Legislator Case Law & Legislation
C19841118710 DK

Cirkulæreskrivelse om cykelløb på vej. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1984 11187 Valid

Cirkulæreskrivelse om cykelløb på vej. (* 1)

Ifølge færdselslovens § 37, stk. 1, kan politiet meddele tilladelse til afholdelse af cykelløb. Man skal anmode om, at ansøgninger om tilladelse til afholdelse af disse løb meddeles efter følgende retningslinier

Tilladelse meddeles af politimesteren i den politikreds, hvor løbet startes. Ansøgning indgives derfor til denne politimester, uanset om løbet skal afholdes i flere politikredse. Når cykelløb skal afholdes i flere politikredse, kan tilladelsen kun meddeles, hvis politimesterene i de pågældende politikredse meddeler samtykke til løbets afholdelse og godkender vilkårene for løbet. Ansøgningen skal være indgivet senest 1 måned før løbets afholdelse.

Ansøgningen skal indeholde en angivelse af løbets rute, og politimesteren afgør under hensyn til de lokale færdselsmæssige forhold, om den foreslåede løbsrute kan godkendes.

Politimesteren fastsætter i hvert enkelt tilfælde under hensyn til de lokale færdselsmæssige forhold tidspunkterne for løbets start og opløb. Løbene bør i almindelighed tilrettelægges således, at de afsluttes inden kl. 12.00.

Politimesteren fastsætter, hvor mange cykelryttere der maksimalt må deltage i en samlet start. Dette antal bør ved løb i Danmarks Cykle Unions A- og B-klasser samt juniorklasse normalt ikke overstige 75. Ved andre løb bør antallet normalt ikke overstige 50.

Tilladelse til at afholde cykelløb kan alene meddeles, når det af ansøgningen fremgår, at løbsledelsen er således opbygget og virker på en sådan måde, at den under løbet kan skride effektivt ind mod deltagere, der overtræder færdselslovgivningen eller vilkårene for tilladelsen. Endvidere skal det fremgå, at løbsledelsen har beføjelse til at iværksætte fornødne sanktioner over for deltagere, der gør sig skyldig i sådanne overtrædelser.

Politiet kan i tilfælde af grovere eller gentagne overtrædelser af færdselslovgivningen udtage den eller de pågældende cykelryttere af løbet eller om fornødent afbryde løbet.

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 25. august 1972 om cykelvæddeløb ophæves.

Erik Ninn-Hansen

/B.O. Jespersen

Til politiet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →