Meddelelse om prøven i det voksenpædagogiske kursus i læreruddannelsen, jfr. § 31 a i uddannelsesbekendtgørelsen og punkterne 3 og 4 i cirkulære af 10. maj 1983 om det voksenpædagogiske kursus (* 1) (Til alle lærerseminarier)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om prøven i det voksenpædagogiske kursus i læreruddannelsen, jfr. § 31 a i uddannelsesbekendtgørelsen og punkterne 3 og 4 i cirkulære af 10. maj 1983 om det voksenpædagogiske kursus (* 1)
(Til alle lærerseminarier)
På grundlag af svarene på direktoratets forespørgsel af 20. december 1983 om muligheden for gruppeprøve ved afslutningen af det voksenpædagogiske kursus meddeles det herved, at prøven kan afholdes som gruppeeksamen efter bestemmelserne i cirkulæreskrivelse af 20. september 1982 om gruppeeksamen, idet dog fristerne under punkterne 2 a og b i dette cirkulære fastlægges lokalt. Direktoratet ønsker at understrege, at der er tale om en frivillig prøveform ved siden af muligheden for en individuel prøve.
Eksaminationstiden, incl. votering, er 45 minutter pr. studerende.
Censor udpeges af seminariets rektor, og udbetaling af censorvederlag, der beregnes på grundlag af en norm på 45 minutter pr. studrende, finder sted efter bestemmelserne i direktoratets halvårlige publikation til censorerne ved lærereksamen og rektorerne ved lærerseminarierne (senest november 1983). Der ydes ikke særskilt censorvederlag for det skriftlige oplæg.
Bevis for bestået prøve skal udstedes af seminariets rektor, jfr. punkt 4 i cirkulæret af 10. maj, og dette bevis er under udarbejdelse på Rosendahls Bogtrykkeri, hvorfra en bestillingsliste vil blive udsendt.
P.d.v.
T. Kornbech Rasmussen