i 1. semester orienterer læreren om opgaven. Den præsenteres som en mulighed for de studerende til at komme til at arbejde selvstændigt med et emne som de selv er med til at finde. Opgavens placering i forhold til faget iøvrigt og til senere opgaver som historieopgaven og den større skriftlige opgave skitseres.

Der lægges op til det senere emnevalg.

2) Emnevalg . Umiddelbart efter efterårsferien går man i gang med emnevalget. Der afsættes god til til processen, fx 1 uge.

3) Arbejdstilrettelæggelse . De studerende går - med lærerens støtte - i gang med underinddeling af hovedproblemstillingen og nedsættelse af arbejdsgrupper, og der laves en skitse over tidsforbruget for resten af forløbet. Opgaverne skal afleveres inden jul, og der skal afsættes tid til materialeindsamling og -bearbejdning i de enkelte grupper, til plenummøder om arbejdet, til udformning af selve rapporten og evt. til en samredigering af de forskellige rapporter.

4) Tænkepause . Efter emnevalget og arbejdstilrettelæggelsen kan det undertiden være en god ide at lade opgaven træde lidt i baggrunden til fordel for andet danskarbejde, mens de studerende indstiller sig på det kommende arbejde. Evt. arbejder man med danskfagligt stof der har tilknytning til emnet.

5) Arbejde . Hver arbejdsgruppe formulerer sin problemstilling i forhold til den overordnede problemformulering. Problemformuleringen afleveres til læreren og drøftes (evt.) i klassen. På denne baggrund går man i gang med materialeindsamling og -bearbejdning.

6) Rapportskrivning . Første trin i skrivearbejdet kan være at udarbejde en detaljeret disposition der kan fungere som indholdsfortegnelse. Dispositionen afleveres til læreren og drøftes (evt.) i klassen. Det næste kan være at udarbejde et prøvekapitel som ligeledes afleveres til læreren og drøftes i klassen. Det næste kan være at udarbejde et prøvekapitel som ligeledes afleveres til læreren og drøftes i klassen.

Den endelige rapportskrivning kan derefter gå i gang.

En del af rapporten kan skrives uden for skoletiden,og dansktimerne kan da benyttes til andet danskfagligt arbejde.

De studerendes samlede hjemmearbejde ved danskopgaven bør ikke være større end ved den daglige danskundervisning, incl. skriftligt arbejde.

7) Fælles redigering . Grupperne afleverer deres rapporter. Man diskuterer de enkelte rapporters placering i den fælles rapport. Retningslinierne for fælles indledning og konklusion fastlægges. Et par studerende får til opgave at skrive dem.

8) Evaluering . Den første evaluering foregår på afleveringsdagen for rapporterne. Den vil først og fremmest dreje sig om de studerendes og lærerens vurdering af arbejdsforløbet og det overordnede emne.

Lærerens evaluering foreligger kort tid inde i 2. semester. Evalueringen af besvarelserne omfatter de færdigheder som er omtalt forrest i denne vejledning. Der tages hensyn til den forudgående erfaring de studerende har med denne opgaveform. De færdigheder kursisterne har opnået fremhæves, og der vejledes konstruktivt med henblik på senere opgaver som historieopgaven og den større skriftlige opgave.

Tidsforbrug

Et skitseret tidsforbrug til de enkelte faser

1) Introduktion: 1-2 lektioner, 2+3) Emnevalg og arbejdstilrettelæggelse: 1 uge, 4) Tænkepause: 2 uger, 5) Arbejde: 2 uger, 6) Rapportskrivning: 1 uge på skolen, 2 uger hjemme, 7+8) fællesredigering og evaluering: 1-2 lektioner i klassen før jul, 1-2 lektioner i klassen ved tilbageleveringen af opgaverne i januar.

Ved denne tilrettelæggelse vil i alt 18-20 timer blive brugt på opgaven. Heraf vil 2-4 ligge uden for 2. halvdel af første semester (introduktion og evaluering) og mellem efterårsferien og juleferien vil ca. 4 uger kunne bruges til andet end danskopgaven (fase 4 og 6).

Tidsforbruget kan dog være anderledes. Man kan forestille sig både flere og færre af den pågældende periodes dansktimer inddraget til arbejdet.

Vejledning, herunder konferencetimer

Det er naturligt at inddrage konferencetimen i arbejdet. Den kan benyttes til at arbejdsgrupperne over for læreren gør rede for hvor langt de nu er kommet i processen, og til at de fremlægger udkast til indholdsfortegnelse, indledning, enkeltkapitler o.lign.

For mange studerende/hold vil det være uvant at arbejde med en arbejdsform som danskopgavens, og for nogle vil den ligge fjernt fra deres ønske om en traditionel lærerstyret danskundervisning.

Det er vigtigt at læreren er opmærksom på disse forhold og ikke kaster de studerende ud i situationer der medfører for store skuffelser. Læreren må være parat til at støtte arbejdet og hjælpe med mange elementære ting.

De studerende kan støttes i flere faser af arbejder

Ved emnevalget : Det er vigtigt at hjælpe til valg af et overskueligt emne, som det også er muligt at bearbejde.

Ved problemformuleringen : Det er vigtigt at få problemstillingerne (om-)formuleret som direkte spørgsmål, således at arbejdet derefter består i at finde svarene.

Ved materialeindsamling : Læreren må nøje følge indsamlingen og hjælpe med at vurdere materialet. I nogle tilfælde må læreren supplere de studerendes materiale.

Ved skrivearbejdet : Det kan være en hjælp at kræve kontinuerlig aflevering af delrapporter. Delrapporterne vil kunne bearbejdes til den samlede afsluttende rapport.

Ved fællesredigeringen : Det vil ofte være en god ide at lade studerende der har været tilbageholdende i gruppearbejdet, få ansvaret for at udarbejde den fælles indledning og konklusion.

Tværfagligt arbejde

Placeringen i 1. semester giver mulighed for tværfagligt arbejde med alle fællesfagene, undtagen religion. For overskuelighedens skyld bør man dog normalt begrænse samarbejdet til et eller to fag.

En god ide kan det da være at placere de implicerede fag i direkte forlængelse af hinanden på de studerendes skema. Det giver mulighed for sammenhængende arbejde for de studerende, og det giver forbedrede muligheder for at komme ud af huset ved emneundesøgelse og materialesamling.

Det øvrige danskarbejde i 1. semester

I skriftlig dansk kan det være en god ide at benytte tiden inden efterårsferien til mere formelle øvelser i resume, referat, redegørelse, citat, kildeangivelse m.m., men på nogle undervisningshold vil det være bedre at lade de studerende skrive løs på langt friere baggrund.

I mundtlig dansk arbejdes med introduktionsundervisning af forskellig art med mere eller mindre tilknytning til danskopgaven.

Skriftlig dansk i øvrigt

I de fleste tilfælde vil skriftlig rapport om tre supplerende værker placeres bedst efter 1. semester.

I 3. semester kan et mindre antal opgaver, fx svarende til et halvt semesters arbejde, afløses af en stor opgave, dog uden at der afsættes flere dansklektioner end normalt til det skriftlige arbejde.

Med denne skrivelse udgår afsnittet om danskopgaven i Vejledning og retningslinier for hf-undervisningen 1974. RS 02-02 s. 8-9.

P.d.v.

Ib Fischer Hansen

undervisningsinspektør