Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. statens modregningsadgang. (*1)

Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. statens modregningsadgang. (*1)

1. Højesteret har i nedennævnte afgørelser behandlet spørgsmålet om statens modregningsadgang

Dom af 13. november 1981, statsskattedirektoratet mod A/S Johs. Andersens Eftf., Entreprenører i likvidation, DSB-dommen, refereret i UfR 1982, side 24.

Dom af 2. februar 1982, grosserer Henning Glahns konkursbo mod Eksportkreditrådet, refereret i UfR 1982, side 315.

Endvidere har justitsministeriet i cirkulæreskrivelse af 22. november 1983 fastsat retningslinier om begrænsning af statens modregningsret.

DSB-dommen

Denne dom vedrørte en entreprenør, som udførte arbejde bl.a. for DSB. Da entreprenøren standsede sine betalinger, var han i restance med A-skatter, hvorfor en kommune anmodede DSB om at modregne i udbetaling af entreprisesummer. Det beskikkede tilsyn protesterede over for DSB mod den påtænkte modregning. Efter nogle forhandlinger udbetalte DSB acontobeløb til entreprenøren og modregnede først i den resterende entreprisesum, da entreprisen var fuldført. Denne modregning blev ophævet af højesteret, der fastslog, at DSB ved sin optræden under forhandlingerne havde afskåret sig fra modregning, men højesteret anerkendte principielt statens modregningsadgang.

Ved landsretten var modregningen ligeledes blevet ophævet, men her især under henvisning til at der ikke forelå gensidighed mellem entreprenørens privatretlige krav mod DSB og statsskattedirektoratets offentligretlige krav på A-skatter. Denne del af landsrettens begrundelse blev afvist af højesteret.

I justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret omtales DSB-dommen således

"I retspraksis herunder ved højesterets dom af 13. november 1981 (U 82.24 H), er det fastslået, at en statsmyndighed, der skylder en borger eller virksomhed et beløb, kan benytte en fordring mod borgeren eller virksomheden, som tilkommer en anden statsmyndighed, til modregning i borgerens eller virksomhedens krav. Det gælder også, selv om statens fordring er af offentligretlig karakter f.eks. skatte- eller momstilsvar, mens virksomhedens fordring er opstået som følge af almindelig privatretlig samhandel med staten som kontraktspartner.

I ovennævnte dom blev der fra højesterets side udtrykt tvivl om, hvorvidt det er rimeligt at fastholde denne retstilstand fuldt ud."

I ovennævnte cirkulæreskrivelse af 22. november 1983 har justitsministeriet efter beslutning i regeringen anmodet styrelserne om fremover at undlade modregning i visse tilfælde.

I overensstemmelse hermed pålægges det kommunerne at undlade at modregne skatterestancer og bødekrav, herunder renter og sagsomkostninger i krav på vederlag for leverancer, entrepriser og arbejds- og tjenesteydelser samt andre formueretlige krav mod staten. Kommunerne pålægges samtidig ikke at aftale modregning mellem sådanne krav samt at undlade at håndhæve allerede indgåede aftaler herom.

Dommen vedrørende eksportkreditrådet.

Denne dom vedrørte et tilfælde, hvor skattevæsenet udbetalte overskydende skat til en skatteyders konkursbo med forbehold om modregning. Eksportkreditrådet påstod, at den overskydende skat ved modregning skulle anvendes til dækning af Eksportkreditrådets krav i konkursboet. Højesteret fandt, at Eksportkreditrådet, selv om rådet er en selvstændig institution under industriministeriet, i relation til modregning måtte opfattes som en statsinstitution. Konkursboets indsigelse om, at eksportkreditrådets krav var af privatretlig karakter, mens skattevæsenets krav var offentligretligt, blev ikke tillagt betydning af højesteret. Herefter kunne modregningen gennemføres.

Justitsministeriet anfører i ovennævnte cirkulæreskrivelse, at regreskrav vedrørende indfriede eksportkreditkautioner og statsgaranterede lån samt andre krav inden for formuerettens område ikke kan berøres af cirkulæreskrivelsen. Sådanne krav vil derfor fortsat kunne bringes i modregning såvel i formueretlige krav mod staten som i krav mod staten uden for formuerettens område, f.eks. i krav på tilbagebetaling af overskydende skat eller moms.

2. Modregningsforbehold ved udbetalinger til skatteydere under betalingsstandsning, konkurs o.lign.

Inden der udbetales et beløb til en skatteyder, skal det altid undersøges, om der er registreret fordringer på skatteyderen i det centrale fordringsregister (CFR). Hvis dette er tilfældet, skal fordringshaveren spørges, om denne ønsker modregning gennemført.

Da der kan eksistere statskrav, som ikke er registreret i CFR, skal det, inden der udbetales et beløb til en skatteyder (person, selskab m.v.), der er under betalingsstandsning, konkurs eller konkurslignende ordning (f.eks. tvangsakkord), skriftlig meddeles kurator eller den, der forestår kreditorordningen, at der foreligger et beløb til udbetaling. Samtidig skal kurator eller den, der forestår kreditorordningen, anmodes om enten at oplyse, om der findes statslige kreditorer eller fremsende en kreditorliste.

Hvis det herved konstateres, at der foreligger et anmeldt statskrav, skal modregning gennemføres, dog med den under pkt. 1 nævnte begrænsning.

Hvis der herefter fortsat er et beløb til udbetaling, skal der af hensyn til ukendte statskrav skriftligt tages forbehold om modregning ved enhver udbetaling af skatter m.v. vedrørende skatteydere, som er under betalingsstandsning, konkurs eller konkurslignende ordning.

Modregningsforbeholdet kan udformes således

"Ved nærværende udbetaling tages forbehold om tilbagesøgning, idet skattevæsenet forbeholder sig ret til at modregne i ethvert krav, som skyldneren har eller måtte få på statskassen vedrørende tiden inden afsigelse af konkursdekret (datoen for åbning af tvangsakkordforhandlinger/den vedtagne frivillige kreditorordnings dato), således at det modregnede beløb vil blive afskrevet på det skyldige beløb pr. skæringsdagen.

Ovenstående forbehold indebærer efter skattevæsenets opfattelse samme fremgangsmåde, som er foreskrevet i konkurslovens § 44, vedrørende betingede fordringer." Hans Westerberg Birthe Holm

INGEN.