Tillægsaftale til 'Aftale mellem Dansk Agrokemisk Forening og Landbrugsministeriet (Statens Planteavlsforsøg) vedrørende anmeldelse, afprøvning og anerkendelse af pesticider og vækstregulerende midler' angående afprøvning og anerkendelse af blandinger af pesticider (tankblandinger)
Statutory Text (2 Articles)
Tillægsaftale til »Aftale mellem Dansk Agrokemisk Forening og Landbrugsministeriet (Statens Planteavlsforsøg) vedrørende anmeldelse, afprøvning og anerkendelse af pesticider og vækstregulerende midler« angående afprøvning og anerkendelse af blandinger af pesticider (tankblandinger)
1. Bestemmelserne fastsat i
»Aftale mellem Dansk Agrokemisk Forening og Landbrugsministeriet (Statens Planteavlsforsøg) vedrørende anmeldelse, afprøvning og anerkendelse af pesticider og vækstregulerende midler« er også gældende for afprøvning og anerkendelse af tankblandinger både hvad angår de generelle bestemmelser betalingsreglement og anmeldelsesfrister.
For tankblandinger fastsættes yderligere følgende bestemmelser
2. Blandinger af bekæmpelsesmidler kan opnå anerkendelse, såfremt et eller flere af følgende forhold er opfyldt: I Blandingen udviser en synergistisk effekt II Blandingen udvider det biologiske virkningsspektrum
III Blandingen kan medføre nedsat dosis i forhold til summen af enkeltmidlerne. IV Blandingen udviser forbedret tålsomhed på kulturplanterne i forhold til enkeltmidlerne.
Blandinger af bekæmpelsesmidler, der alene gennemføres for at opnå en arbejdsbesparelse, kan ikke opnå anerkendelse.
3. Omfattet af aftalen er blandinger af herbicider med herbicider, fungicider med fungicider, insekticider med insekticider, vækstregulerende midler med vækstregulerende midler og herbicider med vækstregulerende midler, samt tilsætning af additiver til nævnte midler eller blanding af midler.
4. Hvis der i en tankblanding indgår midler fra flere firmaer, skal der foreligge skriftlig anmeldelse eller accept heraf fra de firmaer, hvis midler indgår i blandingen.
5. Det påhviler det (de) anmeldende firma (firmaer) at afklare, om en given tankblanding er i overensstemmelse med bekæmpelsesmiddelkontorets bestemmelser om, hvad der må blandes. Hvis blandingen på tidspunktet for anerkendelsens optagelse i anerkendelseslisten ikke er i overensstemmelse med Bekæmpelsesmiddelkontorets bestemmelser om tankblandinger, optages tankblandingen ikke i anerkendelseslisten. Det samme gælder også, hvis der i tankblandingen indgår et ikke godkendt middel.
6. Tankblandingen betragtes afgiftsmæssigt som eet middel. Såfremt virkningen af eet eller flere af de i tankblandingen indgående midler ikke allerede er kendt, f.eks. har været i afprøvning eller er under afprøvning ved Statens Planteavlsforsøg, skal dette eller disse midler afprøves som enkelt midler i sammenligning med tankblandingen. Herfor betales sædvanlige afprøvningsafgifter.
7. Opkrævning af afgifter tilsendes det firma, der har anmeldt afprøvningen.
Er der flere firmaer anført som anmelder af tankblandingen, deles og opkræves afgiften ligeligt mellem de anmeldende firmaer, medmindre andet er anført.
Foranstående aftale godkendes herved med virkning fra 1. juni 1984.
Statens Planteavlsudvalg Dansk Agrokemisk Forening den 14. juni 1984 den 28. maj 1984 P.U.V. P.B.V. Arent B. Josefsen Uri Nathan
Landbrugsministeriet, den 2. juli 1984
P.M.V.
e.b.
Henrik Wanscher
Ingen