Legislator Case Law & Legislation
C19841914410 DK

Cirkulæreskrivelse af 24 februar 1984 om udvidelse af 65- billetordningen for invalidepensionisters rejser og om ændrede regler for udstedelse af legitimationskort.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1984 19144 Historic

Cirkulæreskrivelse af 24 februar 1984 om udvidelse af 65- billetordningen for invalidepensionisters rejser og om ændrede regler for udstedelse af legitimationskort.

Med finanslovforslagets vedtagelse træder den i socialministeriets cirkulæreskrivelse af 5. december 1983 omhandlede udvidelse af befordringsordningen nu i kraft.

Adgang til at købe og benytte 65-billetter til rejser på danske jernbaner - dog ikke rejser lokalt i hovedstadsområdet - får således nu alle personer under 65 år, der modtager førtidspension (invalide- eller førtidspension) efter den sociale lovgivning.

De nye legitimationskort, der skal anvendes af førtidspensionister, som ønsker at rejse på 65-billet, jfr. cirkulæreskrivelsen af 5. december 1983, vil kunne udstedes på DSB stationerne omkring den 1. marts 1984.

Legitimationsbeviser til invalidepensionister, som af kommunerne er fornyet for 1984, vil blive godtaget af DSB, men fra 1. januar 1985 erstattes det hidtidige legitimationsbevis i fuldt omfang af det nye legitimationskort. Eventuelle restoplag af legitimationsbeviset bedes makuleret.

Ved henvendelser til kommunen bedes førtidspensionster og invalidepensionister, der ikke på nuværende tidspunkt har fået fornyet legitimationsbeviset, orienteret om nyordningen og henvist til at henvende sig på en DSB station.

Der er med henblik på orientering af de førtidspensionister, som nu bliver berettiget til at benytte befordringsordningen, udsendt en pressemeddelse.

Socialministeriet

Palle Simonsen /

I. Langkilde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →