Skrivelse om udtalelser fra sikringsstyrelsen til brug ved fastsættelse af erstatning efter lov om erstatningsansvar

Skrivelse om udtalelser fra sikringsstyrelsen til brug ved fastsættelse af erstatning efter lov om erstatningsansvar

Efter arbejdsskadeforsikringslovens § 62 kan sikringsstyrelsen efter anmodning og mod gebyr afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet af loven.

Styrelsen har således til brug for forsikringsselskaber, advokater og andre givet vejledende udtalelser om, hvorvidt en lidelse kan være en følge af en ulykke og om invaliditetens omfang. Der har hidtil som hovedregel været tale om udtalelser om den samlede invaliditetsgrad, baseret på ulykkesforsikringslovens regler. Sikringsstyrelsen har imidlertid på begæring foretaget en vurdering af meen og erhvervsevnetab i overensstemmelse med arbejdsskadeforsikringsloven.

Efter § 10 i lov om erstatningsansvar, der træder i kraft den 1. oktober 1984, kan såvel skadelidte som skadevolderen begære spørgsmålet om fastsættelse af meengraden og erhvervsevnetabsprocenten forelagt sikringsstyrelsen, jfr. arbejdsskadeforsikringsloven.

I denne forbindelse henledes opmærksomheden på de oplysninger, der normalt vil være behov for ved en sådan forelæggelse.

Hvis der ønskes en udtalelse om meengrad, og fyldestgørende oplysninger om skadens art og omfang ikke kan indsendes samtidig med forelæggelsen, bedes - foruden skadelidtes navn, adresse og cpr-nummer - angivet navn og adresse på skadelidtes egen læge samt oplysning om behandling i anledning af skaden med angivelse af tidspunkt og behandler (hospital, speciallæge). Det vil ligeledes ofte være praktisk, at der medsendes en kortfattet beskrivelse af det ulykkestilfælde, der har forvoldt lidelsen.

Ønskes der en udtalelse om erhvervsevnetabsprocent i tilfælde, hvor skaden har medført kontakt til sociale myndigheder, f.eks. med henblik på iværksættelse af revalideringsforanstaltninger eller tilkendelse af pension, er en oplysning herom tilstrækkelig. Sikringsstyrelsen vil herefter indhente de fornødne oplysninger hos vedkommende socialforvaltning.

Hvor denne mulighed ikke er til stede, er der behov for en nærmere redegørelse for nedsættelsen af erhvervsevnen, herunder oplysning om skadelidtes erhverv og indtjeningsmuligheder før tilskadekomsten og oplysning om, hvorvidt erhvervsevnetabet beror på erhvervsskift, eventuelt skift inden for samme virksomhed, nedsættelse af arbejdstid, tab af avancementsmuligheder, tab af bibeskæftigelse eller andre omstændigheder.

For selvstændige vil det undertiden være nødvendigt at indsende firmaregnskaber vedrørende tiden før ulykkestilfældet, og tiden efter at tilstanden er blevet stationær, gerne med oplysning om, hvordan og i hvilket omfang den tilskadekomnes arbejdskraft er blevet erstattet i virksomheden.

En sammenligning mellem en skadelidts indtægt, efter at tilstanden er stationær, og den indtægt, den pågældende måtte antages at ville have haft uden mellemkommende skade, vil kunne være udgangspunkt for en vurdering af erhvervsevnetabet.

Indkomstforholdene bør dokumenteres ved erklæring fra arbejdsgivere og skattevæsen.

Socialministeriet har med virkning fra den 1. oktober 1984 fastsat gebyret for en udtalelse fra sikringsstyrelsen om meengrad og/eller erhvervsevnetabsprocent til 2.500 kr. Gebyret vil blive afkrævet ved sagens forelæggelse.

Ingen