Ændring af vejledning om ydelse af produktionsrestitution til majs, blød hvede og hvedemel heraf, der forarbejdes til stivelse, samt til majs og blød hvede, der forarbejdes til kævldemel til brug ved brødfremstilling
Statutory Text (1 Articles)
Ændring af vejledning om ydelse af produktionsrestitution til majs, blød hvede og hvedemel heraf, der forarbejdes til stivelse, samt til majs og blød hvede, der forarbejdes til kævldemel til brug ved brødfremstilling
I vejledning nr. I-20/78 af 2. november 1978 om ydelse af produktionsrestitution til majs, blød hvede og hvedemel heraf, der forarbejdes til stivelse, samt til majs og blød hvede, der forarbejdes til kvældemel til brug ved brødfremstilling, senest ændret ved vejledning nr. I-35/83 af 15. september 1983, foretages følgende ændringer
1. Indledningen til vejledningen affattes således
»I overensstemmelse med Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger
nr. 2727/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for korn, senest ændret ved forordning nr. 1018/84 af 31. marts 1984,
nr. 2742/75 af 29. oktober 1975 om produktionsrestitutioner inden for korn- og rissektoren, senest ændret ved forordning nr. 1026/84 af 31. marts 1984 og
nr. 1570/78 af 4. juli 1978 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2742/75 om produktionsrestitutioner for stivelsesholdige varer, senest ændret ved forordning nr. 801/83 af 6. april 1983, samt
bekendtgørelse nr. 388 af 22. juli 1981 om ydelse af produktionsrestitution til blød hvede, majs og brudris, der anvendes til særlige produktioner, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 360 af 5. juli 1984, gælder følgende
2. Vejledningens § 4, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Produktionsrestitution er fastsat til 19,41 ECU (for tiden 163,33 kr.) pr. 1.000 kg majs, som anvendes til fremstilling af stivelse og af kvældemel til brødfremstilling, medens produktionsrestitutionen er fastsat til 27,79 ECU (for tiden 233,85 kr.) pr. 1.000 kg blød hvede, som anvendes til fremstilling af stivelse og af kvældemel til brødfremstilling«.
3. Vejledningens § 10 affattes således
»Vejledningen har gyldighed til 31. juli 1985«.