Legislator Case Law & Legislation
C19841200410 DK

Cirkulæreskrivelse om forskellige forhold i forbindelse med hjælpepræsters pensionsordning i Statsanstalten for Livsforsikring

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1984 12004 Historic

Cirkulæreskrivelse om forskellige forhold i forbindelse med hjælpepræsters pensionsordning i Statsanstalten for Livsforsikring

Under et i april måned 1984 afholdt møde mellem Statsanstalten for Livsforsikring og kirkeministeriet om forskellige spørgsmål vedrørende hjælpepræsternes pensionsordning gjorde Statsanstalten opmærksom på forskellige praktiske forhold, der vanskeliggør pensionsforsikringsproceduren for Statsanstalten såvel ved tegningen af pensionsforsikring for hjælpepræster som under forsikringens forløb. Det blev oplyst, at Statsanstaltens revision ikke længere vil kunne forventes at undlade påtale af uregelmæssigheder i den fastlagte forretningsgang.

Kirkeministeriet gav under mødet Statsanstalten tilsagn om at ville være behjælpelig med løsningen af de tilbagestående problemer, der for en dels vedkommende må antages at skyldes lønanvisningens overgang til SCL, hvilket har bevirket, at den i ministeriets cirkulærskrivelse af 6. juli 1981 fastlagte procedure ikke (kan) følges.

Ændringen i lønanvisningen har tilsyneladende medført, at Statsanstalten ofte modtager pensionsbidrag via SCL, forinden de for pensionsforsikringen nødvendige dokumenter ( pensionsbegæring, samtykkeerklæring og helbredsattest) foreligger. Statsanstalten vil i fremtiden se sig nødsaget til at tilbagesende pensionsbidrag, der er fremsendt, forinden pensionspapirerne foreligger.

Statsanstalten gjorde endvidere opmærksom på, at man normalt ikke længere modtager særskilt underretning om væsentlige ændringer i hjælpepræsternes lønforhold på anden måde end gennem SCL, og at dette grundlag er utilstrækkeligt og usikkert.

Statsanstalten bemærkede, at det er af afgørende betydning for pensionsforsikringstilbuddet, at pkt. 5 i pensionsbegæringen »den pensionsgivende årsgage« er udfyldt behørigt og korrekt ved pensionsforsikringens tegning. Det er ligeledes væsentligt, at Statsanstalten straks modtager særskilt underretning om senere ændringer i den pensionsgivende årsgage, der skyldes andet end dyrtidsreguleringer og lignende.

Årsagen hertil er, at den pensionsgivende årsløn danner grundlag for pensionsforsikringen, og at der ved væsentlige ændringer heri skal foretages ny beregning af pensionsforsikringen, hvorefter der tilstilles stiftsøvrigheden/hjælpepræsten en såkaldt reguleringsmeddelelse. Ved mindre væsentlige ændringer - herunder dyrtidsreguleringer og lignende - foretages ikke øjeblikkelig regulering, men disse ændringer indgår i den reguleringsmeddelelse, der hvert år pr. 1. januar udsendes vedrørende alle hjælpepræster, der er omfattet af pensionsforsikringsordningen.

Man skal i anledning heraf bede stiftsøvrigheden være opmærksom på de nævnte forhold, idet man skal anmode stiftsøvrigheden om så hurtigt som muligt efter at have modtaget meddelelse om ansættelse af en hjælpepræst at ville rette henvendelse til den pågældende med hensyn til, om vedkommende ønsker pensionsforsikringsordning i Statsanstalten/videreførsel af pensionsordning i Magistrenes Pensionskasse eller lignende og at søge ekspeditionen fremskyndet mest muligt. Hjælpepræsten bedes anmodet om at sende såvel pensionsbegæring som samtykkeerklæring og helbredsattest (sidstnævnte i den dertil beregnede lukkede kuvert, der ikke må åbnes af stiftsøvrigheden) til stiftsøvrigheden, der først, når alle 3 dokumenter foreligger, sender disse til Statsanstalten. Ønske om fortsat medlemskab af anden pensionsordning meddeles hurtigst muligt kirkeministeriet, der foretager det videre fornødne.

Stiftsøvrigheden bedes påse, at det er den helbredsattest, der bruges ved tjenestemandsansættelse , der tilstilles hjælpepræsten, idet det har vist sig, at nogle hjælpepræster fejlagtigt har fået tilsendt den af Statsanstalten i andre forsikringsforhold sædvanligt benyttede helbredserklæring, der udfyldes af forsikringstager uden lægeundersøgelse.

Stiftsøvrigheden må endvidere nøje påse, at pensionsbegæringen er udfyldt behørigt og korrekt . Såfremt ministeriets endelige lønfastsættelse ikke foreligger, når pensionspapirerne iøvrigt er klar til afsendelse, må den pensionsgivende gage under pkt. 5 i pensionsbegæringen opgives på grundlag af a conto lønnen - normalt lønnen efter 1. løntrin.

Pkt. 6 i pensionsbegæringen: »Tidspunktet for ansættelsen« og pkt. 7: »Tidspunktet for indtrædelse i pensionsordningen« vil normalt skulle udfyldes med samme dato:. Ansættelsesdatoen. Pkt. 8 »dato og år for pensionsanciennitetens begyndelse« med tilhørende underrubrikker vil normalt ikke skulle udfyldes for hjælpepræster.

I de tilfælde, hvor pensionspapirerne ikke har kunnet fremsendes til Statsanstalten inden første lønudbetaling, anmoder man stiftsøvrigheden om at ville foranledige, at der a conto anvises hjælpepræsten forskudsløn svarende til den nettoløn , som den pågældende er berettiget til, indtil pensionspapirerne er fremsendt til Statsanstalten. Herefter kan lønudbetaling overgå til SCL, og pensionsforsikringsbidrag fra ansættelsen og fremefter tilstilles statsanstalten.

Det bør tilstræbes, at pensionspapirerne fremsendes til statsanstalten inden første lønudbetaling, således at forskudsanvisning undgåes.

Ministeriet udbeder sig indberetning, såfremt pensionspapirerne ikke har kunnet fremsendes til Statsanstalten inden to måneder efter en hjælpepræsts ansættelse. Ved ønske om fortsættelse af en tidligere pensionsordning må lønudbetaling ligeledes ske forskudsvis, indtil der foreligger nærmere meddelelse fra ministeriet om pensionsordningens fortsættelse og pensionsbidragenes indbetaling.

Ved alle ændringer i en hjælpepræsts lønforhold - bortset fra dyrtidsreguleringer og lignende - bedes stiftsøvrigheden underrette statsanstalten særskilt herom med oplysning om den nye pensionsgivende årsgage, således om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet, ordinære anciennitetsstigninger, kvotaforhøjelser og -nedsættelser.

Ved en hjælpepræsts fratræden fra stillingen bedes stiftsøvrigheden ligeledes underrette Statsanstalten.

Ved alle meddelelser til Statsanstalten skal den pågældendes personnummer oplyses.

Man skal anmode stiftsøvrigheden om at ville tilstille ministeriet oplysning om forsikringspolicenummer for alle de i stiftet ansatte hjælpepræster samt om ved fremtidige ansættelser at ville tilstille ministeriet oplysning om policenummer, så snart forsikringspolice foreligger.

P.M.V.

E.B.

Ellinor Bagger. fm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →