Cirkulæreskrivelse om drift og vedligehold af hovedlandeveje i 1983 Revision af grundplaner
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om drift og vedligehold af hovedlandeveje i 1983 Revision af grundplaner
I forbindelse med bevillingen til revision af grundplaner i 1983 har Vejdirektoratet bedt om oplysning om, hvorledes de bevilgede arbejder er gennemført, herunder hvilke landinspektørfirmaer, der eventuelt er anvendt. Oplysningerne er ønsket fremsendt senest ved udgangen af året. Idet vi erindrer herom, skal vi uddybe hvilke oplysninger, der ønskes fremsendt.
For at få et så bredt erfaringsgrundlag som muligt for revisionsarbejderne fremover skal det angives, om arbejderne er gennemført som regningsarbejder, ved udbud i offentlig eller bunden licitation, i eget regie eller som en kombination heraf. Det bedes samtidig angivet hvilke overvejelser, der har ligget til grund for valget af udførelsesmåde.
Såfremt der har været afholdt offentlig eller bunden licitation, bedes udbudsmateriale og oversigt over indkomne tilbud fremsendt.
I det omfang der iøvrigt har været anvendt landinspektørfirmaer, skal det oplyses hvilken kreds tilbudsgivningen har omfattet og herunder overvejelserne bag kredsens sammensætning.
Endvidere skal oplysningerne omfatte en økonomisk oversigt over arbejdets udførelse, herunder de opnåede priser pr. km i relation til bebyggelsesforholdene, og gerne opdelt på de delprocesser, som arbejdet har omfattet.
Endelig imødeser vi gerne amtskommunens/kommunens supplerende bemærkninger og erfaringer, f.eks. vedrørende anvendelsen af meddelelse nr. 023 og problemer drøftet med landinspektørfirmaerne i forbindelse med arbejdets gennemførelse.
Vejdirektoratet ser gerne at oplysninger fremsendes så hurtigt som muligt af hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdet med revision af grundplaner i 1984.
Eventuelle spørgsmål i sagen kan rettes til civilingeniør Peter Simonsen, tlf. 01 - 11 33 38, lokal 260.
P.D.V.
Aage Andersen
Overingeniør
Ingen