Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om nye formularer til kontrakter m.v. for frivillig tjeneste i civilforsvaret (Til: Samtlige kommunalbestyrelser og civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn Samtlige politimestre og Politidirektøren i København Samtlige CF-regioner Civilforsvars-Forbundet/DKB Foreningen af civilforsvarsledere i Danmark.)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
BILAG
Tilmelding til civilforsvarets grunduddannelse (Udelades her)
-----------------------------------------------------------------
BILAG
Kursusbevis (Udelades her)
-----------------------------------------------------------------
BILAG
Ansøgning om optagelse som frivillig i civilforsvaret (Udelades her)
-----------------------------------------------------------------
BILAG
KONTRAKT OM FRIVILLIG TJENESTE I CIVILFORSVARET Undertegnede (fulde navn)
påtager mig herved frivillig tjeneste ved ,
idet jeg erklærer mig villig til ved uddannelse, øvelser, fredstidskatastrofer og forøget beredskab, at forrette tjeneste på nedenstående betingelser
A. UDDANNELSE OG ØVELSER
1. Jeg forpligter mig til uden for normal arbejdstid at gennemgå den for mit tjenesteområde nødvendige uddannelse, herunder øvelsesdeltagelse m.v. i indtil 50 timer om året.
2. Jeg er bekendt med, at jeg i forbindelse med øvelser og uddannelse får refusion af befordringsudgifter efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd (sats B), samt fri forplejning efter regler fastsat af Civilforsvarsstyrelsen.
B. FREDSTIDSKATASTROFER
1. Jeg forpligter mig til at søge at opnå min til enhver tid værende arbejdsgivers tilladelse til at opfylde de i forbindelse med fredstidskatastrofeberedskab følgende forpligtelser.
2. I forbindelse med sådan rådighedstjeneste får jeg refusion af befordringsudgifter efter regler, der gælder for statens tjenestemænd (sats B),fri forplejning samt godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. inden for et maksimumsbeløb efter regler fastsat af Civilforsvarsstyrelsen.
C. FORØGET BEREDSKAB
1. Jeg erklærer, at jeg ikke i tilfælde af forøget beredskab har mødepligt ved militæret, mødepligt som værnepligtig i civilforsvaret eller har påtaget mig andre opgaver, der vil være uforenelige med frivillig civilforsvarstjeneste.
2. Jeg er bekendt med, at jeg under forøget beredskab bliver aflønnet efter nærmere af Indenrigsministeriet fastsatte regler.
3. Jeg er bekendt med, at jeg ikke kan bringe nærværende kontrakt til ophør ved opsigelse under krig eller andre ekstraordinære forhold, og at det kan være forbundet med strafansvar at unddrage sig sine forpligtelser efter kontrakten i en sådan situation.
D. ØVRIGE BESTEMMELSER
1. Jeg forpligter mig til at efterkomme de af mine foresatte givne befalinger og anvisninger.
2. Jeg forpligter mig til straks at underrette civilforsvaret om ændringer i mine forhold, som hindrer eller vanskeliggør en opfyldelse af mine ovenfor påtagne forpligtelser.
3. Jeg er bekendt med, at jeg i ulykkestilfælde under uddannelse, øvelse eller anden civilforsvarstjeneste er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.
Jeg er bekendt med, at jeg i tilfælde af ødelæggelse af mit tøj eller anden beskadigelse af mine ejendele i tjenesten har mulighed for erstatning for den lidte skade efter ansøgning og konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
4. Jeg forpligter mig til at overholde de anvisninger, der er givet for opbevaring og vedligeholdelse af udrustning, og jeg hæfter økonomisk for skade på og tab af den udleverede udrustning efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
5. Jeg er bekendt med, at de forpligtelser, som jeg frivilligt påtager mig i kontrakten, under særlige omstændigheder (forøget beredskab) vil kunne pålægges mig i medfør af et pålæg efter civilforsvarsloven.
E. OPSIGELSE AF KONTRAKT
1. Nærværende kontrakt kan fra begge sider opsiges med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Dog kan jeg ikke selv opsige kontrakten under krig eller andre ekstraordinære forhold, jfr. pkt. C. 3. og pkt. D. 5.
Jeg er bekendt med, at civilforsvaret kan ophæve tjenesteforholdet uden varsel, hvis jeg misligholder kontrakten.
F. SÆRLIGE BETINGELSER
Der gælder endvidere nedenstående særlige betingelser for min tjeneste
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
Jeg er bekendt med, at jeg som frivillig i civilforsvaret og medlem af Civilforsvars-Forbundet har særlige foreningsmæssige rettigheder og muligheder. Kvindelige friville har som DKB'ere tillige de særlige rettigheder og beføjelser, som er tillagt denne organisations medlemmer.
------------------------den---------------------------- ------------------------------------------------------- (den frivilliges underskrift) ------------------------den---------------------------- ------------------------------------------------------- (underskrift for civilforsvaret)
Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om nye formularer til kontrakter m.v. for frivillig tjeneste i civilforsvaret
(Til: Samtlige kommunalbestyrelser og civilforsvarskommissionen for
Storkøbenhavn
Samtlige politimestre og Politidirektøren i København
Samtlige CF-regioner
Civilforsvars-Forbundet/DKB
Foreningen af civilforsvarsledere i Danmark.)
Hermed udsendes nye formularer vedrørende
- Tilmelding til civilforsvarets grunduddannelse
- Kursusbevis
- Ansøgning om optagelse som frivillig i civilforsvaret og
- Kontrakt om frivillig tjeneste i civilforsvaret.
ad TILMELDING TIL CIVILFORSVARETS GRUNDUDDANNELSE.
Enhver, der ønsker det, kan tilmelde sig civilforsvarets grunduddannelse. Det er ikke muligt at afvise en person, der ønsker at gennemgå grunduddannelsen.
Den, der ønsker at melde sig til grunduddannelsen, skal udfylde tilmeldingsblanketten, som afleveres til den lokale CFF/DKB-kreds.
Udgifterne til uddannelsen afholdes af Civilforsvarsstyrelsen. Under uddannelsen kan der afholdes udgifter til en forfriskning efter de regler, der er anført i bilag 11 til »Bestemmelser om tilvejebringelse, uddannelse m.v. af personel til det lokale civilforsvar«.
De pågældende er under uddannelsen omfattet af lov om skadelidte værnepligtige m.fl.
Alle frivillige i civilforsvaret skal have gennemgået grunduddannelsen. Undtaget herfra er alene personer, der i forvejen har modtaget en tilsvarende uddannelse, samt personer, der er tilknyttet den mobile sirenevarsling. De sidstnævnte modtager en 3 timers introduktion.
Videre undtages
- Personer, der indgår i bedriftværn eller boligværn
- Personer, f.eks. spejdere eller samaritter, der efter særlig aftale gruppevis ad hoc stilles til rådighed for civilforsvaret
- Eventuelle personer, der indgår i Samrådets børneordning som ad hoc børnepassere.
Med hensyn til grunduddannelsens indhold. formål m.v. henvises til Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af d.d. vedrørende civilforsvarets grunduddannelse.
ad KURSUSBEVIS
Efter afslutning af grunduddannelsen udfyldes kursusbeviset, som derefter udleveres til den pågældende.
ad ANSØGNING OM OPTAGELSE SOM FRIVILLIG I CIVILFORSVARET.
Hvis en person under eller efter gennemgang af grunduddannelsen ønsker at tilslutte sig civilforsvaret som frivillig, udfylder den pågældende formularen »Ansøgning om optagelse som frivillig i civilforsvaret«. Ansøgningen indleveres til den myndighed eller DKB-kreds, der skal modtage ansøgeren.
Formularen er udført i formsæt, hvor orginaleksemplaret opbevares hos myndigheden (eller DKB-kredsen) og genparten indsendes til Civilforsvars-Forbundet/DKB med eventuelle bemærkninger.
Ansøgningen kan frit tilbagekaldes, indtil kontrakt er underskrevet.
ad KONTRAKT OM FRIVILLIG TJENESTE I CIVILFORSVARET.
Der findes kun en formular, som kan anvendes i alle tilfælde, idet der under punkt F kan indsættes særlige betingelser.
Afsnit A. Uddannelse og øvelser, er det grundlæggende afsnit, som gælder alle frivillige.
Personelbekendtgørelsens økonomiske bestemmelser er indsat her som en oplysning til den frivillige. Tilsvarende punkter er optaget under afsnit B og C.
Den under afsnit B. Fredstidskatastrofer, punkt 1, optagne bestemmelse er medtaget for at undgå konflikter, der kan opstå, hvis en arbejdsgiver ved indkaldelse af frivillige til indsats ved fredstidskatastrofer modsætter sig, at den ansatte forlader arbejdspladsen i arbejdstiden.
Bestemmelsen under afsnit C. Forøget beredskab, punkt 1, er medtaget for at klarlægge, om den frivillige på grund af særlige forhold er forhindret i at møde i henhold til kontrakten ved forøget beredskab.
Er dette undtagelsesvis tilfældet, skal bemærkning herom gøres under afsnit F, Særlige betingelser.
Under forøget beredskab - i modsætning til fredstidskatastrofer - gælder ifølge § 6, stk. 2, i civilforsvarsloven, at en frivillig ikke ved opsigelse kan bringe sin pligt til at gøre tjeneste i civilforsvaret til ophør.
Da der i disse tilfælde er tale om en mødepligt, vil en undladelse af fremmøde være en overtrædelse af bestemmelserne i civilforsvarslovens kapitel VI.
Kontrakten skal underskrives af såvel den frivillige som af civilforsvarsmyndigheden eller af DKB, hvis kontrakten indgås med DKB.
Den nye kontraktformular skal anvendes både på nye frivillige og på frivillige, der tidligere har indgået kontrakt om tjeneste i civilforsvaret. Det pålægges derfor myndighederne henholdsvis DKB at foranledige alle gamle kontrakter erstattet med nye. Endvidere pålægges det dem at indberette til Civilforsvars-Forbundet om tilmeldelser, kontraktindgåelser, Flytninger, udmeldelser og dødsfald.
Yderligere eksemplarer af de nye formularer kan rekvireres i Civilforsvars-Forbundet eller Civilforsvarsstyrelsens tryksagsekspedition.
De i nærværende cirkulærskrivelse indeholdte bestemmelser vil blive optaget i »Bestemmelser om tilvejebringelse uddannelse m.v. af personel i det lokale civilforsvar«. Cirkulærskrivelsen har virkning fra den 1. januar 1985.
Der henvises til Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af d.d. til denne cirkulærskrivelses adressater vedrørende civilforsvarets grunduddannelse.
OLE FORSTING
/K. E. Fisker
-----------------------------------------------------------------
Ingen