Cirkulære vedrørende certifikatkrav fra de amerikanske veterinærmyndigheder ved indførsel i USA af helt inddampede mælkekonservesprodukter
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære vedrørende certifikatkrav fra de amerikanske veterinærmyndigheder ved indførsel i USA af helt inddampede mælkekonservesprodukter
(til samtlige autoriserede mælkekonservesvirksomheder og mælkekonserveseksportører).
Ifølge meddelelse fra det amerikanske landbrugsministerium skal helt inddampede mælkekonservesprodukter af dansk oprindelse, der ønskes importeret i USA »on an unrestrictet basis«, jfr. Title 9, Code of Federal Regulations, part 94, section 94.16.c, ledsages af et certifikat, der attesterer
that the dry milk producing establishment does not receive animal products from a country considered by the U.S. Department of Agriculture (USDA) as affected by FMD,
that the dry milk product has not been processed, stored or transported to the means of conveyance for shipment to the United States in such a manner that would allow the product to be commingled or otherwise come in contact with other animal products that do not comply with the conditions contained in the certificate.
Ved helt inddampede mælkekonservesprodukter forstås sødmælkspulver, skummetmælkspulver, pulver af delvis skummetmælk, flødepulver, vallepulver, kærnemælkspulver, kasein og kaseinater samt modermælkserstatninger.
»Animalske produkter« omfatter også lactose og demineraliseret vallepulver. Det bemærkes dog, at lactose fra de tre hollandske fabrikker, DOMO, HMS og DMV af det amerikanske Landbrugsministerium er godkendt til import i USA »on an unrestricted basis« og derfor også kan anvendes i danske virksomheder, der eksporterer til USA.
I tilfælde af at varen på vej til USA transporteres gennem eller anløber en havn i et land, som af USA ikke er anerkendt som fri for mund- og klovesyge, skal hver enkelt container før den forlader Danmark være plomberet med et officielt segl. Forseglingen foretages af vedkommende distrikt for statskontrollen, der udsteder en attest for forseglingen. Benyttes en af Kgl. vejer og måler foretaget forsegling, skal der for kontrollen forevises attest fra Kgl. vejer og måler.
Certifikatet, hvoraf kopi vedlægges, udstedes af statskontrollen med mejeriprodukter og æg m.m. ved henvendelse til kontrollens hovedkontor, bilagt attest vedrørende forseglingen.
Det bemærkes, at undladelse af at efterkomme disse regler samt eventuelt brud af seglet ved ankomsten til USA vil medføre, at varerne bliver nægtet indførsel.
Bestemmelserne i nærværende cirkulære berører ikke bestemmelserne i cirkulære af 11. september 1979 om udførsel af helt inddampede mælkekonservesprodukter til USA i henhold til memorandum of understanding.
Ingen