Skrivelse om lønfradrag som følge af personalets fravær i forbindelse med undervisning i fangeskolen og på personaleskolen.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om lønfradrag som følge af personalets fravær i forbindelse med undervisning i fangeskolen og på personaleskolen.
Efter drøftelse med rigsrevisionen skal man meddele, at i tilfælde, hvor lønfradrag skal ske som følge af personalets fravær i forbindelse med undervisning i fangeskolen og på personaleskolen, foredrag m.v., skal lønfradraget pr. time beregnes som 1/2080 af årslønnen i egen lønramme for fuldtidsbeskæftigede på fraværstidspunktet.
For lærergrupper, der har et pligtigt ugentligt undervisningstal, beregnes lønfradraget i forhold til dette timetal.
Direktoratets cirkulæreskrivelser af 16. november 1961 og 1. februar 1967 ophæves samtidig.
E.B.
Bjarne Christensen
Kriminalforsorgens anstalter,
personaleskole, afdelinger,
pensioner samt arrestinspektørerne.