Legislator Case Law & Legislation
C19841328745 DK

Regulativ for kursus for pelsdyrinseminører

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Regulativ 1984 13287 Historic

§ 1. Veterinærdirektoratet nedsætter et udvalg - kursusudvalget - der skal tage stilling til spørgsmål, der opstår i forbindelse med afholdelse af de i dette regulativ omtalte kurser og prøver.

Stk. 2. Udvalget består af repræsentanter for veterinærdirektoratet og Den kgl. veterinær- og landbohøjskoles Institut for husdyrenes reproduktion, der hver udpeger 1 repræsentant, og for Dansk Pelsdyravlerforening, der udpeger 2 repræsentanter. Den ene repræsentant fra Dansk Pelsdyravlerforening er formand for udvalget, og Dansk Pelsdyravlerforening forestår sekretariatsfunktionerne. Sagkyndige kan tilkaldes til at deltage i udvalgets drøftelser.

Stk. 3. Medlemmer, der ikke kan deltage i forud aftalte møder, drager omsorg for, at de bliver repræsenteret i mødet ved stedfortræder.

Regulativ 1984 13287 Historic

§ 2. Kursusudvalget bestemmer tid og sted for afholdelse af kursus og fastsætter antallet af deltagere i de enkelte kurser. Melder der sig flere ansøgere, end der kan optages på et kursus, udtager udvalget det fornødne antal blandt de kvalificerede.

Stk. 2. Meddelelser om afholdelse af kursus skal offentliggøres.

Stk. 3. Kursusudvalgets afgørelse kan indankes for landbrugsministeriet.

II. Kursus for pelsdyrinseminører.

Regulativ 1984 13287 Historic

§ 4. Kursus for pelsdyrinseminører består af følgende dele

1. Indledende kursus af 2 ugers varighed.

2. Praktisk tjeneste i 1 avlssæson.

3. Afsluttende kursus af 1 dags varighed.

Stk. 2. Ansøgning om optagelse på kursus indsendes til kursusudvalget ledsaget af dokumentation for, at ansøgeren har været beskæftiget ved praktisk pelsdyravl i mindst 1 år inden for den pelsdyrart, som kurset omfatter. Kursusudvalget kan dispensere fra disse betingelser, såfremt særlige forhold taler derfor.

Regulativ 1984 13287 Historic

§ 5. Kursusplanen for den indledende del udarbejdes af Instituttet for husdyrenes reproduktion i samråd med veterinærdirektoratet og godkendes af kursusudvalget. I planen skal især indgå undervisning og indøvelse af praktiske færdigheder i behandling af sæd og inseminering.

Stk. 2. Instituttet for husdyrenes reproduktion drager omsorg for, at det nødvendige lærebogsmateriale er til rådighed for deltagerne.

Stk. 3. Veterinærdirektoratet fører tilsyn med, at kursus afvikles på tilfredsstillende måde og i overensstemmelse med kursusplanen, og afgiver beretning herom til kursusudvalget.

Regulativ 1984 13287 Historic

§ 6. Efter afslutning af kursets indledende del, jfr. § 4, stk. 1, nr. 1, underkastes deltagerne en prøve, der består af en teoretisk og en praktisk opgave, der hver for sig bedømmes som bestået eller ikke bestået. For at have bestået den indledende del skal begge opgaver være bestået.

Stk. 2. Prøven bedømmes af 2 censorer, der udpeges af henholdsvis veterinærdirektoratet og Dansk Pelsdyravlerforening.

Regulativ 1984 13287 Historic

§ 7. Den i § 4, stk. 1, nr. 2, nævnte praktiske tjeneste udføres, efter at den i § 6 nævnte prøve er bestået. Kursusudvalget træffer nærmere bestemmelse om tjenesten.

Regulativ 1984 13287 Historic

§ 8. Efter afslutning af den praktiske tjeneste skal den pågældende deltage i det i § 4, stk. 1, nr. 3, nævnte 1-dags kursus, der foranstaltes af Instituttet for husdyrenes reproduktion efter nærmere aftale med kursusudvalget.

Regulativ 1984 13287 Historic

§ 9. Deltagerne betaler ved kursets begyndelse en afgift, der fastsættes af kursusudvalget. Afgiften fremkommer ved, at de samlede udgifter til afholdelse af kursus og prøver fordeles ligeligt på kursusdeltagerne.

Regulativ 1984 13287 Historic

§ 10. Efter at have gennemgået kursus med et efter veterinærdirektoratets skøn tilfredsstillende resultat, udsteder veterinærdirektoratet efter begæring skriftlig tilladelse for den pågældende til at udføre kunstig sædoverføring på andres pelsdyr.

Stk. 2. En tilladelse kan tilbagekaldes af veterinærdirektoratet, såfremt inseminøren under udøvelse af insemineringsarbejdet i væsentlig grad tilsidesætter de gældende bestemmelser, eller forholdene i øvrigt giver anledning dertil. Veterinærdirektoratets afgørelse kan indankes for landbrugsministeriet.

Regulativ 1984 13287 Historic

Regulativ for kursus for pelsdyrinseminører

I mdefør af § 4 i lov nr. 211 af 31. maj 1968 om kunstig sædoverføring på husdyr samt § 8, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 515 af 9. oktober 1984 om kunstig sædoverføring på pelsdyr fastsættes følgende.

I. Kursusudvalget

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →