Vejledning om bofællesskaber i henhold til bistandslovens § 68 for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap (Til kommuner og amtskommuner)

Vejledning om bofællesskaber i henhold til bistandslovens § 68 for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap

(Til kommuner og amtskommuner)

Med lov nr. 301 af 6. juni 1984 er der sket en ændring af bistandsloven § 68.

Ved loven er fastslået, at ophold i bofællesskab er blandt de tilbud, som det sociale udvalg kan tilbyde personer over 18 år med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Persongruppen

Persongruppen er personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, herunder personer med psykiatriske lidelser. Det skal være personer, der kan klare sig i eget hjem med den støtte, et bofællesskabs beboere kan give hinanden, når der samtidig ydes nødvendig medhjælp. Det er hensigten med lovændringen at fremme bestræbelserne for at skabe mere normaliserede boligsituationer for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap end de tidligere traditionelle familieplejer og institutionsanbringelser. Her kan f.eks. nævnes hjemmeboende med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der står over for at skulle flytte fra forældrehjemmet.

Foranstaltningens indhold

Bofællesskaber adskiller sig fra familiepleje ved, at beboerne ikke bor hos en plejefamilie, men bor selvstændigt i fællesskab med andre beboere i et hus eller i en lejlighed, eller evt. i flere boenheder med fælles faciliteter. En hensigtsmæssig størrelse på et bofællesskab vil f.eks. være 2-6 personer, men større bofællesskaber kan dog ikke udelukkes. Man må imidlertid være opmærksom på, at bofællesskaber efter § 68 ikke må bære præg af en institution.

I et bofællesskab kan beboerne støtte hinanden, og kvalificeret medhjælp udefra, der er nødvendig på grund af pågældendes handicap, kan efter lovændringen ansættes for at støtte og bistå bofællesskabets beboere. Medhjælpens opgaver fastsættes under hensyn til behovet hos såvel den enkelte som samtlige beboere i fællesskabet.

Medhjælpens opgave vil være at yde bistand, der tager sigte på hjælp til selvhjælp, således at bofællesskabets beboere selv kan varetage flest mulige opgaver i et moderat beskyttet miljø. ..BI.-Der opstår i denne forbindelse en pædagogisk opgave, som især omfatter rådgivning og vejledning om almindelige daglige funktioner eller om deltagelse i beskæftigelse og fritidsaktiviteter, herunder deltagelse i foreningsliv eller udvikling af andre sociale kontakter uden for bofællesskabet.

Herudover kan der suppleres med hjemmehjælp i henhold til bistandlovens bestemmelser om praktisk bistand i hjemmet.

Etablering

Selve etableringen af et bofællesskab kan ske efter initiativ fra beboerne selv, deres pårørende, en forening, en kommunal eller amtskommunal social- og sundhedsforvaltning eller en institution.

Det er beboernes opholdskommune, der vurderer, om bofællesskabet er en egnet og hensigtsmæssig boforanstaltning for de pågældende beboere. Heri indgår bl.a. overvejelser om beboersammensætningen og en vurdering af, om beboerne har et bistandsbehov, der kan opfyldes uden for en institution. Endvidere indgår overvejelser, om de fysiske rammer er velegnede til den pågældende beboergruppe. De myndighedskrav, der er for boliger, må selvfølgelig iafttages. Endvidere må selvsagt tages hensyn til den nødvendige handicapindretning, eventuelt med tilskud efter bistandslovens § 59, stk. 1.

Anvendelse af bofællesskabet nødvendiggør samarbejde mellem kommunen og amtskommunen for at sikre planlægning og koordinering. Det er derfor vigtigt, at kommunen medinddrager amtskommunen allerede i etableringsfasen.

Kommunen tager stilling til fællesfaciliteter til bofællesskabet og herunder til ydelse af nødvendig medhjælp.

Medhjælpen kan ydes direkte af kommunen, som herefter ansætter medhjælpen.

Hvor det er hensigtsmæssigt og muligt, bør bofællesskabet eller initiativtagerne deltage i ansættelse af medhjælpen, ligesom de bør have medindflydelse på hvilke beboere, der optages.

Kommunen kan også fastsætte en økonomisk ydelse til hel eller delvis dækning af udgiften til den nødvendige medhjælp i bofællesskabet og til fællesfaciliteterne.

Ydelsen fastsættes under hensyntagen til, at beboeren af sin sociale pension og/eller arbejdsindtægt skal kunne afholde udgifter til almindelig husførelse, herunder udgifter til den fælles bolig (med fradrag af eventuel boligydelse) og underhold.

Tilsyn

Det sociale udvalg i den kommune, hvor bofællesskabet er beliggende fører tilsyn med bofællesskabet med støtte fra socialcentret/amtskommunen.

Opholdskommune og refusion i.h.t. bistandslovens §§ 10 og 11.

Beboeren har opholdskommune i den kommune, hvor bofællesskabet er beliggende, jfr. bistandslovens § 10.

Spørgsmålet om eventuel refusion fra en tidligere opholdskommune afgøres after bistandslovens almindelige bestemmelser herom. Dvs. at opholdskommunen kan kræve sin del af udgifterne til bistand refunderet af en tidligere opholdskommune, når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig myndighed har fået ophold i et bofællesskab i den ny kommune.

Finansiering

Udgifterne efter § 68 afholdes af kommunen og amtskommunen med hver 50%, jfr. bistandslovens § 135, stk. 3.

Ikrafttræden

De ændrede regler i § 68 træder i kraft den 1. januar 1985.

Klageregler

Klage over det sociale udvalgs afgørelse efter § 68 kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner for Den sociale Ankestyrelse, jfr. bistandslovens § 15, stk. 1.

Socialstyrelsen, den 26. november 1984

Ole Høeg

/Margit Jespersen

Ingen