Legislator Case Law & Legislation
C19841903409 DK

Vedtægter for bestyrelsen for Socialforskningsinstituttet

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1984 19034 Historic

§ 1

Bestyrelsen består af 1 formand og 4 medlemmer. Formanden, der skal være en erfaren forsker inden for det samfundsvidenskabelige område, udpeges af socialministeren. 1 medlem udpeges af Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd, 1 af socialministeren, 1 af arbejdsministeren og 1 i fællesskab af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne beskikkes af socialministeren for 4 år. Ved første beskikkelse af bestyrelsesmedlemmer beskikkes medlemmerne udpeget af Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd og socialministeren dog for 2 år. Genbeskikkelse kan finde sted een gang.

Stk. 3. Instituttets direktør deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder for at kunne bidrage til bestyrelsens virksomhed med sin erfaring og ekspertise.

Stk. 4. Medlemmet udpeget af socialministeren fungerer som bestyrelsens næstformand. Bestyrelsen kan vælge en eller flere sekretærer blandt socialforskningsinstituttets medarbejdere.

Cirkulære (2 sp) 1984 19034 Historic

§ 2

Udgifterne ved bestyrelsens virksomhed afholdes af socialforskningsinstituttet.

Stk. 2. Formanden og eventuelt medlemmerne vederlægges efter de til enhver tid gældende regler herom.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne modtager - efter de for statens tjenestemænd gældende regler (højeste sats) - godtgørelse for rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med varetagelsen af bestyrelsesarbejdet.

Cirkulære (2 sp) 1984 19034 Historic

§ 3

Bestyrelsen afholder møde så ofte, formanden skønner det nødvendigt, eller når mindst 2 af bestyrelsens medlemmer fremsætter ønske herom. Bestyrelsens møder er ikke offentlige. Bestyrelsen kan tilkalde særligt sagkyndige.

Stk. 2. Formanden tilrettelægger bestyrelsens arbejde og leder bestyrelsens møder.

Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden og mindst 2 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 4. Ved formandens forfald træder næstformanden i formandens sted og overtager dennes beføjelser efter stk. 1-3.

Cirkulære (2 sp) 1984 19034 Historic

§ 4

Bestyrelsen har den overordnede faglige og administrative ledelse af instituttet. Det påhviler herunder bestyrelsen

1) at træffe beslutninger om arbejdsplan og i fornødent omfang forskningsprojekter,

2) eventuelt at opdele instituttets forskningsvirksomhed i afdelinger,

3) at nedsætte et eller flere rådgivende forskningsudvalg, jfr. stk.2,

4) at fastlægge procedurer for ansættelse, bedømmelse og afskedigelse af medarbejdere, jfr. stk. 3,

5) i øvrigt at fastsætte regler om instituttets ledelse og virksomhed,

6) at aflægge årlig beretning om instituttets virksomhed til socialministeren og offentliggøre instituttets arbejdsplan, og

7) at sikre instituttets integritet og udvikling som videnskabeligt institut.

Stk. 2. Om nedsættelse af et eller flere rådgivende forskningsudvalg, jfr. stk. 1, nr. 3, gælder følgende: Et forskningsudvalg kan udover repræsentation fra instituttet bestå af medlemmer udpeget af statens forskningsråd, de berørte ministerier og styrelser, de kommunale myndigheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter, pensionist- og invalideorganisationer og andre organisationer samt andre interessenter, herunder forskningskyndige medlemmer. Medlemmerne beskikkes af bestyrelsen for 4 år. Formanden udpeges af bestyrelsen efter forslag fra forskningsudvalget. Et forskningsudvalgs rådgivning er rettet til instituttet, men bestyrelsen modtager referat af forskningsudvalgets møder.

Stk. 3. Med hensyn til de i stk. 1, nr. 4, nævnte procedurer for ansættelse, bedømmelse og afskedigelse af medarbejdere forudsættes det, at der for så vidt angår forskere tilvejebringes en rimelig overensstemmelse med andre forskningsinstitutter, hvor der bl.a. almindeligvis bruges fagligt sagkyndige bedømmelsesudvalg. Fast ansættelse bør fortrinsvis ske efter en vis prøvetid, hvorefter et bedømmelsesudvalg vurderer pågældende.

Cirkulære (2 sp) 1984 19034 Historic

§ 5

Bestyrelsen har over for socialministeren det overordnede bevillings- og regnskabsmæssige ansvar for instituttet. Bestyrelsen bistår socialministeren med udarbejdelse af bidrag til bevillingslov.

Cirkulære (2 sp) 1984 19034 Historic

§ 6

Bestyrelsen bistår socialministeren med udarbejdelse af indstilling om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd med kongelig udnævnelse.

Cirkulære (2 sp) 1984 19034 Historic

§ 7

Vedtægterne træder i kraft på udstedelsesdagen.

Socialministeriet, den 20. august 1984

Elsebeth Kock-Petersen

/Steffen Juul

Cirkulære (2 sp) 1984 19034 Historic

Vedtægter for bestyrelsen for Socialforskningsinstituttet

I medfør af § 3, stk. 3, i lov om socialforskningsinstituttet

(lovbekendtgørelse nr. 258 af 25. maj 1984) fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →