Legislator Case Law & Legislation
C19841104254 DK

Skrivelse om afholdelse og kontering af anlægsudgifter.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1984 11042 Historic

Skrivelse om afholdelse og kontering af anlægsudgifter.

Ad Konto 70 - Anlægsudgifter.

I skrivelse af 23. marts 1983 - j.nr. 1.afd. 2-16-83 - bestemte direktoratet, at anstalterne afholder og bogfører udgifter vedrørende kontiene 70. Anlægsudgifter.

Efter at kriminalforsorgens regnskaber med virkning fra finansåret 1984 indgår i Statens centrale regnskabssystem fastsættes følgende fra og med finansåret 1984

Anstalterne modtager og afregner (omposterer) som hidtil leverandørfakturaer. Samtidig med betaling af fakturaerne overføres udgiften - eventuelt med fradrag af moms - ved tilinspostering til direktoratets INS-nr. 6441.1012 til konto 9499.00.8. og i forbindelse hermed sendes originalfakturaen (bilaget) til løn- og regnskabskontoret. Fakturaen (bilaget) skal være konteret i overensstemmelse med den i bemyndigelsesskrivelsen anførte kontering.

Regninger fra arkitekt/ingeniør vedrørende honorarer m.v. modtages og betales som hidtil af anstalterne, hvorefter disse udgifter ligeledes overføres til direktoratets regnskab i overensstemmelse med foranstående.

Som det fremgår af SCR-standartkontoplanen vedrørende konto 70 - afsnit 7, side 1 - skal udgifterne blandt andet opdeles til henholdsvis bygninger, maskiner og inventar. Denne opdeling foretages i direktoratets bogføring, men man skal anmode anstalterne om at påføre fakturaer bemærkninger herom til tydeliggørelse.

De i ovennævnte skrivelse af 23. marts 1983 samt i skrivelse af 5. oktober 1983 - j.nr. 3.k. 70-23-03 - fastsatte bestemmelser er fortsat gældende.

A. Haugaard Nielsen

/H. Qvist Pedersen

Kriminalforsorgens anstalter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →