Cirkulæreskrivelse om svinekød -Namibia
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om svinekød -Namibia
Til samtlige til eksport af fersk kød autoriserede virksomheder og dyrlægerne ved disse.
Fra veterinærmyndighederne i Namibia har man modtaget underretning om, at der er åbnet mulighed for eksport af dansk svinekød til Namibia.
Det skal være ledsaget af vedlagte importtilladelse (ref. No.: 13/1/3/2/ /2), idet man skal henlede opmærksomheden på betingelserne under pkt. (1) - (6) og specielt på følgende punkter
(2) (b): svarer til de danske trikinundersøgelsesmetoder.
(3) (b): svinekødet må ved afsendelsen ikke være over 4 måneder gammelt.
Herudover skal det være ledsaget af vedlagte sundhedscertifikat (0/2178(6)), der svarer til EF-certifikatet for fersk kød. Opmærksomheden skal specielt henledes på følgende punkter
I: Indfrysningsdato skal oplyses (måned og år). V, 2(2): svinene skal udelukkende hidrøre fra besætninger på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster, Bornholm og Nord-Jylland (nord for Limfjorden). V, 2(5): alle eksportautoriserede kødvirksomheder er godkendt til eksport til Namibia. Stempel: i forbindelse med underskriften skal i stedet for embedsstempel påsættes aftryk af sundhedsmærket, jf. pkt. 4 i importtilladelsen.
Da der ikke forventes eksport af svinekød til Namibia i større omfang, har veterinærdirektoratet ikke ladet sundhedscertifikatet trykke, og må derfor henvise virksomhederne til på grundlag af det modtagne eksemplar at fotokopiere det nødvendige antal certifikater.
Såfremt der mod forventning viser sig behov for et større oplag af certifikatet, vil veterinærdirektoratet være indstillet på at lade certifikatet trykke og udsende.
P.V.V.
K. Hermansen
Ingen