Skrivelse om basisuddannelse inden for de grafiske fag i de erhvervsfaglige grunduddannelser (De tekniske skoler)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om basisuddannelse inden for de grafiske fag i de erhvervsfaglige grunduddannelser
(De tekniske skoler)
Efter indstilling fra erhvervsuddannelsesrådet godkender
direktoratet følgende basisuddannelse inden for de grafiske fag: Trin 1 Trin 2 --------------------------------------------------------- Formfremstilling og trykning --------------------------------- Fotografi A --------------------------------- Fælles grafisk kursus Bogbinding B --------------------------------- Serigrafi C --------------------------------------------------------- 20 uger 20 uger Basisuddannelsen er trindelt for så vidt angår elever, der søger videreuddannelse inden for fagene fagfotograf, pressefotograf, bogbinder og serigraf. Trin 2 A, B og C gennemføres kun på enkelte skoler. For elever, der søger videreuddannelse inden for fagene typotekniker, reprokopist, reprofotograf, offsettrykker og tryktekniker vil undervisningen have følgende timefordeling: Formfremstilling 360 lektioner Maskinskrivning 80 lektioner Trykning 360 lektioner Erhvervsorientering 60 lektioner Datalære 40 lektioner Samtidsorientering, virksomhedslære, samarbejdslære og dansk 140 lektioner Matematik 40 lektioner Fysik og kemi 40 lektioner Ergonomi 8 lektioner Førstehjælp 12 lektioner Sprog 60 lektioner Musiske fag 40 lektioner Idræt 40 lektioner Valgfrie fag 160 lektioner --------------------- I alt 1440 lektioner --------------------- For elever, der søger videreuddannelse inden for fagfotograf- og pressefotografuddannelserne vil undervisningen have følgende timefordeling: Formfremstilling 160 lektioner Maskinskrivning 80 lektioner Trykning 160 lektioner Erhvervsorientering 60 lektioner Fotografering 400 lektioner Datalære 40 lektioner Samtidsorientering, virksomhedslære, samarbejdslære og dansk 140 lektioner Matematik 40 lektioner Fysik og kemi 40 lektioner Ergonomi 8 lektioner Førstehjælp 12 lektioner Sprog 60 lektioner Musiske fag 40 lektioner Idræt 40 lektioner Valgfrie fag 160 lektioner -------------------- I alt 1440 lektioner --------------------
For elever, der søger uddannelse dom bogbinder eller serigraf, erstattes de 400 lektioner i fotografering med 400 lektioner i henholdsvis bogbinding eller serigrafi.
1. Formålet med undervisningen i formfremstilling og trykning
Formålet er at give eleven baggrund for at vælge eller fravælge fagene inden for disse områder samt at give eleven kendskab til de principielle arbejdsgange inden for fagene med henblik på oplæring i en grafisk virksomhed inden for formfremstillings- eller trykområdet.
2. Formålet med undervisningen i erhvervsorientering
Formålet er i trin 1 at give eleven grundlag for at vælge eller fravælge fag inden for foto, bogbind og serigrafi.
3. Formålet med undervisningen i fotografering, bogbinding eller serigrafi
Formålet er i trin 2 at give eleven kendskab til de principielle arbejdsgange inden for fagområderne med henblik på oplæring i virksomheder inden for de respektive områder.
4. Formålet med undervisningen i maskinskrivning
Formålet er at give eleven kendskab til skrivemaskinen og dens funktioner samt give eleven begyndende færdigheder i blindskrift.
5. Formålet med undervisningen i datalære
Formålet er, at eleven erhverver sig viden om samfundets og specielt det grafiske områdes anvendelse af edb.
6. Formålet med undervisningen i samtidsorientering
Formålet er, at eleven erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan problemer opstår, hvorledes der træffes afgørelser, og hvorledes der gennemføres beslutninger i et samfund under stærk forvandling.
7. Formålet med undervisningen i virksomhedslære
Formålet er at styrke elevens indsigt i og forståelse af virksomhederne og deres placering i samfundet, samt af samspillet mellem den enkelte og virksomheden.
8. Formålet med undervisningen i samarbejdslære
Formålet er, at eleven oplever og får forståelse af samarbejde og dettes betydning i almindelighed.
Undervisningen sigter endvidere imod, at elevens forståelse af sin egen situation på skolen og i virksomheden øges.
9. Formålet med undervisningen i dansk
Formålet er, at eleven udvikler sin sprogopfattelse og sprogbeherskelse og derved udvikler sig både som individ og samfundsborger.
10. Formålet med undervisningen i matematik
Formålet er at give mulighed for at erhverve og udvikle færdigheder i brug af faget med henblik på løsning af praktiske, almene og grafiske problemer.
11. Formålet med undervisningen i fysik og kemi
Formålet er
at give eleven mulighed for at erkende og formulere problemer, som kan løses eller belyses ved naturfagenes arbejdsmetoder, teorier og empiriske data,
at at stimulere elevens lyst til selv at løse eller belyse naturfaglige problemstillinger,
at forbedre elevernes færdigheder i at meddele sig og samarbejde i de grafiske problemløsningssituationer gennem anvendelse af fagområdets arbejdsmetoder,
at give eleven mulighed for at vedligeholde og udvikle sin almene viden og færdighed i faget.
12. Formålet med undervisningen i ergonomi
Formålet er
at give eleven kendskab til de generelle regler for rigtig tilpasning til og af den enkelte konkrete arbejdssituation - samt at sætte eleven i stand til at vælge hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser for sig selv og andre. Desuden orienteres eleven om en række forhold, der i øvrigt kan påvirke helbredstilstanden fysisk som psykisk.
13. Undervisning i førstehjælp
Der undervises efter plan for grundkursus i førstehjælp ved Dansk Røde Kors.
14. Formålet med undervisningen i fremmedsprog
Formålet er, at eleven vedligeholder og videreudvikler sine sprogfærdigheder med særlig vægt på sprogets anvendelse i praksis, såvel i privatlivet som i sit arbejde.
15. Formålet med undervisningen i musiske fag
Formålet er at udvikle elevens visuelle muligheder, således at denne finder og uddyber sine personlige udtryksformer. Elevens evne til kritisk vurdering af alle former for visuelle udtryks betydning for arbejdssprocessen i alle den former styrkes.
16. Formålet med undervisningen i idræt
Formålet er
at eleven får mulighed for sundhedsbevarende fysisk udfoldelse gennem idrættens forskellige aktiviteter,
at eleven gennem forståelse af det idrætslige samværs muligheder erkender de hermed forbundne sociale effekter, kreative effekter og opdragende effekter.
17. Formålet med undervisningen i valgfrie fag
Valgfrie fag indgår i grunduddannelsen med det formål at tilgodese en mere individuel målsætning, som ikke kan tilgodeses gennem de øvrige fag. Fagene kan optræde som støtte- og supplementsfag i relation til elevernes erhvervsønske og som et middel til opnåelse af almen og studiemæssig kompetence.
Med hensyn til læreplaner og supplerende bestemmelser henvises til direktoratets bestemmelser herom.
Denne skrivelse ophæver direktoratets skrivelse af 15. maj 1979, V-427, j.nr. 20-30-00-37/79.
P.d.v.
e.b.
Jens Pehrson
Undervisningsinspektør