Cirkulæreskrivelse om aldersgrænse for medlemmer af adoptionssamråd og samråd vedrørende svangerskabsafbrydelse. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om aldersgrænse for medlemmer af adoptionssamråd og samråd vedrørende svangerskabsafbrydelse. (* 1)
I forbindelse med de stedfundne beskikkelser pr. 1. april 1984 er medlemmer og stedfortrædere til adoptionssamrådene, jfr. § 25 a i adoptionsloven, lov nr. 279 af 7. juni 1972 med senere ændringer, og samrådene vedrørende svangerskabsafbrydelse, jfr. § 4, stk. 4, i lov nr. 350 af 13. juli 1973 om svangerskabsafbrydelse med senere ændringer, skal man henlede opmærksomheden på, at medlemmer og stedfortrædere ikke vil kunne fortsætte hvervet efter udgangen af den måned, i hvilken de fylder 70 år.
Familieretsdirektoratet skal på denne baggrund anmode om, at der senest ved udgangen af den måned, hvori et medlem eller en stedfortræder fylder 70 år, finder indstilling sted om tilbagekaldelse af vedkommendes beskikkelse, og at der i tilslutning hertil indstilles beskikkelse af et nyt medlem eller stedfortræder.
P.M.V.
E.B.
M. Engler
Cirkulæreskrivelse til samtlige amtsråd,
Københavns magistrat og
Frederiksberg kommune, det sociale udvalg.