Legislator Case Law & Legislation
C19841129754 DK

Skrivelse vedrørende konvertering af hæftepladser samt revision af hæftekvoteordningen m.v.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1984 11297 Valid

Skrivelse vedrørende konvertering af hæftepladser samt revision af hæftekvoteordningen m.v.

På baggrund af åbningen ca. 1.september 1984 af 65 hæftepladser i statsfængslet i Gribskov, og efter at antallet af hæfteventere nu er bragt ned til et normalt niveau, har direktoratet bestemt, at et antal hæftepladser i forskellige anstalter skal konverteres til fængselspladser.

a. I statsfængslet Møgelkær konverteres 17 hæftepladser til 14 fængselspladser pr. 24. juli 1984.

b. I statsfængslet ved Sdr. Omme konverteres 54 hæftepladser til fængselspladser pr. 15. oktober 1984. De nærmere omstændigheder i forbindelse hermed skal inden da drøftes lokalt og imellem anstalten og direktoratet.

Hæftedømte fra København og Holbæk, som er tilsagt til anstalten til et senere tidspunkt, eller hvis afsoning strækker sig ud over nævnte dato, vil blive omanmeldt til statsfængslet i Gribskov.

c. Samtlige hæftepladser i statsfængslerne Nr. Snede og Renbæk konverteres til fængselspladser pr. 1. oktober 1984. De nærmere omstændigheder i forbindelse hermed skal inden da drøftes lokalt og imellem de pågældende anstalter og direktoratet. For så vidt angår perioden indtil 1. oktober, skal man anmode om, at man ved tilsigelser af hæftedomfældte tager hensyn til, at disse så vidt muligt skal være løsladt omkring 1. oktober. Hvis der viser sig behov for omanmeldelse, jfr. ovenfor under b., bedes spørgsmålet drøftet med direktoratet (lokal 232).

d. Herudover har man bl.a. på baggrund af hæfteventerundersøgelserne og antallet af hæftedomme i første halvår 1984 foretaget enkelte justeringer af den eksisterende hæftekvoteordning.

e. En række politikredse er tildelt kvoter i arresthuse. For disse politikredse gælder, at alle kredsens hæftedømte som udgangspunkt bør tilsiges til strafudståelse i det pågældende arresthus. Kun såfremt der er tale om hæftestraffe på 30 dage eller mere, eller såfremt der foreligger ganske særlige omstændigheder - herunder navnlig forhold af helbredsmæssig karakter - bør en ansøgning om udståelse af straffen i åben anstalt imødekommes.

I disse tilfælde anvendes den anstalt/hæfteafdeling, der i henhold til vedlagte oversigt over kvoteordningen er tillagt pågældende politikreds som reservekapacitet.(* 1)

f. De politikredse, som er tildelt hæftepladser i statsfængslet på Kragskovhede (Skibsby) og statsfængslet ved Horserød, henvises til at træffe nærmere aftale vedrørende proceduren for indkaldelse m.v. med henholdsvis afdelingen i Skibsby (08-924811) og statsfængslet ved Horserød (02-240088), som vil forestå tilsigelsen af de domfældte. Tilsvarende ordning etableres med statsfængslet i Gribskov (02-290033). Statsfængslets adresse er: Postbox 90, 3230 Græsted.

g. Tilsigelsesstoppet for Københavns fængsler og arresthusene på Sjælland og Lolland-Falster gælder fortsat og omfatter alle fængsels- og hæftedømte samt bødeafsonere, der skal afsone over 10 dage, se dog pkt. i.

Reglen om, at ingen domfældte må tilsiges til strafudståelse med mere end 4 måneders frist, gælder ligeledes fortsat.

h. Lokale aftaler mellem åbne anstalter og arresthuse vedrørende overførsel af disciplinære grunde m.v. berøres ikke af denne skrivelse.

i. Kvindelige hæftedømte øst for Storebælt tilsiges til statsfængslet ved Horserød eller til det arresthus, hvor de er hjemmehørende, afhængigt af pladsforholdene. Herved kan der ske fravigelse fra tilsigelsesstoppet for så vidt angår Københavns fængsler og arresthusene på Sjælland og Lolland-Falster. Kvindelige hæftedømte vest for Storebælt tilsiges til fængselsafdelingen Amstrup eller til det arresthus, hvor de er hjemmehørende, afhængigt af pladsforholdene

j. Direktoratet vil nøje følge udviklingen i belægget med henblik på eventuel revision af hæftekvoteordningen. Eventuelle bemærkninger til ordningen bedes meddelt direktoratet (lokal 232), ligesom det påhviler institutionerne at rette henvendelse til direktoratet, hvis der er særlige forhold vedrørende hæftepladserne, som hindrer en gennemsnitlig årlig udnyttelse af institutionerne på 90%.

E.B.

W. Rentzmann.

Til kriminalforsorgens anstalter, arrestinspektører, afdelinger samt politiet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →