Skrivelse om cirkulære af 1. marts 1984 om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen (Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om cirkulære af 1. marts 1984 om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen
(Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser)
Hermed følger undervisningsministeriets cirkulære af 1. marts 1984 om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen.
I forhold til gældende regler er der ændringer i § 1, stk. 2, §§ 3, 11, 13-18, § 22, stk. 2, 4, 5 og 6, § 23, § 25, stk. 2, §§ 26-27, § 29, §§ 31-32, § 36 og § 38, stk. 1.
Vedrørende §§ 3, 14-18, § 22, stk. 5, § 27 og § 29, stk. 2, er disse ændret efter drøftelse med Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation foranlediget af, at arbejdsgruppen vedrørende afspadsering af overtimer inden for Lærernes Centralorganisations forhandlingsområde i forbindelse med forhandlingerne om indførelse af en afspadseringsordning i folkeskolen drøftede spørgsmålet om ændring af tjenestetidsreglerne for faste vikarer.
Vedrørende § 14, stk. 4, henledes opmærksomheden på, at der udover aldersreduktion og timereduktion som følge af ferieforlængelse ikke ydes andre timereduktioner.
Vedrørende § 35 bemærkes, at undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. januar 1981 om barselsorlov m.v. for ansatte i folkeskolen, afsnit C, hvorefter månedslønnede og løse vikarer og årsvikarer (faglærere) ikke oppebærer løn under fravær på grund af barsel m.v., ikke finder anvendelse på årsvikarer (faglærere).
De øvrige ændringer er af redaktionel art.
P.m.v.
e.b.
Merete Møller
fm.