RETNINGSLINIER FOR SMITTEBESKYTTELSE VED KØRSEL MED DYREAMBULANCE OG KØRETØJER TIL BRUG VED REDNING AF DYR
Statutory Text (2 Articles)
RETNINGSLINIER FOR SMITTEBESKYTTELSE VED KØRSEL MED DYREAMBULANCE OG KØRETØJER TIL BRUG VED REDNING AF DYR
I. PERSONALE
1. Chauffører og evt. medhjælpere bør forud for besøg i en husdyrbesætning på ejerens opfordring oplyse om besøg aflagt i stalde med dyr inden for de sidste 48 timer.
2. Chauffører og evt. medhjælpere bør, inden staldområder betrædes, være iført »besøgsbeklædning«, som kan være
- kedeldragt og støvler, som forefindes på ejendommen, eller
- vaskbart overtrækstøj og støvler, som rengøres, inden ejendommen forlades, eller
- engangs-overtrækstøj og -fodtøj, som efterlades på ejendommen.
3. Inden ejendommen forlades, skal overtrækstøj, hovedbeklædning og støvler samt redskaber rengøres omhyggeligt med sæbevand. Herefter desinficeres med et anerkendt aldehydpræparat, f.eks. Korsolinopløsning 3%. Hænder og arme vaskes omhyggeligt med sæbe og desinficeres med 1% kloraminopløsning.
II. TRANSPORTMIDLER OG REDSKABER
1. Dyreambulancer skal rengøres og desinficeres efter enhver afsluttet transport. Materiel brugt til håndtering og redning af dyr skal ligeledes rengøres og desinficeres efter endt brug.
Som desinfektionsmiddel kan anvendes 2 promille Natriumhydroxyd eller Korsolinopløsning 3%.
III KØRSELSRUTE
1. Ved kørsel af dyr til nødslagtning kan der afhentes dyr fra flere forskellige besætninger (ringkørsel).
Smittebeskyttelsesforanstaltningerne anført under I anvendes imellem hvert besøg. Transportmidlet rengøres og desinficeres på slagteriet efter hver afsluttet transport.
2. Ved kørsel til rejsning m.m. af dyr, kan der køres fra gård til gård (ringkørsel). Smittebeskyttelsesforanstaltningerne anført under I og II anvendes imellem hvert besøg.
3. Ved kørsel af heste, kvæg, får, geder og svin til og fra dyrehospital (klinik) bør transporten ske af enkeltdyr, medmindre dyrene hidrører fra samme besætning.
IV SÆRLIGE REGLER
1. Visse produktionsformer (f.eks. SPF-besætninger) er baseret på et specielt program vedrørende smittebeskyttelsesforanstaltninger.
Oplysninger herom meddeles af ejeren.
VETERINÆRDIREKTORATET, AUGUST 1984
Ingen