Meddelelse fra sundhedsstyrelsen vedrørende bekæmpelse af hovedlus hos børn i daginstitutioner og skoler.

Meddelelse fra sundhedsstyrelsen vedrørende bekæmpelse af hovedlus hos børn i daginstitutioner og skoler.

Sundhedsstyrelsen udsendte 1. juni 1982 en meddelelse om bekæmpelse af hovedlus hos børn i daginstitutioner og skoler. Der har siden været mange henvendelser til sundhedsstyrelsen om dette problem. Da der endvidere er fremkommet nye behandlingsmidler, udsendes nærværende reviderede meddelelse til afløsning af meddelelsen af 1. juni 1982.

HOVEDLUS.

Hovedlus tilhører en lille blodsugende insektorden, hvis medlemmer alle er snyltere på pattedyr. Hovedlus lever kun på mennesker og findes sædvanligvis kun i hovedhåret.

Hovedlusene, der er 2-3 mm lange, lægger deres æg på hårene nede ved hårbunden. Æggene, der er knap 1 mm store, klækkes efter ca. 8 dage. De tomme æggeskaller bliver siddende og følger med håret, når det vokser. Klækkede æg kan skelnes fra ikke-klækkede æg ved, at de er mere gennemsigtige og mangler låg.

Når lusene er ca. 8 dage gamle, er de kønsmodne og kan begynde at lægge æg. Lus kan leve i ca. 1 måned. Lus skal have blod et par gange om dagen, og er meget afhængige af det meget specielle klima nær hårbunden. Hovedlus kan ved almindelig stuetemperatur højst overleve i 2 døgn uden føde.

Hovedlus kan bevirke kløe og irritation i hårbunden, men den største gene er sædvanligvis de psykiske ubehag, som mange føler ved at have lus.

SPREDNING.

Lus spredes hovedsagelig ved direkte kontakt mellem personer, f.eks. under børns leg. Kun i sjældne tilfælde sker der spredning via genstande som huer, tørklæder, kamme eller børster.

KONSTATERING AF LUS.

Lusene skyr lyset, og er derfor vanskelige at finde, da de bevæger sig hurtigt i hårbunden. Æggene er hvidgule og fastklæbende til håret, ofte som en lille perlerække. Æggene kan ligne skæl, men kan i modsætning til skæl ikke trækkes af hårene med fingrene.

Man undersøger for lus ved at dele håret i skilninger med et par centimeters mellemrum, således at hele hårbunden gennemses. Lus og æg findes i størst mængde i nakken og bag ørene.

Supplerende oplysning om lusenes biologi kan fås ved henvendelse til Statens Skadedyrslaboratorium, Skovbrynet 14, 2800 Lyngby, telefon 02 - 87 80 55, der har udgivet en pjece om hovedlus.

FOREBYGGELSE.

Der er ingen direkte sammenhæng mellem hygiejne og hovedlus. Selv nok så hyppig hårvask kan ikke forhindre, at man får lus eller fjerne et luseangreb i håret.

Derimod kan man gøre meget for at hindre, at lusene spredes yderligere.

Hvis der er risiko for, at et barn er blevet smittet med lus, bør hele familien undersøges; da det er vanskeligt at konstatere hovedlus kort efter smittetidspunktet, hvor der oftest kun er få lus og æg, er det meget vigtigt at gentage undersøgelsen flere gange i den nærmeste tid.

Hvis der hos et familiemedlem konstateres lus, er det meget vigtigt, at alle i familien behandles, og at dette sker samtidigt for at undgå fornyet smitte.

BEHANDLINGSMIDLER.

Der findes på apoteket en række præparater, som ved korrekt brug er i stand til at udrydde hovedlus. Det drejer sig om præparater indeholdende Malathion, Bioallethrin, Pyrethrum og Kvassia. Vedrørende brugen henvises til den indlagte brugsanvisning. Kvassiatinktur er dog bedst egnet til klinikbrug, da det skal sidde længe i håret for at virke effektivt, ligesom det helst skal benyttes kort efter fremstillingen.

Sundhedsstyrelsen anser alle disse præparater for anvendelige og ugiftige. Præparaterne kan også anvendes af gravide og småbørn.

Sundhedsstyrelsen må fraråde brugen af de tidligere anvendte lusebekæmpelsesmidler indeholdende DDT (Klofenotan), da DDT akkumuleres i organismen.

RENSNING AF TØJ, LOKALER M.V.

Som anført er det yderst sjældent, at spredning af lus sker via genstande, hvorfor der kun er brug for at tage ganske få forholdsregler. Kamme og børster renses mekanisk og vaskes. Huer, tørklæder og lignende kan vaskes ved 60 grader i 20 minutter eller hænges til side i et par dage. Sengetøj bør vaskes på sædvanlig vis.

FOREKOMST AF HOVEDLUS I DAGINSTITUTIONER/SKOLER.

Når der konstateres hovedlus i en daginstitution/skoleklasse, bør lederen/klasselæreren foranledige, at alle forældrene får meddelelse herom, så de kan undersøge børnene og de øvrige medlemmer af familien. Det kan være hensigtsmæssigt at udlevere en skriftlig vejledning om lus til forældrene.

Såfremt der er økonomiske problemer med anskaffelse af lusebekæmpelsesmiddel, eller der er vanskeligheder ved gennemførelse af behandlingen, bør forældrene informeres om, at de kan rette henvendelse til kommunens social- og sundhedsforvaltning med anmodning om bistand.

Der kan efter behov ydes økonomisk støtte til behandlingen, og det er muligt at få en sundhedsplejerske, hjemmesygeplejerske eller en medarbejder fra kommunens social- og sundhedsforvaltning til at aflægge besøg i hjemmet med henblik på at opnå, at behandlingen gennemføres.

På skoler kan skolelægeordningen som faglig institution bistå, og herunder være med til at sikre koordination og behandling, f.eks. ved at skolesundhedsplejersken i tilfælde af problemer aflægger hjemmebesøg, ved at inddrage skolens personale samt personale fra social- og sundhedsforvaltningen og ved oplysning og instruktion.

I tilfælde af at forældrene trods flere opfordringer ikke sørger for, at børnene kommer i behandling, bør institutionslede~ ren/skolelægeordningen rette henvendelse til social- og sundhedsforvaltningen med henblik på iværksættelse af hjælp til at få familien behandlet.

Børn må først modtages i institution/skole, når den første behandling er givet.

EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN.

Hvis det ved anvendelse af de ovennævnte retningslinier ikke lykkes at udrydde lusene i daginstitutionen/skolen, eller hvis der opstår problemer med at få behandlingsmidlet til at virke, bør der rettes henvendelse til embedslægeinstitutionen.

P.D.V.

Michael von Magnus

/Øhlenschlæger