Legislator Case Law & Legislation
C19841143710 DK

Cirkulærskrivelse om indberetning til de sociale myndigheder om indsættelse og løsladelse. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1984 11437 Historic

Cirkulærskrivelse om indberetning til de sociale myndigheder om indsættelse og løsladelse. (* 1)

1. I medfør af § 24 i Sikringsstyrelsens cirkulære af 5. september 1984 om social pension påhviler det bl.a. kriminalforsorgens institutioner at underrette det sociale udvalg i bopælskommunen, såfremt en person, der institutionen bekendt modtager pension i henhold til lov om social pension, indsættes som varetægtearrestant, som strafafsoner eller i henhold til anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til dom.

Indberetningspligten omfatter indsatte, hvis ophold skønnes at have en varighed udover måneden, der følger efter indsættelsesmåneden.

Hvis der er rimelig udsigt til, at den indsatte vil blive løsladt inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter indsættelsen, skal underretningen til det sociale udvalg indeholde oplysning herom.

Ved løsladelsen skal der gives underretning til det sociale udvalg i den kommune, hvor pågældende tager bopæl, og - for så vidt det ikke er samme kommune - endvidere til det sociale udvalg i den kommune, der senest har administreret pensionsudbetalingen.

Det påhviler afdelingerne at videregive eventuelle oplysninger vedrørende indsattes pensionsmæssige forhold til institutionerne.

2. I medfør af socialministeriets bekendtgørelse af 17. marts 1976 om begrænsning i adgang til ydelser efter sygesikringsloven for visse persongrupper (hvilende sygesikringsret) påhviler det bl.a. kriminalforsorgens institutioner at underrette det sociale udvalg (magistraten) i den kommune, hvor pågældende er registreret, om indsættelsen.

Indberetningspligten omfatter domfældte, hvis effektive straffetid er 3 måneder eller derover.

Indsatte, der er omfattet af indberetningspligten i henhold til bekendtgørelsen af 17. marts 1976, skal så vidt muligt aflevere sygesikringsbeviset til institutionen.

Ved løsladelsen skal der gives underretning til det sociale udvalg i den kommune, hvor pågældende tager ophold.

3. Der vedlægges et antal blanketter (D.f.k. 145) til brug ved indberetningen. (* 2) Yderligere blanketter kan rekvireres fra statsfængslet i Nyborg.

E.B.

A. Haulrig

(Til kriminalforsorgens anstalter, afdelinger samt arrestinspektørerne).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →