Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. anvisning natarbejde, forskudttid og natpenge (*1)
Statutory Text (2 Articles)
Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. anvisning natarbejde, forskudttid og natpenge (*1)
Ligningsrådet har med virkning fra 1. januar 1985 vedtaget følgende anvisninger om natarbejde, forskudttid og natpenge.
1. Natarbejde
Natarbejde. Herved forstås arbejde, hvoraf en væsentlig del, ikke under 3 timer, udføres i tiden fra kl. 18.00-6.00.
Der tillades uden dokumentation et fradrag for afholdte udgifter som følge af natarbejde på 20 kr. pr. nat.
For skatteydere, der har fast natarbejde eller spiselokale til rådighed, kan der dog uden dokumentation kun gives et fradrag på 2.200 kr. årligt.
Har natarbejdet været forbundet med overarbejde, der berettiger til fradrag efter de derom gældende regler, indrømmes der kun fradrag for natarbejde, såfremt der bortset fra 3 timers overarbejde er udført mindst 3 timers arbejde inden for tiden kl. 18.00-6.00.
2. Forskudttid.
Herved forstås arbejde, der udføres i tiden fra kl. 17.00 - 6.00.
Skatteydere, der oppebærer forskudttidstillæg, kan for arbejde, udført mellem kl. 17.00 - 6.00, opnå fradrag på halvdelen af det modtagne tillæg, dog maksimalt 4 kr. pr. time i tidsrummet kl. 17.00 - 22.00 og maksimalt 6 kr. pr. time i tidsrummet kl. 22.00 - 6.00.
For skatteydere, der har spiselokale til rådighed, kan fradraget ikke overstige 20 kr. pr. døgn eller 2.200 kr. årligt.
Amts- og kommunaltansatte, der for årene 1982-1984 har modtaget forskudttidstillæg, kan opnå et fradrag på halvdelen af det modtagne beløb, dog højest svarende til halvdelen af de for statsansatte gældende natpengesatser.
3. Natpenge.
Natpenge (kl. 17.00-6.00) til statsansatte medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Halvdelen af det modtagne tillæg kan fradrages, dog højest 4 kr. pr. time fra kl. 17.00 - 22.00 og højest 6 kr. pr. time fra kl. 22.00 - 6.00.
Har den pågældende spiselokale til rådighed, kan fradraget dog ikke overstige 20 kr. pr. døgn eller 2.200 kr. årligt.
Hans Westerberg
Hans Christensen
Ingen