Cirkulæreskrivelse til samtlige fredningsnævn, overfredningsnævnet, amtsrådene, hovedstadsrådet, samtlige kommunalbestyrelser og de kirkelige myndigheder.

§ 47 b: Inden for en afstand af 300 m fra de i det åbne land beliggende kirker må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres bygninger med en højde, der overstiger 8,5 m.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at ændringen indebærer, at fredningsnævnet kan nægte tilladelse til opførelse af bygninger, der overstiger en højde på 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra kirker, beliggende i det åbne land. Et afslag medfører ikke erstatning.

Efter kommuneplanlovens § 43 må en bebyggelse ikke opføres i mere end 2 etager og indel del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn.

Ved miljøministeriets bekendtgørelse nr. 595 af 15. december 1976 om supplerende regler i medfør af lov om kommuneplanlægning er imidlertid visse bygninger, konstruktioner og anlæg undtaget fra denne regel.

Således kan avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikke kræver tilladelse efter by- og landzoneloven, opføres i en højde af indtil 12,5 m. Siloer må endvidere opføres i en højde af indtil 15 m, hvis de har et tværsnit på højest 20 kvardratmeter, og hvis de opføres som del af en større avls- eller driftsybgning.

Den nye bestemmelse i naturfredningsloven må ses i sammenhæng med disse regler. Spørgsmålet om bestemmelsens rækkevidde afgøres af vedkommende fredningsnævn med klageadgang til overfredningsnævnet. Forarbejderne til ændringsloven indeholder kun få bidrag til forståelse af bestemmelsens rækkevidde, herunder til, hvad der skal forstås ved, at en kirke er beliggende i »det åbne land«.

Efter loven og dens forarbejder er sigtet med bestemmelsen at beskytte kirkeområder, der i landskabelig henseende med kirkebygning, kirkegård med bevoksning og småhuse udgør en helhed. Disse kirkeområder kan på grund af deres placering i forhold til det omgivende landskab forstyrres af høj bebyggelse.

Efter ministeriets opfattelse vil man ikke kunne fortolke begrebet »det åbne land« som svarende til landzonearealer efter by- og landzoneloven.

Det afgørende for, om bestemmelsen finder anvendelse, vil være en konkret vurdering af kirkens fremtræden i det omgivende landskab og af eventuel omkringliggende bebyggelse. Hertil kan der søges supplerende vejledning i fredningsstyrelsens publikation »Landkirkens omgivelser - vejledning i bevaring, fredningsstyrelsen 1982«, hvori en række forhold, som er af betydning for en vurdering af kirkernes omgivelser, omtales. Endvidere kan der hentes vejledning i de registreringer af kirkers omgivelser, som mange steder allerede er udarbejdet, og som er under udarbejdelse andre steder.

Ministeriet er opmærksom på, at der kan opstå tvivlsspørgsmål ikke mindst for kommunalbestyrelserne, som er de første, der får kendskab til byggeønsker, som kan være omfattet af bestemmelsen. Det er ministeriets opfattelse, at man kun, hvis det er åbenbart, at en kirke ikke er omfattet af bestemmelsen, skal undlade at sende byggeprojekter i de pågældende kirkers omgivelser til fredningsnævnene.

Ministeriet skal anbefale fredningsnævnene at inddrage stiftsøvrigheder og menighedsråd i behandlingen af ansøgninger om tilladelse til byggeri ved kirker.

Man skal i øvrigt bemærke, at den nye bestemmelse, modsat naturfredningslovens øvrige byggelinier, ikke kan ophæves i forbindelse med gennemførelsen af en lokalplan, ligesom bestemmelsen uden videre omfatter kirkegård, landbrugsjord, skov eller tidligere fredede arealer.

Christian Christensen

/Erik Lindegaard

Cirkulæreskrivelse til samtlige fredningsnævn, overfredningsnævnet, amtsrådene, hovedstadsrådet, samtlige kommunalbestyrelser og de kirkelige myndigheder.

Ved lov nr. 208 af 25. maj 1983 blev naturfredningsloven ændret med blandt andet følgende bestemmelse

Ingen