Vejledning om ydelse af hjælpemidler.

§ 28, orienteringshjælpemidler, § 35, tekstforstørrende udstyr, § 37, punktskriftmaskiner, § 38, båndoptagere, § 39, videomaskiner, § 42, høreapparater, § 44, høretekniske hjælpemidler.

14.

Hjælpemiddelcentraler

Som nævnt under punkt 12 vil de amtslige hjælpemiddelcentraler kunne bistå det sociale udvalg ved oplysninger af sager om bevilling af hjælpemidler.

De amtskommunale hjælpemiddelcentralers opgaver er bl.a. at orientere kommunerne om tekniske hjælpemidler samt udøve personlig vejledning, demonstration og tilpasning af hjælpemidler, dels for persongrupper, der har kontakt med personer med handicap, dels for den enkelte ansøger der af kommunen henvises til hjælpemiddelcentralen. Hjælpemiddelcentralen forudsættes at kunne forestå leveringen til den enkelte kommune af tekniske hjælpemidler enten fra depot eller via leverandør. Endvidere forudsættes det, at hjælpemidler, som midlertidigt ikke benyttes, opbevares i depot.

15.

Mindre hjælpemidler

I bekendtgørelsens §§ 8-44 er nævnt en lang række hjælpemidler, til hvilken det sociale udvalg kan yde støtte. Denne opremsning er ikke udtømmende, idet det sociale udvalg i medfør af § 7, stk. 2, kan yde støtte til anskaffelse af mindre hjælpemidler, såfremt betingelserne i bekendtgørelsens §§ 1 og 2 er opfyldt.

Socialstyrelsen udsender i medfør af bekendtgørelsens § 7, stk. 3, en vejledende hjælpemiddelfortegnelse, der bl.a. nærmere angiver, til hvilke hjælpemidler der kan ydes støtte efter § 7, stk. 2. Socialstyrelsen foretager en løbende revision af hjælpemiddelfortegnelsen.

II.

Oplysninger om enkelte hjælpemidler til forståelse af ændringerne i bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983.

16.

Injektionsmateriale (sprøjter og kanyler), bekendtgørelsens § 9.

I forbindelse med gennemførelse af bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983 er der åbnet mulighed for at yde støtte til insulinkrævende diabetikeres anskaffelse af sprøjter og kanyler.

Det skal bemærkes, at støtten ofte mest hensigtsmæssigt ydes som kontant tilskud, idet tilrettelæggelse af en udleveringsordning af sprøjter og kanyler - naturalydelse - stiller store ressourcemæssige krav, jfr. ovenfor, punkt 10.

Det skal understreges, at hjælp til anskaffelse af sprøjter og kanyler ikke kan ydes efter regning. Personer, som af særlige helbredsmæssige grunde, f.eks. synsnedsættelse har udgifter til anskaffelse af sprøjter og kanyler ud over det kvartalsvise tilskud, vil kunne få disse merudgifter dækket efter bistandslovens § 48, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor, eller efter bistandslovens § 46, såfremt de ikke selv har midler til at afholde udgiften.

Pensionister, som økonomisk er ganske særligt vanskeligt stillet, vil kunne få dækket merudgifter som personligt tillæg.

17.

Tandproteser, bekendtgørelsens § 16.

Bekendtgørelsens § 16 om hjælp til tandproteser er i princippet udtømmende.

Bestemmelsens anvendelsesområde er ganske snævert, men det bør ikke afholde sociale udvalg fra at yde støtte til tandinvaliderede, hvis tandlidelser er ganske svære, og som kan sidestilles med de i bekendtgørelsen nævnte eksempler, f.eks. amelogenesis imperfekta (manglende dannelse af emalje, hvilket medfører hurtig nedbrydning af tænderne i en ung alder).

18.

Ortopædiske indlæg, bekendtgørelsens § 18, stk. 2.

I bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983 er sket en nærmere præcisering af tildelingskriterierne for fodindlæg, jfr. § 18, stk. 2, samt bekendtgørelsens bilag 3. Ændringen er begrundet i et ønske om at indskrænke personkredsen, der kan modtage støtte til anskaffelse af indlæg, til personer, hvor fodindlæg i væsentlig grad afhjælper en varig lidelse.

Det skal i en forbindelse understreges, at en begrundelse for at yde fodindlæg i medfør af bilag 3, punkt 6, skal kunne sidestilles med indikationerne nævnt under punkterne 1-5, idet udgangspunktet for bevilling af fodindlæg er, at disse skal træde i stedet for ortopædisk fodtøj.

19.

Brilleglas og kontaktlinser, bekendtgørelsens § 34.

Efter 1. januar 1984 har nærsynede personer over 18 år ikke længere mulighed for at modtage hjælp til kontaktlinser efter bistandslovens § 58.

Ændringen er sket ud fra en vurdering af, at nærsynede kan få afhjulpet deres synsnedsættelse ved brug af briller.

Til gengæld er der åbnet mulighed for, at personer, der opfylder kriterierne for tildeling af både brilleglas og kontaktlinser, vil kunne modtage støtte til begge dele. Ændringen tilgodeser især gruppen stæropererede.

Herudover er der ikke tiltænkt ændringer i kommunernes praksis for ydelse af brilleglas og kontaktlinser. Opdelingen i to bilag - for henholdsvis brilleglas og kontaktlinser - er sket for at gøre området administrativt mere overskueligt.

20.

Tekst/billedforstørende udstyr, bekendtgørelsens § 35.

Præciseringen af kriterierne for tildeling af tekst/billedforstørende udstyr er begrundet i et ønske om, at de sociale udvalg først og fremmest vurderer ansøgninger ud fra bekendtgørelsens kriterier frem for at forsøge at afhjælpe ansøgerens kommunikationsproblemer gennem støtte i medfør af andre bestemmelser i bistandsloven, f.eks. hjemmehjælp.

Ydelse af tekst/billedforstørende anlæg ud fra kriterierne, der er fastlagt i bekendtgørelsens § 35, skal ses i lyset af, at personer i videst muligt omfang bør gives mulighed for at kommunikere uden bistand fra andre.

21.

Videomaskiner, bekendtgørelsens § 39.

Det sociale udvalg skal ved bevilling af videomaskiner være opmærksom på, at Døvefilm Video fortsat leverer videomaskiner.

Det må sikres, at de videomaskiner, der bevilges, falder ind under VHS-systemet, idet Døvefilms videoprogrammer produceres til anvendelse på dette system.

Ved levering af videomaskiner må kommunen sikre, at modtageren - med henblik på en rimelig udnyttelse af maskinen - får den nødvendige instruktion i brugen af maskinen. Døvefilm Video formidler instruktion i brug af maskinen til modtageren.

III

Afsluttende bemærkninger.

22.

Som nævnt ovenfor er der under II kun givet vejledende oplysninger til forståelse af de ændringer, der er gennemført ved udsendelse af bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983, idet der ikke er foretaget andre realitetsændringer end de nævnte under II.

Kommuner kan derfor i deres fortsatte arbejde på hjælpemiddelområdet lægge den praksis til grund, som hidtil har været fungerende i kommunerne.

Socialstyrelsen vil imidlertid i forbindelse med den løbende revision af hjælpemiddelfortegnelsen udsende vejledende materiale inden for de enkelte hjælpemiddelgrupper, som vil kunne være en hjælp ved kommunernes generelle vurdering af behovsbedømmelse og tildelingsgrundlag ved bevilling af konkrete hjælpemidler.

Socialstyrelsen, den 9. marts 1984.

Ole Høeg styrelseschef

/Poul Pedersen kontorchef

Vejledning om ydelse af hjælpemidler.

Indledning

Socialministeriet har i forbindelse med bortfald af reglerne om betaling for hjælpemidler efter socialindkomst udsendt en ny bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983) om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58. Denne afløser bekendtgørelse nr. 470 af 22. oktober 1980.

Ud over bortfald af regler om betaling efter socialindkomst er der foretaget enkelte justeringer og ændringer af bekendtgørelsen.

I denne vejledning behandles generelle forhold ved administration af hjælpemiddelbekendtgørelsen samt oplysninger til forståelse af de ændringer, der er foretaget i bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983.

I.

Administrationen af bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983 (bekendtgørelsens almindelige bestemmelser).

1.

Forholdet til anden lovgivning.

a. Sygehussektoren. Støtte til hjælpemidler efter bistandslovens § 58 er subsidiær i forhold til de særlige regler i indenrigsministeriets cirkulære af 20. februar 1975 om behandlingsredskaber, hvortil udgifterne afholdes af sygehusvæsenet, jfr. bistandslovens § 58, stk. 7.

I tilfælde af tvivl om afgrænsningen afgør hjælpemiddelnævnet, som er nedsat efter aftale mellem socialministeren og indenrigsministeren, om nyt udstyr skal kategoriseres som behandlingsapparatur (og således henhører under sygehusvæsenets ydelser), eller som hjælpemiddel (hvorved støtten ydes efter bistandsloven). Socialstyrelsen varetager nævnets sekretariatsopgaver.

b. Undervisningssektoren. Hjælpemidler, der benyttes direkte i undervisningssituationer, bekostes af den pågældende undervisningsinstitution, jfr. punkt 43 i socialministeriets cirkulære af 28. juni 1979 om hjælp til personer med vidtgående psykisk og phykisk handicap.

c. Anden lovgivning. Hjælp efter bistandslovens § 58 er subsidiær i forhold til hjælp efter lovgivning om social ulykkesforsikring, herunder reglerne om støtte efter lov om arbejdsskadeforsikring § 25.

2.

Hjælpemidler til brug i dagforanstaltninger efter bistandslovens afsnit VI og VII.

Udgiften til hjælpemidler, der direkte anvendes i den pædagogiske situation, og som normalt stilles til rådighed i vedkommende dagforanstaltning, afholdes som institutionsudgift. Andre udgifter til hjælpemidler til brug i de nævnte institutioner afholdes af det sociale udvalg efter § 58.

I tilfælde, hvor der af det sociale udvalg er ydet et hjælpemiddel til brug i hjemmet, og pågældende har behov for det samme hjælpemiddel i dagforanstaltning eller skole, påhviler det det sociale udvalg at yde et yderligere eksemplar af det pågældende hjælpemiddel til brug i dagforanstaltningen eller skolen, med mindre der er tale om et hjælpemiddel, der jfr. ovenfor, stilles til rådighed af institutionen, eller et hjælpemiddel, som uden særlig vanskelighed kan medbringes.

3.

Hjælpemidler til personer med ophold i døgninstitutionen.

Udgiften til hjælpemidler til personer med ophold i de i bistandslovens kapitel 16 og 17 nævnte døgninstitutioner afholdes af institutionen, når der er tale om hjælpemidler, som må anses for sædvanligt udstyr for en institution, uanset at hjælpemidlet skal tilpasses individuelt til brugeren. På nogle døgninstitutioner vil specielle hjælpemidler ligeledes være sædvanligt udstyr for pågældende institutioner, og må derfor afholdes som institutionsudgift. F.eks. vil særlige synshjælpemidler være sædvanlige på institutioner for personer med synshandicap, ligesom særlige ortopædiske hjælpemidler må anses som institutionsudgifter, på institutioner, der er særligt indrettede med henblik på ophold for personer med et alvorligt bevægelseshandicap.

Det kan endvidere nævnes, at udgiften til hjælpemidler til personer med ophold på en amtskommunal institution for psykisk udviklingshæmmede bør afholdes som en institutionsudgift. Undtaget herfra er ganske særlige individuelt fremstillede hjælpemidler som f.eks. øjen- og brystproteser.

Hjælpemidler i forbindelse med udskrivning eller til brug efter udskrivning fra en institution samt hjælpemidler til erhvervsmæssig brug ved beskæftigelse uden for institution og efter endt institutionsophold ydes ligeledes af det sociale udvalg i opholdskommunen.

4.

Afgrænsning til andre bestemmelser inden for bistandsloven.

Efter bistandslovens § 42, stk. 2, kan der ydes hjælp til bl.a. særlige indrettede arbejdsredskaber. Efter § 58, stk. 1, kan der ydes hjælpemidler, der er nødvendige for, at ansøgeren kan udøve et erhverv. Afgørende for, hvilken bestemmelse der kan anvendes, er en konkret vurdering af arbejdssituationen. Udgangspunktet for afgrænsningen vil således være, at i tilfælde, hvor arbejdsredskabet direkte indgår i selve arbejdsprocessen, anvendes § 42, stk. 2, medens andre hjælpemidler, der er en forudsætning for, at ansøgeren overhovedet kan være i erhverv, ydes efter § 58.

Efter § 48 kan der ydes hjælp til nødvendige merudgifter ved forsørgelse i eget hjem af en person med vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Hjælpemidler til brug for disse personer ydes efter § 58, da dækning af merudgifter efter § 48 er subsidiær i forhold til ydelser, der dækkes efter andre regler.

Efter § 59 kan der ydes hjælp til nødvendige boligændringer. Overgangen mellem anvendelsesområdet for § 58 og § 59 er glidende, men det må præciseres, at § 59 tager sigte på foranstaltninger, der direkte nødvendiggør egentlige ændringer i boligen.

5.

Afgrænsning af personkreds.

Hjælpemidler kan udelukkende bevilges til varig brug for personer med ophold her i landet, jfr. bistandslovens § 1. Ansøgninger fra udlændinge eller danske statsborgere med fast bopæl i udlandet, som under gennemrejse ønsker at erhverve et hjælpemiddel eller udskifte et tidligere erhvervet, kan ikke imødekommes.

6.

Flytning.

Ved flytning til anden kommune eller institution medtages det tildelte hjælpemiddel. Der sker ikke videresalg til tilflytningskommunen, men denne skal underrettes om tildelingen af hjælpemidlet, og den er forpligtet til at føre tilsyn med det samt afholde udgifter i forbindelse med eventuelle reparationer.

Efter endt brug skal hjælpemidlet tilbageleveres til den oprindelige kommune.

Ved flytning til andet land kan alene individuelt fremstillede eller tilpassede hjælpemidler medtages.

7.

Bagatelgrænse

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1 kan der kun ydes støtte til hjælpemidler, når udgiften i den enkelte ydelsessituation er over 200 kr.

Ydelsessituationer, der nødvendiggør anskaffelse af flere mindre hjælpemidler, der hver for sig koster mindre end 200 kr., betragtes, som var der ydet eet hjælpemiddel.

8.

Reparation af hjælpemidler

Reglerne om bagatelgrænsen gælder også for udgifter til reparation af hjælpemidler, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Dette medfører, at det sociale udvalg ikke skal undersøge, hvorvidt der er tale om en almindelig vedligeholdelsesreparation eller reparation af anden årsag, men alene påse, om reparationsudgiften er over 200 kr.

9.

Valg af leverandør og anvendelse af naturalydelse.

Efter bekendtgørelsens § 3 kan det sociale udvalg bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af en bestemt leverandør, eller at hjælpen skal ydes som naturalhjælp. Formålet med denne regel er at give det sociale udvalg mulighed for at kunne udnytte fordelene ved indkøb af visse hjælpemidler i større mængder. Derimod kan reglen ikke benyttes til at udelukke enkelte leverandører eller til at fastsætte maximumbeløb for indkøb af hjælpemidler efter frit leverandørvalg.

Reglen finder ikke anvendelse ved ydelse af bandager efter § 12, stk. 1, samt ortopædisk fortøj efter § 18, stk. 1. Til levering af sådanne hjælpemidler er godkendt bestemte leverandører, jfr. bekendtgørelsens bilag 1 og 2.

Leverandører af andre individuelt fremstillede hjælpemidler end nævnt ovenfor, herunder f.eks. indlæg efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, kræver ingen særlig godkendelse.

10.

Naturalydelse.

Det sociale udvalg kan som nævnt beslutte, at hjælpen skal ydes som naturalhjælp. Denne mulighed er især aktuel ved bevilling af hjælp til personer, der løbende har behov for hjælpemidler - f.eks. ved inkontinens, stomi og lign.

Kommuner, der leverer en udleveringsansøgning, må sikre, at depoternes hjælpemiddeludbud bliver varieret, således at den enkelte hjælpemiddelmodtager kan få dækket sit særlige behov.

Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at tilrettelæggelse af en udleveringsordning af sprøjter og kanyler til insulinkrævende diabetikere stiller store ressourcemæssige krav, idet kommunen ved en sådan tilrettelæggelse skal være opmærksom på en lang række faktorer

Kommunernes depot skal have et varieret varesortiment - kanyler med forskellig tykkelse og længde, forskellige typer sprøjter og lign. Det skal understreges, at valg af sprøjte og kanyle er individuelt fra person til person. Kommunen bør endvidere sikre, at personalet tilknyttet udleveringsordningen har indgående kendskab til de forhold, der indgår i vurderingen ved valg af de mest hensigtsmæssige hjælpemidler til diabetikere.

Nærmere oplysninger om, hvilke faktorer der bør medtages ved etablering af en udleveringsordning, kan indhentes hos Landsforeningen for Sukkersyge.

11.

Udskiftning af hjælpemidler og reservehjælpemidler

Udskiftning af hjælpemidler, samt bevilling af reservehjælpemidler finder sted efter behov. Der kan ikke opstilles generelle retningslinier for, hvor længe et hjælpemiddel kan/bør holde.

Individuel brug, legemlige forandringer, slitage og ødelæggelse kan efter selv kort tid umuliggøre anvendelse af hjælpemidlet. Endelig kan hjælpemidlet gå tabt eller blive uanvendeligt af andre årsager end det ovennævnte.

12.

Særligt bedømmelsesgrundlag/helbredsoplysninger.

Det sociale udvalg bestemmer selv, hvilke oplysninger der er nødvendige, for at et hjælpemiddel kan bevilges. I sager, hvor der er tale om personer med vidtgående fysisk og/eller psykisk handicap, tilrådes det sociale udvalg imidlertid at indhente bistand fra socialcenter, specialinstitution eller hjælpemiddelcentral, så klienten kan bevilges det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Lægeerklæring er unødvendigt, når der allerede forligger oplysninger om ansøgerens helbredstilstand enten i forvaltningen, på sygehus eller hos ansøgerens læge, f.eks. i form af udskrivningsbrev, helbredsattest eller undersøgelsesresultat.

I sager, hvor ansøgerens lidelse er stationær, bør der ikke indhentes fornyet materiale om helbredsforhold.

I tilfælde, hvor lægelig erklæring skønnes at være nødvendigt, afholdes udgiften af det sociale udvalg.

13.

Oplysninger ved bevilling af enkelte hjælpemidler.

Ved førstegangsansøgning om ortopædisk fodtøj bør der fremskaffes kirurgiske, ortopædiske eller dermatologiske oplysninger.

Ved tildeling af briller kan synsprøve foretaget af optiker danne grundlag for bevilling af briller.

Ved bevilling af kontaktlinser må der foreligge et hjælpemiddelrecept udarbejdet af en øjenlæge.

I øvrigt gøres der opmærksom på, at enkelte af de i bekendtgørelsens nævnte hjælpemidler bevilges efter indstilling fra særligt sagkyndige

Ingen