Skrivelse om inddragelse af ansatte på tjenestemandslignende vilkår på de socialpædagogiske seminarier under tjenestemandsrettens kompetence (Til samtlige socialpædagogiske seminarier)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om inddragelse af ansatte på tjenestemandslignende vilkår på de socialpædagogiske seminarier under tjenestemandsrettens kompetence
(Til samtlige socialpædagogiske seminarier)
Hermed følger et eksemplar af finansministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 27. april 1984 om inddragelse under tjenestemandsrettens kompetence af visse tjenestemandslignende ansatte personalegrupper i staten, folkeskolen og folkekirken, i tilskudsberettigede institutioner eller koncessionerede virksomheder.
Som det fremgår heraf, omfatter bekendtgørelsen, der er trådt i kraft med virkning fra den 8. maj 1984, bl.a. personale ansat på tjenestemandslignende vilkår ved de socialpædagogiske seminarier.
Afgørelsen af, om ansatte, der helt eller delvist selv tilrettelægger arbejdstiden, har deltaget i den kollektive aktion, må afgøres konkret ud fra en vurdering af arbejdsopgavernes og aktionens karakter og omfang.
Indberetning af kollektive overtrædelser af tjenestemandslovens § 10, stk. 1, eller bestemmelser svarende hertil såvel for tjenestemænd som for tjenestemandslignende ansatte sker i overensstemmelse med de i finansministeriets cirkulære af 9. december 1981 indeholdte retningslinier. Af praktiske grunde skal man henstille, at indberetning sker ved anvendelse af det vedlagte skema.
Lærere, der på overtrædelsestidspunktet havde skemafri, tjenestefri eller lignende - uden at have andre forpligtelser, som f.eks. kursusdeltagelse og lignende - kan normalt ikke betragtes som havende deltaget i kollektive overtrædelser.
P.m.v.
e.b.
Kr. Lund-Andersen
fm.