Legislator Case Law & Legislation
C19841108732 DK

Meddelelse om godkendelse af ansøgere, der er behandlet for ondartede sygdomme (kræft, leukæmi m.v.).

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1984 11087 Valid

Meddelelse om godkendelse af ansøgere, der er behandlet for ondartede sygdomme (kræft, leukæmi m.v.).

Adoptionsnævnet har besvaret et spørgsmål fra et adoptionssamråd om de vejledende retningslinier for godkendelse efter kræftoperation m.v. i overensstemmelse med følgende udtalelse fra nævnets specialist i intern medicin

»Adoptionssamrådet har sendt adoptionsnævnet nogle spørgsmål om godkendelse til adoption af ansøgere, som er opereret for cancer. I brevet henvises til »Betænkning III fra justitsministeriets adoptionsudvalg« p. 37, pkt. 13. Under dette pkt. står i betænkningen

13. Kræft og leukæmi.

Ondartede sygdomme som disse bør i reglen medføre afslag. Ved visse svulstformer vil godkendelse dog kunne meddeles efter en observationstid, som i reglen vil være 5 år.'

Samrådet spørger nu, om denne observationstid regnes fra operationstidspunktet eller fra det tidspunkt, hvor eventuel strålebehandling eller kemoterapi i tilskutning til operation er afsluttet.

Ved besvarelsen af disse spørgsmål må det understreges, at hovedreglen ved ondartede sygdomme (egentlig kræft, leukæmi, ondartede sygdomme i lymfesystemet og tilsvarende sygdomme) er afslag uden tidsbegrænsning. Det er nævnets indtryk, at undtagelsesreglen i pkt. 13 andet punktum med en 5-års observationstid ofte i praksis tolkes som vejledende hovedregel og ikke som undtagelsen.

Hvis der i et samråd i en konkret sag er tvivl om, hvorvidt en ondartet sygdom bør medføre »ubetinget afslag« eller 5 års observationstid, bør samrådet efter nævnets opfattelse meddele afslag og give vejledning om anke.

Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at præstere en oversigt over de ondartede sygdomme, der kan forekomme i adoptionssammenhæng og hvilke, der tillader godkendelse uden observation. Årsagen hertil er, at der er tale om et overordentligt stort antal sygdomme, og erfaringsmæssigt møder man blandt adoptionsansøgere relativt hyppigt ansøgere, der er behandlet for meget sjældent forekommende kræft- og leukæmisygdomme, idet disse sygdomme eller behandlingen af dem ofte er årsag til barnløshed. Yderligere forekommer en del af disse sygdomme i meget forskellige kliniske varianter med forskellige stadie- eller gruppeinddelinger og med meget forskellig prognose. Afgørelsen må derfor i hvert tilfælde blive individuel.

I det store flertal af tilfælde af ondartede sygdomme behandlede med stråler, kemoterapi eller en kombination heraf (evt. efter operativ behandling), må ubetinget afslag være hovedreglen. Tidlige stadier af kræft på livmoderhalsen og det tidligste stadium af Hodgkin's sygdom udgør de fleste undtagelser.

Hvis en 5-års observationstid skønnes forsvarlig, bør den regnes fra tidspunktet for afsluttet behandling, hvad enten denne har være kemoterapi, kirurgi eller en kombination heraf.'

P.N.V.

Hornslet

Samtlige adoptionssamråd og socialcentre.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →