Udsættelsesvejledning Vejledning om behandling af ansøgninger om udsættelse med session og indkaldelse til værnepligtstjeneste og om fritagelse for værnepligtstjeneste, Indenrigsministeriet september 1984

KAPITEL 1. UDSÆTTELSE MED SESSION SAMT UDSÆTTELSE MED INDKALDELSE TIL

KAPITEL 1. Udsættelse med session samt udsættelse med indkaldelse til værnepligtstjeneste indtil udgangen af det år, hvori den værnepligtige fylder 26 år 1.1. Almindelige bestemmelser om udsættelse 1.2. Oversigt over de myndigheder der meddeler udsættelse med session og indkaldelse m.v. 1.3. Spærretidsvedtegning 1.4. Oversigt over typiske udsættelsessager 1.4.1. Uddannelse a. Den værnepligtige skal dokumentere/sandsynliggøre, at han er under uddannelse b. Uddannelsen skal være studie- eller erhvervskompetencegivende og afsluttes med en offentlig anerkendt eksamen eller prøve c. Tidsforbruget i forbindelse med undervisning og forberedelse under uddannelsen skal have et omfang, der svarer til en normal arbejdsdag eller en væsentlig del heraf d. Den værnepligtige skal være uden anden erhvervskompetencegivende uddannelse e. Særligt om lægestuderende 1.4.2. Økonomiske forhold a. Den værnepligtige og hans families økonomi b. Studiegæld c. Særlige muligheder for store eengangsfortjenester 1.4.3. Personlige forhold a. Ægteskab, papirløst samliv, børn b. Arbejde, arbejdsløshed, ansættelse, anciennitet c. Boligforhold d. Værnepligtiges sygdom e. Dødsfald eller alvorlig sygdom blandt den værneligtiges nærmeste pårørende f. Indtræden i eller overtagelse af familieforetagender g. Egen virksomhed 1.4.4. Ophold og bopæl i udlandet, emigration, søfarende 1.4.5. Andre forhold a. For tiden uegnet b. Deltagelse i særlige sportsbegivenheder KAPITEL 2. Udsættelse med indkaldelse til værnepligtstjeneste udover udgangen af det år, hvori den værnepligtige fylder 26 år samt fritagelse for værnepligtstjeneste 2.1. Udsættelse med indkaldelse til værnepligtstjeneste 2.2. Fritagelse for værnepligtstjeneste 62.2.1. Fritagelse af velfærdsmæssige årsager 2.2.2. Fritagelse på grund af værnepligtstjeneste m.v. i en fremmed stats forsvar 2.2.3. Fritagelse på grund af dobbelt statsborgerskab 2.2.4. Fritagelse for værnepligtstjeneste for ansatte ved internationale organisationer

KAPITEL 1.

UDSÆTTELSE MED SESSION SAMT UDSÆTTELSE MED INDKALDELSE TIL

VÆRNEPLIGTSTJENESTE INDTIL UDGANGEN AF DET ÅR, HVORI DEN VÆRNEPLIGTIGE FYLDER 26 ÅR.

1.1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM UDSÆTTELSE.

I henhold til værnepligtslovens § 13, stk. 4, og § 27, kan der gives værnepligtige udsættelse med at møde for sessionen indtil udgangen af det år, hvori den værnepligtige fylder 25 år, og udsættelse med indkaldelse til værnepligtstjeneste indtil udgangen af det år, hvori den værnepligtige fylder 26 år. I begge tilfælde kræves, at den værnepligtige godtgør, at udsættelsen er af SÆRLIG betydning for ham. Der kan herudover ikke gives værnepligtige udsættelse med møde for sessionen, hvorimod der under visse omstændigheder kan gives udsættelse med indkaldelse til værnepligtstjeneste udover det år, hvori den værnepligtige fylder 26 år. Herom henvises til kapitel 2.

Loven nævner særligt uddannelse som udsættelsesgrund, men også andre grunde kan medføre udsættelse, f.eks. særlige økonomiske forhold og andre personlige eller familiemæssige forhold, jfr. nærmere afsnit 1.4.

Ansøgning om udskydelse af indkaldelsestidspunktet indenfor indkaldelseshalvåret eller det næstfølgende halvår kan - hvis forholdene ikke taler imod det - imødekommes, også uden at der foreligger egentligt udsættelsesgrundlag.

Sessionsbedømmelsen bør af hensyn til såvel den værnepligtige som til forsvaret, civilforsvaret og civilt arbejde ligge så tæt på indkaldelsestidspunktet som muligt. En værnepligtig, der er igang med en uddannelse, som kan begrunde udsættelse (se 1.4.1.), bør således først sessionsbehandles ca. 1 år før uddannelsens afslutning.

Det vil f.eks. for en værnepligtig, der afslutter sin uddannelse i 1. halvår af 1986 sige, at han bør sessionsbehandles i 1. halvår af 1985. Hvis uddannelsen afsluttes i juni eller december, bør sessionsbehandling dog finde sted i det nærmest forudgående halvår.

Ansøgning om udsættelse skal indgives af den værnepligtige selv eller undtagelsesvis af personer, der optræder på hans vegne (f.eks. familiemedlemmer, der modtager en tilsigelse til session eller en indkaldelsesordre, medens den værnepligtige er i udlandet uden kendt opholdssted). Ansøgning om udsættelse bør indgives snarest muligt efter, at den værnepligtige har modtaget meddelelse omm sessionsafholdelsen eller indkaldelsesordre. En ansøgning om udsættelse med indkaldelse, som fremkommmer senere end 2 måneder før mødedagen, kan ikke i alle tilfælde forventes behandlet før mødedagen. En ansøgning om udsættelse med session eller indkaldelse har ikke opsættende virkning med hensyn til mødet. Mødepligt består derfor, medens ansøgningen behandles.

Det påhviler den værnepligtige selv at fremskaffe den fornødne dokumentation for udsættelsesansøgningen. Dokumentation for uddannelse bør bestå af en erklæring fra uddannelsesstedet eller en kopi af en uddannelsesaftale, der viser at den værnepligtige er optaget på eller igang med en uddannelse samt tidspunktet for uddannelsens (forventede) afslutning. I tilfælde, hvor den værnepligtige ikke har mulighed for straks at fremskaffe dokumentation, kan der foreløbigt gives udsættelse af indtil et halvt års varighed.

Som hovedregel bør udsættelse ikke gives for perioder af mere end 2 år ad gangen. 1. gangs udsættelse med indkaldelse bør dog normalt ikke gives for længere tid end 1 år af hensyn til kontrollen med, at den angivne grund til udsættelse er til stede.

Derimod bør 1. gangs udsættelse med session, f.eks. på grund af læreforhold (hvor der foreligger lærekontrakt, godkendt uddannelsesaftale o.lign.) kunne gives indtil 1 år før afslutningen af uddannelsen, dog længst 3 år. Yderligere udsættelse i anledning af uddannelse forudsætter dokumentation fra den værnepligtige af, at han er aktiv i uddannelsen, jfr. 1.4.1.a. I andre tilfælde kan dokumentationen eksempelvis bestå af lægeerklæring, socialrådgiverrapport eller regnskab og udtalelse, der er attesteret af en revisor. Udsættelse af en varighed på nogle få måneder udover 2 års perioden kan gives i situationer, hvor årsagen til udsættelsen forventes at bortfalde kort efter 2 års periodens udløb, eller hvor andre særlige hensyn taler herfor. Fastsættelse af udsættelsens længde sker alene under hensyntagen til udsættelsesgrunden og ikke til f.eks. tidspunkter for indkaldelse.

I alle tilfælde hvor der gives udsættelse, skal den værnepligtige gøres opmærksom på, at det er en forudsætning for udsættelsen, at grundlaget for udsættelsen består i hele udsættelsesperioden, og at den værnepligtige selv har pligt til at give vedkommenede myndighed meddelelse om ændringer i udsættelsesgrundlaget, som f.eks. opgivelse af egen virksomhed, af uddannelsen eller uddannelsesskrift. Den værnepligtige bør, såfremt det kan blive af betydning for ham, oplyses om, at udsættelse på det foreliggende grundlag kun kan påregnes indtil et nærmere angivet tidspunkt, således at han får mulighed for at indrette sine forhold herefter. Han bør eventuelt herunder orienteres om, hvor lang tid udsættelse kan gives i henhold til værnepligtslovens § 13, stk. 4, og § 27, og om reglerne for værnepligtsnævnets meddelelse af udsættelse, jfr. kapitel 2.

Afslag på ansøgning om udsættelse skal indeholde en klagevedledning. Da klagen ikke har opsættende virkning og mødepligt derfor består, medens klagen behandles, bør eventuel klage indsendes snarest muligt.

1.2. OVERSIGT OVER DE MYNDIGHEDER, DER MEDDELER UDSÆTTELSE MED SESSION OG INDKALDELSE M.V.

I henhold til værnepligtsloven, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 563 af 15. december 1980 om udsættelse med session og indkaldelse og fritagelse for værnepligtstjeneste gælder følgende

Ansøgning om UDSÆTTELSE MED SESSION og om UDSÆTTELSE MED INDKALDELSE TIL CIVILT ARBEJDE afgøres af henholdsvis vedkommende udskrivningskreds og værnepligtsstyrelsen i Tåstrup.

