Legislator Case Law & Legislation
C19841328010 DK

Cirkulæreskrivelse om udtagning og behandling af blod til menneskeføde

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1984 13280 Historic

Cirkulæreskrivelse om udtagning og behandling af blod til menneskeføde

Til samtlige eksportslagterier og eksportautoriserede frysehuse samt dyrlægerne ved disse.

Udtagning og behandling af blod til menneskeføde.

I henhold til bilag I, kapitel V, pkt. 2, i landbrugsministeriets bekendtgørelse af 22. maj 1975 om udførsel af kød m.m. fastsættes herved følgende bestemmelser for udtagning og behandling af blod til menneskeføde.

1. Tilladelse til opstilling og drift m.v af blodudtagningsanlæg skal indhentes hos vedkommende veterinærinspektør.

2. For alle anlæg til behandling af blod skal der foreligge en godkendt rengørings- og desinfektionsanvisning.

3. Den kontrollerende dyrlæge skal forud underrettes, hver gang blod agtes udtaget til menneskeføde.

4. Inden stikning skal

a) svin : stikkestedet, såfremt det er stærkt forurenet, afvaskes ved børstning med chlorholdig vandopløsning indeholdende ca. 0,4% aktivt chlor (f.eks. 0,5 liter af en 15% natriumhypochoritopløsning til 10 l vand) eller med andet af veterinærdirektoratet godkendt middel. (Vaskevandet skal tilledes børsten gennem slange fra ophængt beholder).

b) andre dyr : stikkestedet opridses og frislagtes, således at kontak

t mellem behåret hud og kniv undgås under udtagningen.

5. Blodet skal udtages med hulsondekniv i stiksåret og i lukket system ledes direkte til opsamlingsbeholder (opbevaringsbeholder).

6. Spiserør og luftrør må ikke beskadiges ved stikningen.

7. Opsamlingsbeholdere og udtagningsapparatur skal være rengjorte og desinficerede, inden udtagningen påbegyndes. Desinfektionen skal foretages med damp eller mindst 82 grader C varmt vand eller med et af veterinærdirektoratet godkendt desinfektionsmiddel. Såfremt der anvendes andre desinfektionsmetoder en damp eller 82 grader C varmt vand skal der foretages efterskylning med rent vand.

8. Opsamlingsbeholdere og dyr skal være mærkede således, at der ikke kan være tvivl om, hvilke dyr blodet stammer fra.

9. For hver beholder skal apparaturet (kniv og slange) rengøres og desinficeres (jfr. pkt. 7) eller udskiftes med et desinficeret sæt, dog skal kniven steriliseres mellem hvert dyr. Kun blod af dyr, som ved kontrollen godkendes til eksport, må godkendes til menneskeføde.

10. Koagulationshindrende middel kan forud være tilsat opsamlingsbeholderen eller tilsættes kontinuerligt under udtagningen. Som koagulationshindrende middel må kun anvendes natriumcitratopløsning, der skal være fremstillet af natriumcitrat, som er forsynet med en af veterinærdirektoratet godkendt etiket.

11. Under udtagningen skal opsamlingsbeholderne være anbragt i dertil egnet lokale adskilt fra stikkestien, med mindre vedkommende veterinærinspektør i særlige tilfælde tillader andet.

12. Blodet skal efter udtagningen nedkøles til 3 grader C eller derunder hurtigst muligt. Nedkøling til 3 grader C af fraktionsdelene efter separering kræves ikke, såfremt de anvendes på produktionsvirksomheden samme dag. Blod og blodfraktioner må opbevares indtil 4 døgn efter udtagningen ved en temperatur på højst 3 grader C, før anvendelse i produktionen finder sted.

13. Blod og fraktioner nedkølet som angivet under pkt. 12, kan dog overføres med henblik på separering, emballering, indfrysning/tørring og lagring eller anvendelse på en anden autoriseret virksomhed, forudsat transporten foregår ved max. 3 grader C i lukkede transporttanke/beholdere, som er plomberede med grønstribet mærkeseddel, hvorpå udtagningsdatoen er angivet. Indfrysning/tørring og lagring eller anvendelse skal ske senest 4 døgn efter udtagningen.

14. Der skal for alle anlæg under den kontrollerende dyrlæges ledelse foretages en løbende bakteriologisk driftskontrol af produktionen. Omkostningerne herved afholdes af virksomheden.

Cirkulæreskrivelse af 29. januar 1981 (K.K. 1971-1980) om samme emne tilbagekaldes herved.

P.V.V.

K. Hermansen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →