Cirkulæreskrivelse om drift og vedligeholdelse af hovedlandeveje excl. motorveje. Ændring af afmærkningen med kantlinier på 2-sporede hovedlandeveje i åbent land og med cykel/knallerttrafik på kørebanen

Cirkulæreskrivelse om drift og vedligeholdelse af hovedlandeveje excl. motorveje. Ændring af afmærkningen med kantlinier på 2-sporede hovedlandeveje i åbent land og med cykel/knallerttrafik på kørebanen

Brevet sendt til

Alle amtsråd - Københavns amtsråd

og følgende kommunalbestyrelser/byråd

Rønne, Nexø, Skagen, Herning, Ringkøbing, Skjern,

Varde, Esbjerg, Tønder, Grenå, Skive, Ebeltoft.

Vedr.: Drift og vedligehold af hovedlandeveje excl. motorveje. Ændring af afmærkningen med kantlinier på 2-sporede hovedlandeveje i åbent land og med cykel/knallerttrafik på kørebanen.

Vejdirektoratet gennemfører i 1984 en række tiltag, der i særlig grad vil være til gavn for trafiksikkerheden. Ændring af kantlinieafmærkningen på ovennævnte strækninger skal ses i denne sammenhæng.

Det er beregnet at ændringerne, der er nærmere beskrevet i vedlagte retningslinier af februar 1984, vil spare mindst 70 personskadeuheld om året, heraf 15 uheld med cyklister og knallertkørere. I forhold til udgifterne til ændringerne er det ud fra en samfundsmæssig betragtning fundet at være en særdeles fornuftig investering.

Ændringerne forventes gennemført over en 5-årsperiode, idet erfaringerne fra de første ændringer i år inddrages i Vejdirektoratets stillingtagen til den videre gennemførelse.

Ændringerne skal gennemføres på ialt ca. 1750 km vej. I 1984 omfatter ændringerne dels de strækninger, der skal have ny belægning, dels de strækninger der som led i det normale vedligehold alligevel skal genafmærkes.

Udgifterne til ændringerne afholdes over drifts- og vedligeholdsbevillingerne, der i fornødent omfang vil blive reguleret som følge heraf. Ved udførelse af nye belægninger indgår afmærkningsarbejderne som en følgeudgift, og ændringerne vil kun i beskedent omfang påvirke den samlede udførelsespris.

Derimod vil udgifterne til genafmærkning stige, i første række fordi de nuværende kantlinier samtidig skal fjernes. Merbevillingsbehovet til genafmærkning i 1984 skal derfor indberettes ved indsendelsen af 1. budgetrapport for drift og vedligehold.

Udgifterne for årene 1985-88 forudsættes indarbejdet i bevillingsforslagene for de enkelte år, idet de resterende gennemførelsesudgifter fordeles ligeligt over disse 4 år. Behovet for 1985 bedes dog indberettet sammen med den nævnte 1. budgetrapport for 1984, hvorefter udgifterne vil blive medtaget i det allerede indsendte bevillingsforslag.

I det omfang ændringerne af kantlinierne efter retningslinierne også er relevante i forbindelse med nyanlæg forudsættes der taget hensyn hertil ved udførelsen af anlægsarbejdet.

I de tilfælde hvor der opstår tvivl om retningsliniernes anvendelse i relation til de lokale forhold eller tvivl om afmærkningens korrekte udførelse bedes henvendelse rettet til Vejdirektoratets drifts- og vedligeholdsafdeling, civilingeniør Peter Simonsen.

P.D.V.

AAGE ANDERSEN

overingeniør

Retningslinier for afmærkning af kantlinier på 2-sporede hovedlandeveje i åbent land med cykel/knallerttrafik på kørebanen.

Baggrund

Vejdirektoratet ønsker gennemført ændringer af afmærkningen med kantlinier på ca 1750 km af de ialt 2700 km hovedlandevej, der tilhører ovennævnte kategori. Ændringerne skal for størstedelens vedkommende gennemføres i 5-årsperioden 1984-88. Ændringerne gennemføres med det primære sigte at reducere antallet af personskadeuheld, idet kantlinierne placeres således, at der tages hensyn til alle trafikanters sikkerhed. Samtidig vil kantbaner i størst mulig bredde formindske eventuelle problemer med vejenes kantbæreevne.

Hovedprincippet i ændringerne er, at vejenes sporbredde - defineret som bredden af kørebanen mellem kantlinierne - gøres ensartet inden for 3 grupper af veje. Grupperne er karakteriseret ved at trafikbelastningen enten er lav, middel eller høj. Som det fremgår af det efterfølgende er sporbredderne i de 3 grupper fastlagt til 6,0 m, 6,5 m og 7,0 m. De tilsvarende grænser mellem trafikbelastningerne ligger ved en årsdøgntrafik (niveau 1982) på 3000 henholdsvis 5000. Afhængig af bredden af det resterende kørebaneareal udføres der herefter smalle eller brede kantlinier.

Ændringerne skal i første række gennemføres i takt med udførelsen af nye belægninger og i forbindelse med det normale vedligehold af afmærkningen. Som nævnt ovenfor skal gennemførelsen af ændringerne påbegyndes i 1984 og det nærmere grundlag herfor er angivet i det efterfølgende. Det forudsættes at retningslinierne nøje følges. Især henledes opmærksomheden på afmærkningsforholdene ved overgangen mellem de aktuelle strækninger og tilstødende strækninger samt afmærkningen gennem kryds. I den forbindelse skal det fremhæves, at eventuelle kryds med 2x2 gennemgående spor generelt skal ændres til 2x1 gennemgående spor samtidig med ændringerne af kantlinieforholdene.

I forbindelse med forholdene omkring genafmærkning skal det fremhæves, at tilrettelæggelsen af genafmærkningen skal ske efter de pr 25. marts 1983 udsendte retningslinier herfor. Dette gælder særlig vurderingen af behovet for rettidig genafmærkning og afgørelsen af valget mellem termoplastisk materiale og stribemaling.

Metode Den samlede sporbredde (bredden af de 2 kørespor) er fastlagt således: Årsdøgntrafik (ÅDT): < 3.000 3-5.000 > 5.000 Sporbredde: 6,0 m 6,5 m 7,0 m Er kørebanebredden mindre end 5,9 m udføres der ikke kantlinier. Er kørebanebredden mellem 5,9 m og 6,4 m (begge incl) udføres i alle tilfælde smalle (0,1 m) kantlinier i kanten af vejen (kantbanebredde 0,2 m). For kørebanebredder på mindst 6,5 m udføres normalt den anførte sporbredde. Ved ÅDT på mindst 3.000 kan sporbredder på 6,5 m henholdsvis 7,0 m ikke altid udføres, fordi kørebanen er for smal. I disse tilfælde udføres smalle kantlinier i kanten af vejen. På det overskydende kørebaneareal afmærkes kantbaner i størst mulig bredde på følgende måde: --------------------------------------------------------------------- Overskydende køre- Kantliniens Beskrivelse banebredde i hver bredde vejside (incl kant- liniens bredde): A --------------------------------------------------------------------- A <= 0,2 m 0,1 m Linier i kanten af vejen --------------------------------------------------------------------- 0,2 m < A < 0,9 m 0,1 m Smalle kantbaner --------------------------------------------------------------------- 0,9 m <= A <= 1,8 m 0,3 m Brede kantbaner eller cykelbaner --------------------------------------------------------------------- A > 1,8 m 0,3 m Nuværende kant- eller cykelbaner der er bredere ændres ikke. I alle andre tilfælde udføres 1,8 m brede baner. ---------------------------------------------------------------------

Brede kantbaner udføres som cykelbaner (normalt med symbol V 41), hvis cykel/knallerttrafikken er høj (dvs. normalt større end 50 pr. døgn i begge retninger tilsammen).

Udførelse

Den største del af ændringerne skal gennemføres over 5-årsperioden 1984-88. Ændringerne sker dels i takt med udførelsen af nye slidlag og den løbende genafmærkning, dels som en særlig foranstaltning på de strækninger, der i dag ikke har kantlinier.

På de strækninger, der skal have nyt slidlag eller uafdækket forstærkningslag i 1984, udføres kantlinierne efter retningslinierne ovenfor.

På de strækninger, der skal genafmærkes i 1984 og som efter retningslinierne skal have smalle (0,1 m) kantlinier, udføres nye kantlinier efter retningslinierne.

På strækninger, hvor der i forvejen er kantlinier, og som skal genafmærkes i 1984, ændres kantliniernes placering kun, hvis afstanden mellem den nuværende og nye kantlinie bliver 0,1 m eller mere. Den endelige placering af kantlinien vil derfor i visse tilfælde først ske ved udførelse af ny belægning.

Ændring af smalle kantlinier til brede i forbindelse med genafmærkning skal ikke udføres i 1984, men først i den efterfølgende periode.

Nuværende kantlinier, som kan ses efter udførelsen af de nye kantlinier, skal fjernes. Fjernelsen skal udføres på billigste måde, f.eks. ved højtryksspuling, sandblæsning eller overmaling med en farve svarende til kørebanebelægningens. Fræsning bør ikke anvendes.

Den resterende del af ændringerne udføres i årene 1985-88 og fordeles økonomisk ligeligt over disse 4 år. Kravet om 0,1 m eller mere, som nævnt ovenfor, for afstanden mellem nuværende og nye smalle kantlinier i forbindelse med genafmærkning gælder dog også her.

Som grundlag for den nærmere geometriske udførelse af kørebaneafmærkningen bl.a. ved overgangen fra eller til de aktuelle 2-sporede strækninger anvendes vejregelforslaget for afmærkning på kørebanen, vejregel 9.1.07, maj 1979.

Som grundlag for ny- og genafmærkningen anvendes de pr. 25. marts 1983 udsendte hæfter vedrørende leveringsbetingelser m.m. og retningslinier for valg af materialer og tilrettelæggelse af vedligeholdet, Vejdirektoratets drifts- og vedligeholdsafdeling, januar 1983.

Hvilke hovedlandeveje?

Ændringerne udføres på de 2-sporede hovedlandeveje hvorom gælder

Strækningerne skal være placeret uden for byzoneskiltningen, idet der dog etableres en naturlig sammenhæng med eventuelle kantlinier og cykelstier inden for byzonen.

Der må ikke være cykelsti (enkeltrettede, dobbeltrettet eller fællessti) idet det forudsættes, at der foregår cykel- og knallerttrafik på kørebanen.

Strækningerne omfatter ikke steder, hvor der er skiltet forbud mod cykel- og knallerttrafik (motortrafikvej eller særlig forbudstavle).

I de tilfælde, hvor en ny cykelsti vil blive anlagt samme år eller året efter ændringerne af kantlinierne gennemføres, udføres ikke brede (0,3 m) kantlinier. Den største bredde af kantbanerne, der må udføres i disse tilfælde, er 0,5 m.

Vejdirektoratet har på grundlag af oplysninger i Vejdatabanken pr. 20. januar 1984 udarbejdet vedlagte kort, hvorpå der for det aktuelle amtskommunale område er angivet de 2-sporede strækninger i relation til årsdøgntrafikken. På kortet er der, på grund af dataoplysningernes karakter, i et vist omfang medtaget strækninger, der ikke skal ændres.

Kortet kan bruges som grundlag for planlægningen af ændringerne af kantlinieforholdene, men den nøjere udpegning af delstrækningerne må ske ud fra kendskabet til de lokale forhold. Det er en forudsætning at ændringerne gennemføres med et ensartet forløb mellem knudepunkter, som forekommer naturlige for trafikanterne.

Ingen