Legislator Case Law & Legislation
C19841116210 DK

Cirkulæreskrivelse i forbindelse med ændring af bekendtgørelse om offentlige forlystelser på helligdage.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1984 11162 Valid

Cirkulæreskrivelse i forbindelse med ændring af bekendtgørelse om offentlige forlystelser på helligdage.

I forbindelse med ændringen af helligdagsloven ved lov nr. 278 af 8. juni 1983 blev der i § 2, stk. 3, indført en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte generelle regler om dispensation fra forbudet i § 2, stk. 1 og 2, mod afholdelse af offentlige forlystelser på helligdage.

Justitsministeriet har undersøgt, i hvilket omfang der er et reelt og begrundet behov for at anvende bemyndigelsen i § 2, stk. 3. Justitsministeriet har i den forbindelse fået en henvendelse fra Danmarks Teltholder-Forening angående de særlige problemer, der er for omrejsende tivolier.

Da der ikke efter det for justitsministeriet fremkomne i øvrigt skønnes at være behov for generelle undtagelser, har justitsministeriet udarbejdet vedlagte bekendtgørelse. Der vil senere blive udsendt særtryk af bekendtgørelsen.

Det tilføjes for så vidt angår konkrete dispensationer efter helligdagslovens § 2, stk. 4, at justitsministeriets cirkulære af 5. april 1974 om offentlige forlystelser på helligdage fortsat er i kraft alene med den ændring, der følger af, at bestemmelsen om politiets dispensationsadgang nu er § 2, stk. 4.

Erik Ninn-Hansen

/Fr. Chr.Schydt

Til samtlige politimestre og politidirektøren i København.

+ 1 bilag.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →