Cirkulæreskrivelse om udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.

Cirkulæreskrivelse om udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.

1. Indledning.

Ved lov nr. 299 af 6. juni 1984, som trådte i kraft den 1. juli 1984, er bl.a. færdselsloven ændret således, at der som noget nyt er mulighed for, at sager om spiritus- og promillekørsel, hvor der er spørgsmål om bødestraf, kan afgøres udenretligt ved vedtagelse af en bøde og betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten.

Det er en forudsætning for, at de pågældende sager kan afgøres udenretligt, at den sigtede erkender sig skyldig og samtykker i, at sagen kan afgøres på denne måde.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a., at forslaget alene angår vedtagelse af førerretsfrakendelse i sager om spiritus- og promillekørsel og således ikke omfatter andre sager om fortabelse af førerret, herunder de i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, anførte sager om frakendelse af førerret på grund af væsentlige kørselsfejl. På tilsvarende forudsættes det, at sager om promille- og spirituskørsel indbringes for retten, hvis der påstås skærpelse af frakendelsestiden under hensyn til kørselsfejl eller -uheld.

2. Fremgangsmåden.

a. Justitsministeriet forudsætter, at der anvendes en skriftlig procedure. Blanketter m.v. hertil udsendes af rigspolitichefen.

Af loven fremgår bl.a., at politimesteren til den sigtede udfærdiger en tilkendegivelse, der opfylder kravene til et anklageskrift, jfr. færdselslovens § 119 a, stk. 1 og stk. 2.

I forbindelse med tilkendegivelsen vejledes den sigtede om, at han, inden han tager stilling til spørgsmålet om vedtagelse, kan få bistand af en offentlig forsvarer, jfr. færdselslovens § 119 b.

Justitsministeriet vil snarest fastsætte regler om forsvarerens vederlag i de pågældende sager.

I forbindelse med tilkendegivelsen oplyses den sigtede endvidere om, at han ved personlig henvendelse til politikontoret kan blive vejledt om indholdet af tilkendegivelsen og om retsvirkningerne af en eventuel vedtagelse.

Iøvrigt vil en af rigspolitichefen udsendt vejledning udover promillen bl.a. indeholde oplysning om hjemmelen og betingelserne for den udenretlige afgørelse, bødens størrelse, den betingede eller ubetingede førerretsfrakendelse samt en angivelse af, at sigtede, såfremt han ønsker at afgøre sagen udenretligt, skal tilbagesende tilkendegivelsen i underskrevet stand inden 20 dage.

2.b.

Justitsministeriet forudsætter, at den nævnte procedure med udfærdigelse af en skriftlig tilkendegivelse i overensstemmelse med færdselslovens § 119 a og b finder anvendelse efter beslutning enten af politimesteren eller dennes juridiske repræsentant (vicepolitimester, politiassessor eller politifuldmægtig), der påser at tilkendegivelsen kan anvendes på det foreliggende tilfælde og er i overensstemmelse med gældende praksis, herunder vedrørende bødens størrelse og frakendelsesperiodens længde.

3. Fuldbyrdelsestidspunktet og frakendelsestidsrum.

Ifølge færdselslovens § 119a, stk. 4 har en vedtagen tilkendegivelse med hensyn til fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning samme virkning som en dom. Bestemmelsen indebærer, at fuldbyrdelsestidspunktet og begyndelsestidspunktet for gentagelsesvirkning i disse sager knyttes til det tidspunkt, hvor tilkendegivelsen vedtages. En vedtagen tilkendegivelse har således gentagelsesvirkning fra det tidspunkt, hvor politimesteren modtager underretning om, at tilkendegivelsen vedtages.

Tidsrummet for frakendelsen af førerretten fastsættes efter færdselslovens almindelige regler, og tidsrummet skal som nævnt angives i tilkendegivelsen. Hvor der er tale om ubetinget frakendelse uden forudgående administrativ inddragelse af kørekortet, skal frakendelsen ifølge bemærkningerne til lovforslaget regnes fra afgørelsestidspunktet. På tilsvarende måde skal prøvetiden for en betinget frakendelse regnes fra afgørelsestidspunktet. Da afgørelsestidspunktet vil være det tidspunkt, hvor politimesteren modtager underretning om vedtagelsen, og da dette tidspunkt afhænger af, hvornår den sigtede reagerer, vil det i disse tilfælde ikke være muligt på forhånd at angive begyndelsestidspunktet for frakendelsesperioden eller prøvetiden i politimesterens tilkendegivelse, men alene denne periodes længde. Politimesteren må derfor straks efter modtagelse af den vedtagne tilkendegivelse sende underretning om frakendelsesperiodens - eller prøvetidens - begyndelses- og ophørstidspunkt. I bemærkningerne til lovforslaget er det videre forudsat, at det af ordensmæssige hensyn også vil være hensigtsmæssigt, at politimesteren i de tilfælde, hvor førerretten allerede forud for vedtagelsen har været administrativt inddraget efter reglerne i færdselslovens § 130, sender underretning om frakendelsesperiodens begyndelses- og ophørstidspunkt.

4. Sagsomkostninger.

Ifølge retsplejelovens § 1012, stk. 4 kan tillige spørgsmålet om erstatning af omkostninger afgøres med vedtagelse. Omkostninger, der er vedtaget, kan inddrives efter samme regler, som gælder for afgørelser om omkostninger, der er truffet ved dom. Sagsomkostningerne der i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler afholdes af den (erkendende) sigtede, vil normalt bestå af udgifter i forbindelse med udtagelse af blodprøve og undersøgelse af blodprøven på Retsmedicinsk Institut. Herudover vil der eventuelt være tale om taktmæssigt bestemte omkostninger til forsvarerbistand.

5. Overgangsregler.

Som nævnt i indledningen træder loven i kraft den 1. juli 1984. Efter princippet i retsplejelovens § 1039 vil tidspunktet for tiltalerejsning være afgørende for, om en sag kan behandles efter de nye regler. Dette indebærer, at politimesteren i sager, der er omfattet af lovændringen, og hvori der ikke er rejst tiltale ved lovens ikrafttræden, har mulighed for at anvende den i denne cirkulæreskrivelse beskrevne fremgangsmåde.

Sager, hvori der er rejst tiltale før lovens ikrafttræden, behandles efter de hidtil gældende regler.

Erik Ninn-Hansen

/E. Linde Jensen

Cirkulæreskrivelse til politiet og anklagemyndigheden.

Ingen