Skrivelse om undervisningskompetence og censorkompetence i gymnasiet og ved kursus til højere forberedelseseksamen

Skrivelse om undervisningskompetence og censorkompetence i gymnasiet og ved kursus til højere forberedelseseksamen

Undervisningskompetence defineres som den kombination af faglig kompetence og pædagogisk kompetence, der er grundlaget for ansættelse i en varig stilling i gymnasiet eller ved kursus til højere forberedelseseksamen.

Faglig kompetence defineres som den faglige uddannelse eller baggrund, som en lærer i gymnasiet eller ved et kursus til højere forberedelseseksamen skal have.

Pædagogisk kompetence defineres som den pædagogiske uddannelse eller baggrund, som en lærer i gymnasiet eller ved et kursus til højere forberedelseseksamen skal have.

Den faglige kompetence og den pædagogiske kompetence opnås uafhængigt af hinanden.

Rektorerne og forstanderne skal sikre sig, at den faglige kompetence er til stede hos ansøgere, de indstiller til en varig stilling.

Har ansøgeren ikke tillige pædagogisk kompetence, skal denne kompetence opnås senest 2 år efter (første) ansættelse i en varig stilling.

Censorkompetence i et fag i gymnasiet eller ved kursus til højere forberedelseseksamen forudsætter, at læreren har undervisningskompetence i faget, og enten har 1) eksamineret eller 2) gennemført et fuldt undervisningsforløb

i faget på det pågældende niveau.

Censorkompetence i et fag på et højere niveau enten i gymnasiet eller ved kursus til højere forberedelseseksamen giver automatisk censorkompetence på alle lavere niveauer i begge skoleformer.

---------------

I de følgende afsnit litra A til F redegøres der nærmere for en række forskellige forhold vedrørende faglig kompetence og pædagogisk kompetence m.v.

Litra A: Generelle bestemmelser

Litra B: Opnåelse af undervisningskompetence på grundlag af andre danske eksaminer end dem, der er nævnt under litra A, pkt. 1

Litra C: Opnåelse af midlertidig godkendelse eller undervisningskompetence på grundlag af udenlandske eksaminer

Litra D: Bemærkninger vedrørende faglig kompetence i de enkelte fag

Litra E: Pædagogisk kompetence i fag uden for den normale fagrække i gymnasiet og hf

Litra F: Vedrørende ophævelse af skrivelser i regelsamlingen angående undervisningskompetence.

A. Generelle bestemmelser

1. Undervisningskompetence

Undervisningskompetence i et fag i gymnasiet og ved kursus til højere forberedelseseksamen har personer, som har bestået

1) kandidateksamen (eller magisterkonferens) ved et universitet eller et universitetscenter i fag inden for den normale fagrække i gymnasiet og højere forberedelseseksamen samt

2) teoretisk pædagogikum (teoretisk pædagogik og fagligt-pædagogisk kursus) og praktisk pædagogikum i faget.

Er der tale om kandidater fra Københavns Universitet (KU), Odense Universitet (OU), Aarhus Universitet (AU) og Aalborg Universitetscenter (AUC), giver en bifagseksamen i et gymnasie-/hf-relevant fag kun faglig kompetence i kombination med et gymnasie-/hf-relevant hovedfag. For kandidater fra Roskilde Universitetcenter (RUC) skal kandidatuddannelsen omfatte 2 gymnasie-/hf-relevante fag (på RUC skelnes ikke mellem hoved- og bifag; fagene er sidestillede).

Kandidater fra AUC og RUC tager teoretisk pædagogikum i forbindelse med kandidatuddannelsen.

Hvis kursus i fysiske undervisningsforsøg eller kemiske undervisningsforsøg ikke indgår i kandidatuddannelsen i henholdsvis fysik eller kemi, er det tillige en betingelse for faglig kompetence i gymnasie-/hf-faget fysik/kemi, at uddannelsen suppleres hermed.

Om erhvervelse af undervisningskompetence på anden måde end efter ovenstående, se litra B og C.

Der henvises endvidere til litra D om faglig kompetence i de enkelte gymnasie-/hf-fag.

Har en ansøger til en varig stilling eller til ledige timer ikke undervisningskompetence i faget, og vedkommende således ikke umiddelbart kan ansættes, se under pkt. 2.

2. Midlertidig godkendelse

Ønsker en institution at anvende en person som lærer i gymnasiet eller ved kursus til højere forberedelseseksamen (både 2-årige kurser og enkeltfagskurser), skal institutionen søge vedkommende midlertidigt godkendt i direktoratet for hvert skole-/kursusår, hvis den pågældende ikke har undervisningskompetence i faget, jfr. pkt. 1, eller på andet grundlag af direktoratet har fået meddelt undervisningskompetence, jfr. litra B og C.

Første gang en institution søger en person midlertidigt godkendt, skal der med ansøgningen følge bekræftede kopier af eventuelle eksamenspapirer, herunder af eventuelt pædagogikumbevis opnået inden for et andet fag og oplysning om hidtidig undervisningserfaring m.v. Institutionen skal begrunde ansøgningen og herunder oplyse, hvad institutionen har gjort for at skaffe en lærer med undervisningskompetence til den pågældende undervisning.

Midlertidig godkendelse gives normalt højst for 1 år ad gangen og danner ikke i sig selv grundlag for fortsat godkendelse, endsige for undervisningskompetence.

Ønsker en institution fortsat en lærer midlertidigt godkendt, skal også institutionens fornyede ansøgning begrundes. Gælder ansøgningen en studerende eller en person, hvis uddannelse skal suppleres med henblik på at opnå faglig kompetence, lægger direktoratet vægt på, at den pågældendes studier følger den tidsplan, som normalt vil være fastlagt i forbindelse med direktoratets fastsættelse af suppleringens omfang.

3. Supplerende pædagogikum

En lærer med undervisningskompetence i et eller flere gymnasie-/ hf-fag må ikke uden godkendelse fra direktoratet læse timer i et senere erhvervet bifag, før den pågældende enten har bestået et supplerende pædagogikum eller - undtagelsesvis - har fået meddelt undervisningskompetence i det nye fag uden forudgående pædagogikum i dette.

Institutionen indsender ansøgning om midlertidig godkendelse til direktoratet.

Direktoratet fastsætter omfanget af et supplerende pædagogikum. Ved fastsættelsen af praktikkens omfang tages der hensyn til fagenes grad af beslægtethed, fagligt som pædagogisk, lærerens undervisningserfaring i gymnasiet/hf samt til kvalifikationerne i øvrigt.

Når et supplerende pædagogikum er bestået, udsteder direktoratet pædagogikumbevis med tilhørende attestation for praktisk pædagogikum i det nye fag. Beviset får en påtegning om, at der er tale om et supplerende pædagogikum, som knytter sig til et tidligere bestået pædagogikum i et andet/andre fag.

Dispensation fra supplerende pædagogikum vil efter direktoratets praksis under alle omstændigheder kræve en ikke ubetydelig, aktuel undervisningserfaring i gymnasiet/hf opnået inden for den pågældendes hidtidige fag.

B. Opnåelse af undervisningskompetence på grundlag af andre danske eksaminer end dem, der er nævnt under litra A, pkt. 1.

1. Generelt

Direktoratet tager stilling til, om personer med anden højere uddannelse end universitetseksamen - eller med anden uddannelse, som direktoratet anser for kvalificerende - har faglig kompetence i et gymnasie-/hf-fag.

Er den faglige kompetence til stede, og aflægger den pågældende endvidere pædagogikum i faget, opnås undervisningskompetence i gymnasiet/hf i faget. I alle de tilfælde, der er nævnt under litra B, er undervisningskompetence først opnået, når også den pædagogiske kompetence er til stede.

Under pkt. 3 og under litra D er der anført de ganske særlige tilfælde, hvor direktoratet ikke skal søges om godkendelse af faglig kompetence, selv om en person har en anden uddannelse end en kandidateksamen (eller magisterkonferens) ved et universitet eller et universitetscenter i et fag inden for den normale fagrække i gymnasiet og højere forberedelseseksamen, jfr. litra A, pkt. 1.

I alle andre tilfælde forudsætter stillingtagen til en persons faglige kompetence altid, at der foretages en individuel sagsbehandling i direktoratet. I den forbindelse vil direktoratet oftest kræve den pågældendes uddannelse og kvalifikationer i øvrigt forelagt for et universitet eller et center med henblik på ækvivalensbedømmelse.

Går universitetets eller centrets ækvivalensbedømmelse ud på, at en uddannelse incl. eventuelle yderligere kvalifikationer helt eller delvis ækvivalerer en eksamen fra universitetet eller centret, tager direktoratet stilling til, i hvilket omfang den pågældendes uddannelse skal suppleres. Direktoratet skal endvidere godkende det endelige suppleringsprogram som grundlag for faglig kompetence, med mindre suppleringen indebærer, at universitetet eller centret kan udstede et egentligt eksamensbevis på det af direktoratet krævede niveau (i et hoved- eller bifag; på RUC sidestillede fag).

Er en uddannelse meget lidt tilpasset de normale krav til faglig kompetence i et gymnasie-/hf-fag, således at suppleringen skal have et betydeligt omfang, vil direktoratet normalt kræve, at der tages en egentlig bifagseksamen eller eventuelt en hovedfagseksamen.

Indholdet af den faglige supplering er et rent universitets- eller universitetscenter-anliggende, hvis suppleringen medfører, at der kan udstedes et egentligt eksamensbevis, som dækker kravene for universitets-/universitetscenter-kandidaterne i det/de tilsvarende fag, der umiddelbart giver faglig kompetence til undervisning i et gymnasie-/hf-fag. Et universitet/universitetscenter er ansvarligt for sine kandidatuddannelsers faglige indhold og niveau og kan således også afgøre, om det for en studerende vil meritoverføre større eller mindre dele af en allerede bestået eksamen eller kvalifikationer i øvrigt til en anden uddannelse.

2. Specielt vedrørende ingeniører og farmaceuter

På grund af lærermangel i fagene fysik, kemi, matematik og datalære søges der ofte om faglig kompetence til ingeniøruddannede og farmaceuter.

Om ingeniøruddannelserne gælder det, at alene en uddannelse som civil ingeniør kan forventes godkendt som grundlag for en midlertidig godkendelse.

En civil ingeniør vil imidlertid i de fleste tilfælde kunne påregnes midlertidigt godkendt, dog forudsat at studieforløbet og kvalifikationerne i øvrigt gør det forsvarligt.

Først efter

1) en af direktoratet fastsat faglig supplering af en civil ingeniøruddannelse (normalt til bifagsniveau eller evt. et mindre antal kurser ved universitetet) samt

2) pædagogikum

kan der opnås undervisningskompetence i et gymnasie-/hf-fag. Det forudsættes dog, at civilingeniøruddannelsen med hensyn til studieforløb er rimeligt orienteret mod undervisningen i gymnasiet/ hf, og at uddannelsen er af nyere dato.

Er civilingeniøruddannelsen meget lidt orienteret mod de faglige krav i et gymnasie-/hf-fag, vil direktoratet kræve mere omfattende suppleringer, eventuelt en kandidateksamen.

Direktoratet anser det for særdeles ønskeligt, at en civilingeniør stiler mod faglig kompetence i 2 gymnasie-/hf-relevante fag.

For at få faglig kompetence i fysik og kemi skal der tillige altid tages kursus i fysiske/kemiske undervisningsforsøg, jfr. litra A, Pkt. 1.

For farmaceuter, som stiler mod faglig kompetence i kemi, gælder det samme, som er anført for civilingeniører.

Uddannelse som akademi- eller teknikum- ingeniør giver ikke grundlag for midlertidig godkendelse og giver normalt heller ikke grundlag for at supplere til faglig kompetence i et gymnasie-/hffag. Akademi- og teknikumingeniører må tage en kandidateksamen ved et universitet eller et universitetscenter.

3. Specielt vedrørende cand. pæd.'er

Cand. pæd.'er med fag inden for den normale fagrække i gymnasiet og hf kan opnå faglig kompetence, hvis cand. pæd.-studiet tillige dækker de faglige krav til en bifagseksamen ved et universitet eller et universitetscenter i det pågældende fag. Har et universitet eller et universitetscenter udstedt ækvivalenserklæring om, at et cand. pæd.-studium opfylder bifagskravet (på RUC sidestillede fag), skal erklæringen sendes med til direktoratet med henblik på godkendelse af den faglige kompetence.

Har en cand. pæd. med et gymnasie-/hf-relevant fag tillige ved et universitet eller et universitetscenter taget bifagseksamen i faget, er den faglige kompetence opnået. En institution skal derfor i sådanne tilfælde ikke søge direktoratet om godkendelse af den pågældendes faglige kompetence i faget.

C. Opnåelse af midlertidig godkendelse eller undervisningskompetence på grundlag af udenlandske eksaminer

Personer med udenlandsk eksamen har ikke umiddelbart faglig kompetence. En udenlandsk eksamen, der skal danne grundlag for midlertidig godkendelse, skal forelægges for direktoratet, suppleret med oplysning om undervisningserfaring og eventuel anden erhvervserfaring i udlandet og i Danmark, kvalifikationer i øvrigt samt oplysning om beherskelse af dansk (mundtlig og skriftlig).

Ønsker en person med udenlandsk eksamen direktoratets godkendelse af faglig kompetence, vil direktoratet normalt lade et (dansk) universitet (universitetscenter) ækvivalensbedømme det faglige niveau og indhold af den pågældendes uddannelse i forhold til en kandidateksamen ved universitetet i det/de tilsvarende fag, som umiddelbart giver faglig kompetence til undervisning i et gymnasie-/hf-fag.

Har den udenlandske eksamen ikke den tilsvarende danske kandidateksamens niveau, eller er der specifikke mangler i sigtet mod undervisningen i gymnasiet/hf, skal den pågældende supplere sin uddannelse på universitetet. Med mindre universitetet efter suppleringen udsteder et (dansk) kandidateksamensbevis, som umiddelbart giver faglig kompetence til undervisning i et gymnasie-/hf-fag, skal suppleringen godkendes af direktoratet.

I sprogfagene vil direktoratet normalt forlange en prøve bestået på universitetet i de kontrastive discipliner oversættelse dansk fremmedsprog og fremmedsprog-dansk samt i grammatik (sprogbeskrivelse).

Udlændinge kan dokumentere en for undervisningen nødvendig beherskelse af dansk ved f.eks. at bestå Danskprøve 3 på Studieskolen. (Prøver afholdes i København, Odense og Århus).

Når den faglige kompetence i et gymnasie-/hf-fag er opnået, og der foreligger dokumentation for tilstrækkelig beherskelse af dansk (mundtlig og skriftlig), anses den pågældende udlænding for kvalificeret til at søge optagelse på pædagogikum og kan efter omstændighederne få direktoratets tilladelse til at blive optaget.

Har den udenlandske uddannelse omfattet et pædagogikum med et væsentligt teoretisk indhold, kan direktoratet efter vurdering i det enkelte tilfælde af uddannelsens relevans for danske forhold meddele dispensation fra kursus i teoretisk pædagogik. Derimod skal den pågældende altid bestå (normalt et fuldt) praktisk pædagogikum og deltage i fagligt-pædagogisk kursus.

D. Bemærkninger vedrørende faglig kompetence i de enkelte fag

1. Generelle bemærkninger

I det følgende gøres der nogle bemærkninger om faglig kompetence i en række af gymnasie- og hf-fagene, hvor der erfaringsmæssigt opstår spørgsmål om, hvilke universitets-/universitetscenter-fag og enkelte andre uddannelser der giver faglig kompetence til gymnasie-/hf-undervisning. Der er således tale om supplerende bemærkninger til litra A og B.

Som anført giver en bifagseksamen i et gymnasie-/hf-relevant fag faglig kompetence i kombination med et gymnasie-/hf-relevant hovedfag (RUC-uddannelsen 2 sidestillede gymnasie-/hf-relevante fag), jfr. litra A, pkt. 1, eller i særlige tilfælde i forbindelse med en dansk kandidatuddannelse inden for det pågældende fagområde, jfr. litra B.

I tilfælde, hvor de faglige kvalifikationskrav, jfr. nedenstående, er opfyldt ved en universitets- eller universitetscenteruddannelse i faget dokumenteret ved eksamensbeviser, skal institutionen ikke søge ansøgerens faglige kompetence godkendt af direktoratet. I tilfælde, hvor ansøgerens kvalifikationer også bygger på ækvivalenserklæringer o.lign., skal den faglige kompetence derimod søges godkendt af direktoratet.

2. De enkelte fag

Religion

Kun en kandidateksamen med religion/kristendomskundskab som enten hoved- eller bifag giver umiddelbart faglig kompetence.

Faglig kompetence svarende til hovedfag i religion giver også kandidateksaminer i teologi samt i religionshistorie som hovedfag og i religionssociologi som hovedfag, hvis en kandidat med en af disse uddannelser tillige har bifagseksamen i religion (f.eks. ved supplering).

Kandidater med religionshistorie og religionssociologi som bifag og kandidater med f.eks. idehistorie og filosofi henvises enten til at supplere uddannelsen til en hovedfagseksamen i religion eller til at tage bifagseksamen i religion i kombination med et andet gymnasie-/hf-relevant hovedfag.

Dansk

Faglig kompetence svarende til hovedfag i dansk kan efter ansøgning også opnås af magistre i nordisk litteratur, magistre i litteraturhistorie/litteraturvidenskab og kandidater med litteraturhistorie/litteraturvidenskab som hovedfag under forudsætning af , at der af universitetet er udfærdiget en erklæring om, at uddannelsen (evt. efter supplering) indholdsmæssigt svarer til 1. del i faget dansk. Har den pågældende taget bifagseksamen i dansk, er den faglige kompetence til stede.

Litteraturhistorie/litteraturvidenskab som hoved- eller bifag giver ikke i sig selv faglig kompetence. Derfor må kandidater med f.eks. litteræturhistorie/litteraturvidenskab som bifag enten supplere til dansk som hovedfag eller til dansk som bifag i kombination med et andet gymnasie-/hf-relevant hovedfag.

Oldtidskundskab

Oldtidskundskab kan tages som bifag ved KU, OU og AU. Udover bifagseksamen i oldtidskundskab samt bifagseksamen i græsk kultur (denne uddannelse findes ikke længere ved universiteterne) giver alene kandidateksamen i klassisk filologi og hoved- eller bifag i græsk faglig kompetence i oldtidskundskab. Lærere med anden uddannelse (f.eks. latin, historie, religion, kunsthistorie) henvises til at supplere til/tage bifagseksamen i oldtidskundskab.

Lærere, som tidligere skriftligt har opnået undervisningskompentence i oldtidskundskab på grundlag af undervisningskompetence i fag, som ikke længere giver faglig kompetence i oldtidskundskab, bevarer naturligvis undervisningskompetencen i faget.

Samfundsfag

Faglig kompetence svarende til hovedfag i samfundsfag har også kandidater med en uddannelse som cand. adm. pol. fra KU eller som cand. scient. pol. fra AU.

Historielærere med pædagogikum kan søges midlertidigt godkendt i samfundsfag som fællesfag på hf i tilfælde, hvor institutionen efter opslag ikke har kunnet skaffe en lærer med undervisningskompetence i samfundsfag til timerne.

Biologi

I biologi varierer uddannelserne fra universitet til universitet. Faglig kompetence i biologi opnås ved kandidatuddannelser med følgende studieretninger/linjer.

KU

Biologi-geografilinjen og biologi-matematiklinjen, herunder miljøkontrollinjen (uddannelserne giver derimod ikke tillige faglig kompetence i geografi/geologi, matematik, fysik eller kemi). Kombinationen biologi og idræt giver faglig kompetence i disse fag. Biologi som bifag giver faglig kompetence.

OU

Hovedfag og bifag i biologi. Den eksperimental-biologiske studieretning giver kun faglig kompetence, når der er speciale i miljø-biologi.

AU

Biologi-matematiklinjen (støttefagene matematik, fysik eller kemi giver ikke faglig kompetence i disse fag, men må i givet fald suppleres til bifag). Biologi som bifag giver faglig kompetence.

AUC

(Ingen biologi).

RUC

Biologi (i kombination med et andet, sidestillet gymnasie- /hf-relevant fag).

Generelt gør man opmærksom på, at det alene er følgende lærere, der har faglig kompetence til undervisning i biologi og biokemi på naturfaglig gren: Lærere, som enten har bestået faget biokemi i forbindelse med universitetsuddannelsen eller senere, eller som af direktoratet har fået tildelt denne kompetence på grundlag af individuelt opnåede kvalifikationer i biokemi.

Cand. scient. uddannelsen i biokemi giver ikke faglig kompetence i biologi.

Geografi

Faglig kompetence har også kandidater med geologi under forudsætning af, at der i uddannelsen indgår (dokumenterbare) moduler, som udgør en bifagseksamen i geografi.

Fysik

Faglig kompetence i fysik har kandidater inden for studieretningerne/linjerne matematik/fysik, fysik/kemi, fysik/astronomi, fysik/geofysik, fysik/datalogi. Faglig kompetence giver endvidere en kandidateksamen med fysik som bifag og en kandidateksamen fra RUC med fysik (i kombination med et andet, sidestillet gymnasie- /hf-relevant fag).

Hvis kursus i fysiske undervisningsforsøg ikke indgår i den pågældende eksamen, er det tillige en betingelse for faglig kompetence, at uddannelsen suppleres hermed, jfr. litra A, pkt. 1.

Fysik som støttefag i fagene biologi og geografi giver ikke faglig kompetence.

Kemi

I kemi varierer uddannelserne fra universitet til universitet. Faglig kompetence i kemi opnås ved kandidatuddannelser med følgende studieretninger/linjer.

KU

Fysik-kemilinjen, kemilinjen, biokemilinjen (hvis der gennem biokemi-studiet er opnået et dokumenteret bifagsniveau i kemi). Kemi som bifag.

OU

Hovedfag og bifag i kemi.

AU

Fysik-kemilinjen. Kemi som bifag.

AUC

(Ingen kemi).

RUC

Kemi (i kombination med et andet, sidestillet gymnasie-/hf relevant fag).

Hvis kursus i kemiske undervisningsforsøg ikke indgår i den pågældende eksamen, er det tillige en betingelse for faglig kompetence, at uddannelsen suppleres hermed, jfr. litra A, pkt. 1.

Kemi som støttefag i fagene biologi og geografi giver ikke faglig kompetence.

Matematik

Faglig kompetence svarende til kandidateksamen i matematik har også kandidater med datalogi-matematik.

Matematik som støttefag i fagene biologi og geografi giver ikke faglig kompetence.

Datalære

Faglig kompetence i datalære har alene kandidater med hovedfag i datalogi eller bifag i datalogi i kombination med et gymnasie- /hf-relevant hovedfag (fra RUC i kombination med et andet, sidestillet gymnasie- /hf-relevant fag).

På grund af lærermangel i faget vil lærere, hvis kvalifikationer af direktoratet vurderes som tilstrækkelige, kunne opnå midlertidig godkendelse, jfr. litra A, pkt. 2. Direktoratet har endnu ikke taget stilling til, under hvilke betingelser sådanne midlertidigt godkendte lærere vil kunne opnå faglig kompetence i datalære. Til dette spørgsmål vil der formentlig blive taget stilling i løbet af nogle år på grundlag af direktoratets erfaringer om undervisningen i datalære efter de nye bestemmelser om faget.

Musik

Uddannelser fra musikkonservatorierne giver ikke faglig kompetence.

Lærere i instrumentalspil i musik 2. hf-tilvalg godkendes dog af rektor/forstander efter indstilling fra faglæreren.

Formning

Faglig kompetence opnås enten gennem en uddannelse som kunstpædagog på Kunstakademiet (billedhugger- eller malerskolen plus kursus på den kunstpædagogiske skole) eller ved en magisterkonferens eller hoved- eller bifagseksamen i kunsthistorie, suppleret med det praktiske kursus i formning på universitetet.

Det praktiske formningskursus på universitetet alene giver ikke faglig kompetence.

Idræt

Bifag findes ved KU og OU. Der eksisterer ikke en cand. phil.-ordning i faget legemsøvelser. Faget kan dog tages som hovedfag ved KU i kombination med et andet universitetsfag. Hovedfag i idræt giver kun grundlag for ansættelse i varig stilling, når der tillige indgår et andet gymnasie-/hf-relevant fag i kandidatuddannelsen.

Psykologi

Faglig kompetence har kandidater fra AUC med bifag i psykologi og kandidater fra RUC med psykologi (i kombination med et andet, sidestillet gymnasie-/hf-relevant fag).

Cand. psyk.'er og cand. pæd. psyk.'er kan efter ansøgning til direktoratet opnå faglig kompetence, hvis det ved en ækvivalensbedømmelse på AUC eller RUC er dokumenteret, at uddannelsen dækker de faglige krav til (bifags-)uddannelsen i psykologi ved centrene. Hvis et universitetscenter udsteder egentligt bifags-eksamensbevis (evt. efter forudgående faglig supplering), er den faglige kompetence umiddelbart til stede.

Direktoratet har tidligere stillet det krav til cand. psyk.'er og cand. pæd. psyk.'er, at de for at få faglig kompetence med henblik på varig ansættelse skulle tage et andet gymnasierelevant bifag. Direktoratet har imidlertid fundet det rimeligere, at det er de fornødne faglige og undervisningsrelevante krav i faget psykologi, der afgør, om kvalifikationskravene er opfyldt. Cand. psyk.'er og cand. pæd. psyk.'er, som efter de tidligere retningslinier har taget eller senest den 1. februar 1984 er begyndt på et bifagsstudium i et gymnasie-/hf-relevant fag, vil dog efter ansøgning få meddelt faglig kompetence efter de tidligere retningslinier.

Cand. pæd.'er i pædagogik og cand. pæd.'er i øvrigt har ikke faglig kompetence i psykologi.

E. Pædagogisk kompetence i fag uden for den normale fagrække i gymnasiet og højere forberedelseseksamen

1. Bifag uden for fagrækken

En kandidat med hovedfag i et fag, som indgår i den normale fagrække i gymnasiet eller hf, og med bifag i et fag, der alene findes som forsøgsfag, har ikke krav på i forbindelse med gennemgang af praktisk pædagogikum i hovedfaget også at blive optaget på kursus i bifaget med deraf følgende mulighed for undervisningskompetence i dette fag.

Optagelse af kandidater på kursus i sådanne (bi-)fag sker efter dispensation i de tilfælde, hvor direktoratet har mulighed for at henvise den pågældende til en skole eller et kursus, hvor faget findes (som forsøgsfag).

2 . Hovedfag uden for fagrækken

En kandidat med hovedfag i et fag, som ikke indgår i den normale fagrække i gymnasiet eller hf, herunder med hovedfag i et fag, der alene findes som forsøgsfag, har ikke krav på at blive optaget på pædagogikum (hverken teoretisk eller praktisk) med deraf følgende mulighed for undervisningskompetence i faget.

Optagelse af en kandidat med et sådant (hoved-)fag på pædagogikum vil kun ske efter dispensation fra direktoratet i de ganske særlige tilfælde, hvor en kandidat med hovedfag uden for den normale fagrække i gymnasiet og hf samt bifag i et gymnasie-/hf-relevant fag indstilles til ansættelse i en varig stilling ved en skole eller et kursus, hvor (hoved-)faget findes (som forsøgsfag).

ad 1 og 2

Er der bestået pædagogikum i et (forsøgs-)fag på grundlag af den faglige kompetence, er der naturligvis opnået undervisningskompetence i faget.

E. Vedrørende ophævelse af skrivelser i regelsamlingen angående undervisningskompetence

Denne skrivelse om undervisningskompetence og censorkompetence i gymnasiet og ved kursus til højere forberedelseseksamen erstatter indholdet af en række skrivelser vedrørende undervisningskomPetence, som har været optaget i regelsamlingen.

Cirkulæreskrivelse af 15. juli 1966 om gymnasieskolers benyttelse af lærere med uddannelse i kunstpædagogik fra Det kongelige danske Kunstakademi.

Skrivelse af 25. august 1970 om godkendelse af hjælpelærere til undervisning i instrumentalspil ved hf.

Skrivelse af 16. november 1970 om kemiingeniører.

Skrivelse af 5. januar 1972 om den engelske Bachelor of Science-grad.

Skrivelse af 5. januar 1972 (i uddrag) om praksis vedrørende ansættelse af civilingeniører i gymnasieskolen.

Skrivelse af 20. april 1972 om cand. polyt.'ers undervisningskompetence.

Skrivelse af 27. september 1974 om undervisningskompetence i faget religion i gymnasiet og på hf.

Skrivelse af 25. marts 1975 vedrørende undervisningskompetence (generel).

Skrivelse af september 1977 om undervisningkompetence for kandidater fra de forskellige linjer til naturvidenskabelig kandidateksamen.

Endvidere gøres der opmærksom på, at der i »Direktoratets vejledning vedrørende læreransættelser« af 19. januar 1981 (RS 05-02) er en række bestemmelser angående undervisningskompetence og midlertidig godkendelse, som på enkelte mindre punkter ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne skrivelse. Det vil fremover være bestemmelserne i denne skrivelse af 25. maj 1984 angående disse forhold, som er gældende. Når vejledningen vedrørende læreransættelser revideres, vil den blive ajourført.

P. d. v.

Niels Bruun

undervisningsinspektør

Ingen