Undervisningsvejledning for fransk på HF

Undervisningsvejledning for fransk på HF

Indholdsfortegnelse

I Indledning

II Undervisning

1. Tekstlæsning

2. Mundtlig udtryksfærdighed

3. Ordforråd

4. Grammatik

5. Audiovisuelle hjælpemidler

a. Sproglaboratorium

b. Båndoptager

c. Film og video

d. Billedmateriale

e. Edb

6. Den større skriftlige opgave

a. Valg af område

b. Det forberedende arbejde

c. Opgavens titel

d. Opgavens udformning

e. Bedømmelse af opgaven

III Eksamen

1. Eksamenspensum

2. Selvstuderende

3. Ekstemporaltekst

4. Eksamination

5. Bedømmelse

I Indledning.

Nærværende vejledning uddyber de krav som er indeholdt i bekendtgørelse om højere forberedelseseksamen af...................... § .......

Vejledningen belyser de fagligt-pædagogiske overvejelser der ligger til grund for bekendtgørelsen, samt giver vejledende eksempler på hvordan disse kan praktiseres.

II Undervisning.

1. Tekstlæsningen.

Da hf-forløbet er ret kort og koncentreret, må undervisningen tilrettelægges således at begynderstoffet (der kun må tælle 25 sider af det samlede pensum) er gennemgået i løbet af 50 - 60 timer, svarende til et semester på de 2-årige hf-kurser. Det er derfor hensigtsmæssigt at vælge et begyndersystem med en forholdsvis hurtig progression eller beskære det valgte system og eventuelt supplere med den nødvendige grammatik (det vil ofte dreje sig om de vigtigste uregelmæssige verber og tiderne~ l'imparfait, le futur simple og le conditionnel).

Et af formålene med undervisningen er ifølge bekendtgørelsen at de studerende får sådanne forudsætninger at de kan forstå en lettere fransk tekst. Til disse forudsætninger hører viden om geografiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold i Frankrig og eventuelt andre fransktalende lande, og det er derfor vigtigt at der under tekstlæsningen lægges vægt på at give de studerende den nødvendige baggrundsviden. I mange tilfælde vil det styrke de studerendes interesse at teksterne indsættes i en større sammenhæng, og i starten kan begyndersystemets tekster suppleres med lette autentiske tekster som fx rigeligt glosserede uddrag af artikler og interviews, annoncer, reklamer, digte, sange og skoleradioudsendelser som udvider begynderbogens oplysninger om Frankrig og fransktalende områders forhold.

Efter begyndersystemet kan man enten fortsætte med de lette autentiske tekster, eller man kan læse nogle enkelte adapterede tekster og skoleradioudsendelser på niveau elementaire.

Når man går over til den egentlige tekstlæsning, er det vigtigt at teksterne vælges ud fra de studerendes sproglige formåen, deres interesser og behov, som kan være meget forskellige på grund af at holdene ofte er blandede med hensyn til alder og baggrund.

Læsningen kan systematiseres ved at teksterne grupperes omkring emner: uddannelsesforhold, sociale forhold, historiske perioder (fx 2. verdenskrig eller Algier-krisen), generationskonflikter, kærlighed, enkelte regioner, et andet fransktalende land o.s.v., ligesom man kan fordybe sig i enkelte værker. Inden for emnerne kan man skabe variation ved at anvende forskellige typer af tekster og materialer, såfremt fiktion, sagprosa, film, lyd- og videobånd, sange samt dansksproget materiale, således at emnet bliver belyst fra flere synsvinkler og ordforrådet bliver så bredt som muligt.

Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at arbejde med samme tekst over en alt for lang periode, 6 - 8 uger må anses for maksimum. For alligevel at give de studerende mulighed for at stifte bekendtskab med et større værk kan man læse det i uddrag og enten supplere det med en filmatisering eller et lydbånd (fx skoleradioudsendelser), eller man kan veksle mellem intensiv og ekstensiv læsning. Ved den intensive lægges vægt på grundighed og præcision i tekstbehandlingen, mens man ved den ekstensive lader de studerende læse større afsnit, vekslende fra to til fire sider pr. lektion. Her kontrollerer man ikke om alle enkeltheder er forstået, men lægger vægt på hovedlinierne. Den ekstensive læsning vil være vanskelig på dette niveau, men kan praktiseres i timerne som gruppearbejde.

Til hjemmeforberedelsen af såvel intensivt som ekstensivt læste tekster bør de studerende have rigelige gloser og præcise opgaver. Disse opgaver kan fx bestå i at besvare spørgsmål vedrørende hovedpunkterne i en episode eller i at udarbejde referater eller bidrage til en karakteristik af en eller flere personer. Hvis besvarelsen er skriftlig kan lærer og studerende rette den i fællesskab i timerne.

For tidligt at vænne de studerende til at arbejde med håndbøger anbefales det at udlevere en elementær grammatik, en fransk-dansk og en dansk-fransk ordbog. Da mange studerende ikke er øvede i brugen af disse, er det nødvendigt med vejledning.

2. Mundtlig udtryksfærdighed.

I arbejdet med talefærdighed må det overordnede mål være at de studerende skal kunne fremstille indholdet af en tekst eller et emne på fransk, således at det ikke giver anledning til misforståelser. Det er vigtigt at de studerende hjælpes på gled ved at læreren opgiver relevante gloser eller konstruktioner, og at de under samtalen ikke afbrydes af for mange rettelser fra lærerens side. Væsentlige fejl kan noteres af læreren med henblik på systematisk gennemgang efter samtalen.

I taletræningen skal man lære de studerende at anvende både dialog~ og referatform. Det er muligt at tilgodese begge behov hvis man sørger for at de regelmæssigt, fx i en del af hver time, arbejder sammen i mindre grupper. Man kan lade dem stille spørgsmål til hinanden om identitet, boligforhold, skole, fritid, familie, arbejde o.s.v., og man kan lade dem selv producere spørgsmål til hinanden ud fra de læste tekster.

3. Ordforråd.

I hele undervisningsforløbet må læreren og de studerende skelne nøje mellem det centrale ordforråd som de studerende skal beherske aktivt, og det større passive ordforråd som de har brug for under tekstlæsningen.

Det er en god støtte for udtryksfærdigheden at de studerende allerede i begynderundervisningen aktivt tilegner sig et begrænset, men centralt ordforråd: dette kan fx bygges op omkring en person og dennes dagligdag. I hvilken retning ordforrådet siden skal udbygges, afhænger af hvilke tekster holdet vælger at læse. Bl.a. for at have rimelige forudsætninger for at klare ekstemporalteksten til eksamen tilfredsstillende må de studerende have et passende ordforråd af en vis bredde. Dette tilgodeses ved at læse forskelligartede tekster, dog gerne grupperet omkring et begrænset antal emner. I de spørgsmål og opgaver læreren stiller til de studerende, er det vigtigt at lægge op til brug af det centrale, gennemgående ordforråd i svarene.

4. Grammatik.

Grammatikken er en hjælpedisciplin, og indlæringen af den franske grammatik skal tjene forståelsen af det læste og hørte sprog og

fremme talefærdigheden.

Man må være forberedt på at de studerende møder med meget forskellige grammatiske forudsætninger, og at det derfor kan være nødvendigt at indføre de almene grammatiske grundbegreber, samtidig med at den franske grammatik indlæres.

Ligesom for ordforrådets vedkommende er det inden for grammatikken af største betydning at skelne imellem hvad de studerende skal beherske aktivt, og hvad de har brug for som passiv viden. På grund af det relativt korte forløb står læreren sig ved at forenkle den grammatik der skal indlæres aktivt, så meget som overhovedet muligt. Man kan således overveje om det er tilrådeligt at bruge tid på indlæring af personlige pronominer i akkusativ og dativ, når det er muligt at danne korrekte, forståelige sætninger uden. Kongruens, sammentrækning og artikelbrug er derimod områder, som det er svært at komme udenom hvis man vil lære de studerende at udtrykke sig klart og præcist, ligesom brugen af bøjningen af verberne må indtage en central plads. I samtalen vil det være naturligt at tage udgangspunkt i nutidsplanet og de tider der relaterer sig hertil, således at le present, le passe compose og le futur proche indlæres aktivt, bl.a. fordi det er disse tider man normalt har brug for når man refererer en begivenhed eller indholdet af en tekst og når man fører en naturlig samtale. De øvrige tider skal kunne oversættes fra fransk til dansk.

Meningen med den udleverede grammatik er at den skal bruges som opslagsbog. Men da de færreste studerende vil være i stand til dette uden vejledning, må den præsenteres af læreren ligesom det kan tilrådes at bruge den i timerne under lærerens vejledning. Det lønner sig næppe at gennemgå den fra den ene ende til den anden, men dens opstillinger og oversigter kan være en hjælp for den studerende der ønsker at systematisere de grammatiske regler.

Indlæringen og forståelsen kan endvidere støttes ved at man sammen med de studerende udarbejder oversigter over det gennemgåede stof efter periode med intensiv grammatikindlæring. Erfaringsmæssigt er det mest givende at veksle mellem sådanne perioder og faser hvor det indlærte stof får tid til at sætte sig, hvor man fx dyrker ekstensiv tekstlæsning eller i særlig grad vægter samtaledisciplinen.

5. Audiovisuelle hjælpemidler.

a. Sproglaboratorium.

Sproglaboratoriet kan anvendes under hele forløbet til indøvelse og træning af lyd, intonation, grammatik og lytteforståelse. De studerende kan arbejde i individuelt tempo og eventuelt med individuelle opgaver. Dette kan være nyttigt hvis holdets deltagere møder med forskellige forudsætninger.

For at arbejdet skal give udbytte, må læreren tydeligt definere hvad indlæringsmålet er, med hvilke øvelser det ønskes nået, og hvordan man ønsker at evaluere resultatet. Dette gælder både for de færdigkøbte programmer og for de ad-hoc-programmer læreren selv fremstiller. Programmerne kan forberedes hjemme af de studerende ud fra trykte forlæg, og arbejdet i laboratoriet følges op i den normale klasseundervisning så det indgår meningsfuldt i helheden.

Hvad øvelsestyperne angår, er der nok grund til at advare mod for mange og for ensartede strukturøvelser der kan føre til mekanisk reproduktion. Hvis man anvender strukturøvelser, skal de varieres, så svarene ikke bliver alt for forudsigelige. Anbefales kan bl.a. de øvelser der kombinerer auditive og skriftlige opgaver, fx udfyldningsøvelser, gloseøvelser og lytteøvelser. Man kan således anvende

1) hultekster: fra et tekstforlæg udelader man først enkelte ord, siden længere perioder som de studerende skal lytte sig til og indsætte skriftligt på deres ark.

2) multiple-choice øvelser som kontrollerer forståelsen efter at teksten er gennemlyttet.

3) spørgsmål på dansk eller fransk som skal besvares efter at en tekst er gennemlyttet uden skriftligt forlæg.

b. Båndoptager.

Variation kan opnås ved at veksle mellem afspilning med lukket bog hvorved de studerende vænnes til at høre ukendt tekst, og afspilning med åben bog så de studerende kan sammenligne skrift og lyd.

c. Film og video.

Film- og tv-udsendelser har i forbindelse med sprogundervisning først og fremmest den funktion at de gennem billedsiden kan gøre stoffet mere levende. De kan anvendes til træning i forståelse af autentisk sprog, til formidling af samfunds- og kulturstof og af kunstneriske oplevelser. Billedsiden støtter i mange tilfælde indlæringen betydeligt, idet eleverne ofte er mere visuelt end auditivt indstillede.

Ved film eller videoudsendelser hvor man er i besiddelse af et tekstforlæg, kan tekstgennemgangen starte med forevisning af en sekvens. Eleverne forstår derved sammenhængen og får en del af gloserne foræret hvorved gennemgangen lettes. Skoletv-udsendelser kan bestilles gennem de fleste lokale amtscentraler (adresser findes i Katalog over undervisningsmidler for Gymnasiet og hf). Film og videoudsendelser kan enten lejes gennem Statens Filmcentral eller hos 16mm-udlejningsselskaber, og indenfor begge områder findes både dokumentar- og spillefilm.

d. Billedmateriale.

Anvendelse af billedmateriale (dias, stordias, reklamer, plakater, reproduktioner, illustrationer, fotografier) kan på alle undervisningstrin være en stor hjælp i træningen af talefærdighed. Det kan dels benyttes selvstændigt som grundlag for friere sprogproduktion, dels fungere som supplement til de læste tekster og perspektivere dem.

Billedmateriale kan fås gennem Institut Francais, rejsebureauer og Filmmuseet som fremsender fotokopier af stills fra film.

Derudover kan man selv fremstille dias ved at affotografere billedmateriale fra bøger, tidsskrifter, plakater m.m.

Film, videoudsendelser og billedmateriale kan iøvrigt indgå i læsepensum efter særlige regler, jvf. skrivelse af 5. februar 1981, RS 02-05.

e. EDB.

Der foregår en meget stærk udvikling inden for datastøttet og dataformidlet undervisning. Adskillige skoler har udarbejdet enkle sprogprogrammer, og det kan forudses at man inden for den nærmeste fremtid vil kunne købe - eller gennem amtscentralerne rekvirere - mere udbyggede programmer. Det er en stor fordel at man som lærer har så megen viden om edb at man er i stand til eventuelt at tilpasse disse færdige programmer til de enkelte klasser.

Ved den datastøttede undervisning anvendes computeren til træning af allerede indlærte færdigheder fx ved grammatiske øvelser, multiple-choice øvelser med en gradvis progression i spørgsmålene, og de studerende kan her inddrages i udarbejdelsen af programmerne.

Ved den dataformidlede undervisning underviser computeren i et delemne eller en disciplin. Hvis den studerende ikke har forstået problemet, bliver det hele gennemgået igen på en simplere måde og gennemgangen bliver gradvis sværere.

Fordelen ved de to programtyper er at de studerende koncentrerer sig om et spørgsmål eller problem ad gangen og at hun/han ikke går videre før det er korrekt besvaret og dermed forstået. Derudover er det en fordel at de studerende kan arbejde differentieret og at rettelserne udføres øjeblikkeligt.

En tredie mulig anvendelse af edb i sprogundervisningen er brugen af edb som vidensbase, fx ordbog, gloseliste samt central for oplysninger som de studerende kan hente frem i forbindelse med selvstændigt arbejde med bestemte emner.

Endvidere kan edb indgå i et samarbejde omkring den indflydelse som den teknologiske udvikling har på vores hverdag.

6. Den større skriftlige opgave.

Formålet med den større skriftlige opgave i fransk er at de studerende selvstændigt skaffer sig viden og indsigt i et område med tilknytning til faget, og at de i besvarelsen dokumenterer indholdsmæssig og sproglig forståelse af fransksproget materiale af passende omfang og sværhedsgrad.

Opgaven skrives normalt på dansk, dog således at citater fra det fransksprogede materiale skrives på fransk.

Opgavens omfang vil normalt være 12 - 16 maskinskrevne sider.

a. Valg af område.

De studerende kan selv, sammen med faglæreren, finde frem til et passende område. Det bedste er som regel at tage udgangspunkt i et emne eller en tekst som har været behandlet i undervisningen. Der er flere grunde til at anbefale et sådant valg. For det første kommer den skriftlige opgave derved til at indgå som et mere naturligt led i det daglige arbejde, således at det ikke bliver et ekstra fag i tiden op til opgaveugen. For det andet vil det betyde at de studerende kommer til at arbejde inden for et kendt område hvor de får mulighed for at udnytte den viden og de færdigheder de har tilegnet sig i forbindelse med undervisningen. Endelig vil de bedre kunne trække på læreren som rådgiver hvis de holder sig til et emne i tilknytning til undervisningen. En studerende kan dog ikke afvises med den begrundelse at læreren har svært ved at vejlede i det foreslåede område.

Der kan vælges område inden for alle de emner det kan være naturligt at berøre i franskundervisningen. Deri ligger at området på en rimelig måde må kunne sættes i forbindelse med Frankrig eller andre fransksprogede kulturer.

Opgaven må dernæst hovedsagelig hvile på fransksproget materiale. Det vil sige at en passage i et værk, en kortere bog eller nogle dokumenter (minimum 20 normalsider) læst på originalsproget, danner udgangspunkt for opgaven og for citaterne på fransk.

b. Det forberedende arbejde.

Det forberedende arbejde foregår i perioden mellem valg af emneområde og modtagelsen af opgavetitel.

I denne periode skal den studerende dels afgrænse området, dels finde stof til belysning af det. I praksis kan man ikke adskille de to aktiviteter, da den studerende under sin litteratursøgning på skolens og måske byens biblioteker hele tiden vil blive præsenteret for nye synsvinkler og ideer.

Følgende punkter skal overvejes under forarbejdet

- Den studerende skal i gang så hurtigt som muligt. Det tager tid at indsamle og gennemgå stof om emnet, at tale med læreren og i sidste ende gøre sig klart hvad det mere bestemt er man ønsker at skrive om.

- Den studerende skal orientere sig bredt inden for området, således at hun/han kan finde frem til de emner og problemer som særligt interesserer og som ønskes behandlet i opgaven.

- Den studerende skal bruge sin lærer. Der skal hele tiden gives feed-back på den studerendes ideer, og arbejdet former sig bedst som en fortsat dialog mellem denne og læreren. Jo bedre den studrende informerer hende/ham, des bedre kan hun/han vejlede.

Det vil i den forbindelse være en fordel at lave små skriftlige oplæg. Hermed tvinger den studerende sig selv til at gøre sig klart, hvad det er hun/han vil, og læreren kan hurtigt give sin vurdering, ligesom det kan være en god øvelse med henblik på den endelige opgaveformulering. Der kan for eksempel være tale om foreløbige udkast til områdeafgrænsning, litteraturoversigter, problemformuleringer, forslag til disposition m.v.

I den sidste tid inden opgaveugen skal den studerende i samarbejde med læreren finde og klargøre det materiale som den studerende får brug for i selve ugen, og er hermed klar til at modtage den titel som skal danne grundlag for selve opgaveskrivningen.

c. Opgavens titel

Den endelige formulering af opgavetitlen foretages af læreren. Den studerende må ikke have kendskab til titlen på forhånd: men den skal falde inden for væsentlige dele af det område som den studerende har valgt, og den må ikke inddrage stof uden for området.

Opgaveformuleringen må ikke være så bred at den studerende er helt uden anvisninger på hvad der kræves. Titlen skal være udformet således at den klart angiver hvordan opgaven kan disponeres. Titlen skal altså kunne tjene som en vejledning under udarbejdelsen.

Den skal rumme en arbejdsopgave der i afgrænset form giver mulighed for at gå fra det elementære til det mere komplicerede. Den kan indeholde krav om en redegørelse, en analyse, en diskussion samt en vurdering.

Eksempler på titler

Område: Unge pigers opvækstvilkår i Frankrig, som de er beskrevet af nutidige franske kvindelige forfattere.

Titel: Ud fra en analyse af Christiane Rocheforts roman Les petits enfants du sieecle med særlig henblik på side 130-136 samt side 147-159 (Livre de poche-udgaven) ønskes en redegørelse for Josyanes og Ethels fremtidsdrømme og -muligheder.

Der ønskes en sammenligning med de drømme og muligheder som Francoise i Marie Cardinals roman La clee sur la porte side 26-35 repræsenterer.

Endelig ønskes en diskussion af hvilken betydning det sociale miljø har for pigerne og deres fremtidsdrømme.

Område: Frankrig som kolonimagt i Vestafrika.

Titel: Med udgangspunkt i Ferdinand Oyonos roman Une vie de boy , side 32-40, side 72-89 og side 155-161 (Livre de poche udgave) ønskes en redegørelse og en analyse af romanens skildring af forholdet mellem de indfødte og europæerne.

Endvidere ønskes en diskussion af om bogens skildringer har betydning for vurderingen af det aktuelle forhold mellem Frankrig og de tidligere kolonier i Afrika.

Område: Maj 68 i Frankrig.

Titel: Med udgangspunkt i de franske studenters slagord, plakater etc. ønskes en redegørelse for deres ideer og krav i maj 1968 samt en vurdering af udfaldet af oprøret.

d. Opgavens udformning.

Det er vigtigt at den studerende tager forholdsvis fyldige notater allerede ved begyndelsen af arbejdet med opgaven. Som regel vil det være en god ide at begynde med at lave en disposition for at få overblik over stoffet. Inden opgaveskrivningen begynder, kan notaterne ordnes ved hjælp af markeringer, understregninger o.s.v., så de passer til punkterne i dispositionen.

Opgaven bør altid have et indledende og et konkluderende afsnit.

I indledningen præsenteres emnet, og man gør rede for formålet med opgaven. Med andre ord skal der gøres rede for hvad der skrives om, hvorfor emnet er valgt og hvilke spørgsmål der ønskes besvaret. Indledningen kan antyde et svar på disse spørgsmål eller problemer.

Efter indledningen skal den studerende i den egentlige besvarelse benytte materialet til at besvare titlens problemstillinger. Konklusionen tjener til at give et overblik over problemstillinger og skal være en kort sammenfatning af de resultater som den studerende er nået til.

Foruden indramningen af opgaven ved hjælp af indledning og konklusion, skal der være en indholdsfortegnelse (med sidetal) en litteraturliste og eventuelle noter.

Litteraturlisten skal indeholde alle de kilder der er anvendt til besvarelsen af opgaven. Kilden anføres med forfatter, nøjagtig titel, udgivelsesår samt forlag.

I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at bruge en bestemt kilde direkte ved fx at citere vigtige passager eller referere bestemte sider af en bog. I disse tilfælde skal der i en note gøres rede for hvorfra citatet eller referatet stammer. Noten kan anbringes umiddelbart efter citatet eller referatet, men mange foretrækker at nummerere noterne og samle dem på et særligt ark i forbindelse med litteraturlisten. Noten kan også indeholde forklaringer eller uddybende kommentarer til det den studerende selv eller andre har skrevet.

Når der citeres skal det fremgå tydeligt at der er tale om et citat, fx ved indrykning på ny linie med citationstegn og afstand. Citatet skal være en nøjagtig gengivelse af kildens ordlyd, og hvis den studerende udelader mindre centrale passager, skal det markeres, fx således (.....). Citater bruges som regel til at fremhæve eller dokumentere en iagttagelse, og for klarhedens skyld er det vigtigt at citater ikke bliver for lange.

Eksempel

Fortællerens ensomhed og resignation er et af de centrale temaer i bogen

+++FRANSK TEKST+++

4) Ines Cagnati: Le jour de conge, p. 34-35. Folio Denoel, 1973.

e. Bedømmelse af opgaven.

Ved bedømmelsen af opgaven tages der hensyn til følgende forhold

1) Om titlen er besvaret, det vil sige om det væsentligste i de spørgsmål eller problemstillinger der nævnes i opgavens titel, er fremdraget på en rimelig udtømmende måde.

2) Om opgaven er hensigtsmæssig disponeret, det vil sige om der er nogenlunde ligevægt i behandlingen af de forskellige dele af opgaven.

3) Om der er sammenhæng mellem indledning og konklusion, det vil sige om de problemstillinger der ønskes besvaret i opgavetitlen, faktisk er besvaret.

4) Om de anvendte citater på fransk er centrale for det der ønskes belyst.

5) Om der er foretaget en selvstændig vurdering og stillingtagen til opgavens problemstillinger.

6) Om den litteratur der er anvendt, bidrager til en rimelig belysning af opgaven.

7) Om den formelle side af opgaven, noteapparat og litteraturliste er i orden, så det klart fremgår på hvilket materiale opgaven bygger.

Selv om bedømmelsen kan deles op i mindre punkter, skal det understreges at den altid beror på en helhedsvurdering af opgaven.

III Eksamen.

1. Eksamenspensum.

Til eksamen opgives 65 sider fordelt på mindst tre tekster eller temaer. Ingen tekst må udgøre mere end 25 sider. Af de 65 sider kan 15 sider være adapterede tekster, efter gældende retningslinier (se Regelsamlingen).

Ved sammensætning af eksamenspensum vil det være hensigtsmæssigt at vælge de mest handlings- og indholdsbetonede passager. Af temastoffet bør der ikke udvælges for mange korte artikler, noveller, digte osv., da eleverne i en eksamenssituation kan have svært ved at holde rede på for mange sammenhænge. Film, lydbånd eller billeder kan indgå i eksamensopgivelserne efter særlig ansøgning.

2. Selvstuderende.

Selvstuderende opgiver 125 sider, fordelt på mindst fire tekster eller temaer. Heraf skal mindst 50 sider være autentisk stof. Ingen enkelttekst må udgøre mere end 35 sider.

De opgivne sider må ikke tages fra begynderstoffet, og der gælder de samme regler og retningslinier som for kursusstuderende hvad angår fagets indhold og målsætning og deraf følgende praktiske anvisninger.

3. Ekstemporalteksten.

a. Tekstens form

Teksten bør fremtræde med passende luftig typografi og tydelige bogstaver. Anvendes fotokopier skal disse være meget tydelige.

b. Tekstens længde

Ekstemporalteksten skal være på 1/2 normalside, d.v.s. 650 bogstaver, dog med en margin på +/- 5 procent.

c. Tekstens præsentation

I bøger Teksten skal være tydeligt afmærket. De opgivne gloser skal være understreget. Indledning og gloser skal være på dansk og bør være adskilt fra gloserne med klar linieafstand.

Gloserne skal stå under hinanden. Substantivernes køn og eventuelt tal angives. Hele infinitiv-konstruktionen angives når det skønnes nødvendigt (mettre quelqu' un au courant de quelque chose). I visse tilfælde er en struktur mere forståelig (il a beau telephoner selv om han telefonerer).

Ved opgivelse af en glose anføres kun den for sammenhængen

relevante. Ingen tegnsætning i gloserne, men dobbelt afstand (piste f sti).

Som fotokopi: Indledningen skal være adskilt fra teksten. Samme afstand holdes mellem tekst og gloser.

Vedrørende gloser: som under a.

d. Tekstens sværhedsgrad

Teksten skal være skrevet i et nutidigt, lettere fransk med en enkelt syntaks og uden ophobning af vanskelige gloser. Handlingen skal være centreret om få personer.

Hvis teksten tages fra adapterede udgaver, skal disse være af en sværhedsgrad på mindst 2500 ord.

Eksempel på ekstemporaltekst til hf-eksamen.

Helene et le bonheur (Anne Settnes og Bjørn Paulli Andersen: Voila, p. 22).

Helene er en 37-årig kvinde der fortæller en journalist om sin nylig overståede ferie.

avoir a have grund til

se plaindre beklage sig

frontiere f grænse

Efter eksamen skal eksaminator anføre ekstemporalteksten/ -teksterne på indberetningens bagside samt anføre spørgsmålelene i de opgivne tekster.

4. Eksaminationen.

Eksaminationen består af tre faser: oversættelser, oplæsning og samtale.

a. Oversættelse.

Denne disciplin foregår udelukkende på dansk, og ordforklaringer på fransk skal undgås. Det er en prøve i præcis oversættelse til dansk af ukendt tekst.

Tekststykket oversættes normalt i sin helhed, dog må højst halvdelen af eksaminationstiden anvendes på denne disciplin.

b. Oplæsning.

Der prøves i oplæsning i det opgivne tekststykke i det omfang det er nødvendigt for at give censor et indtryk af eksaminandens færdigheder i denne disciplin.

c. Samtale.

Det vil i mange tilfælde være naturligt at lade eksaminanden starte med en kort præsentation af teksten eller temaet med udgangspunkt i den halve side opgiven tekst. Hvis eksaminanden ikke ønsker selv at indlede, skal eksaminator begynde med spørgsmål i den halve side. Derefter følger samtalen, under hvilken eksaminanden også skal dokumentere kendskab til det faktiske forhold i andre dele af værket eller temaet. Eksaminanden må gerne støtte sig til enkelte notater under samtalen, men der må ikke være tale om oplæsning af manuskriptlignende notater.

5. Bedømmelsen.

Ved fastsættelse af karakteren anlægges en helhedsvurdering.

a. Oversættelse.

Her vurderes eksaminandens evne til at oversætte teksten til et så præcist og dækkende dansk som muligt. Der tages hensyn til eksaminandens forståelse af ordforråd og grammatiske strukturer, fx i forbindelse med verbernes tider.

b. Oplæsning.

I denne disciplin vurderes om eksaminanden er i stand til at læse op således at teksten er forståelig. Det er dog ikke alene oplæsningen der danner grundlag for bedømmelse af den studerendes udtale, idet udtalen under samtalen i samme grad skal inddrages i vurderingen.

c. Samtale.

Her vurderes eksaminandens mundtlige sprogfærdighed. En god samtale er en samtale, hvor eksaminanden taler et enkelt sprog som tillader et budskab at gå igennem, og forstår almindeligt talt fransk. En nogenlunde flydende samtale hvori der forekommer visse elementære fejl som ellers ikke er meningsforstyrrende, må vurderes højere end en samtale der indeholder færre elementære fejl, men som er usammenhængende. Hvis eksaminanden er i stand til selvstændigt at perspektivere og vurdere teksten, indgår dette som et positivt element i bedømmelsen.