Afgørelsen kan indbringes for indenrigsministeriet. Klagen indsendes til værnepligtsstyrelsen, der med en udtalelse om sagen videresender den til indenrigsministeriet.

Ansøgning om UDSÆTTELSE MED INDKALDELSE FØR DEN UDSKREVNE VÆRNEPLIGTIGE ER FORDELT TIL FORSVARET ELLER CIVILFORSVARET indsendes til forsvarskommandoen, idet dog ansøgninger fra værnepligtige, der er overført til CA indsendes til værnepligtsstyrelsen i Tåstrup.

Ansøgning om UDSÆTTELSE MED INDKALDELSE TIL FORSVARET, afgøres af forsvarskommandoen.

Forsvarskommandoens afgørelse kan indbringes direkte for forsvarsministeriet.

Ansøgning om UDSÆTTELSE MED INDKALDELSE TIL CIVILFORSVARET afgøres af civilforsvarsstyrelsen.

Civilforsvarsstyrelsens afgørelse kan indbringes for indenrigsministeriet. Klagen indsendes til civilforsvarsstyrelsen, der med en udtalelse om sagen videresender den til indenrigsministeriet.

For UDSÆTTELSE MED INDKALDELSE FOR ANSATTE VED INTERNATIONALE ORGANISATIONER m.v. gælder særlige regler, jfr. kgl. anordning nr. 312 af 19. december 1957.

Ansøgning herom indsendes til indenrigsministeriet, hvor nærmere oplysninger kan indhentes.

Med hensyn til UDSÆTTELSE I FORBINDELSE MED VÆRNEPLIGTSTJENESTE VED BISTANDSARBEJDE I UDVIKLINGSLANDE gælder ligeledes særlige regler, jfr. indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 428 af 30. september 1980 om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Mellemfolkeligt Samvirke eller værnepligtsstyrelsen.

1.3. SPÆRRETIDSVEDTEGNING.

Sessionen kan bestemme, i hvilken måned en udskrevet værnepligtig, der godtgør at have udsættelsesgrund, omfattet af denne vejledning, tidligst kan indkaldes, jfr. værnepligtslovens § 19. Sessionen kan fastsætte en sådan tidligste indkaldelsesmåned i tidsrummet fra 1/2 til 1 1/2 år efterr udløbet af sessionshalvåret. Værnepligtige, der ikke kan indkaldes inden for nævnte periode, gives en spærretidsvedtegning svarende til første måned efter perioden. Spærretidsvedtegning kan dog ikke gives længere end til udgangen af det år, i hvilket den værnepligtige fylder 26 år.

1.4. OVERSIGT OVER TYPISKE UDSÆTTELSESSAGER.

1.4.1. UDDANNELSE.

En værnepligtig kan som nævnt få udsættelse med møde for sessionen eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, hvis udsættelsen af hensyn til hans uddannelse eller af andre grunde vil være af særlig betydning for ham. Om der kan meddeles udsættelse af hensyn til den værnepligtiges uddannelse beror på et konkret skøn, og der lægges i dette skøn navnlig vægt på følgende

- om den værnepligtige kan dokumentere/sandsynliggøre, at han er aktivt under uddannelse, f.eks. ved dokumentation for eksamenstilmeldinger eller beståede deleksamener eller erklæring iøvrigt fra uddannelsesstedet, - om uddannelsen er studie- eller erhvervskompetencegivende og afsluttes med en offentlig anderkendt eksamen eller prøve, - om tidsforbruget i forbindelse med undervisning og forberedelse under uddannelsen har et omfang, der svarer til en normal arbejdsdag eller en væsentlig del heraf, og - om den værnepligtige er uden anden erhvervskompetencegivende uddannelse, jfr. dog punkt 1.4.1.d.

Er disse omstændigheder til stede, vil den værnepligtige normalt kunne opnå udsættelse, idet der med hensyn til spørgsmålet om udsættelse med session henvises til det på side 5, 5. afsnit anførte, hvorefter sessionsbedømmelsen af hensyn til såvel den værnepligtige som til forsvaret, civilforsvaret og civilt arbejde bør ligge så tæt ved indkaldelsestidspunktet som muligt.

a. DEN VÆRNEPLIGTIGE SKAL DOKUMENTERE/SANDSYNLIGGØRE AT HAN ER UNDER UDDANNELSE.

Normalt kan der kun gives udsættelse såfremt den værnepligtige dokumenterer eller overbevisende tilkendegiver, at han er under uddannelse eller i nær fremtid agter at påbegynde en sådan.

Der kan dog kun gives indtil 1/2 års udsættelse med indkaldelse til værnepligtstjeneste, når en værnepligtig har planlagt, men endnu ikke kan dokumentere påbegyndelse af en uddannelse.

Således kan en værnepligtig, der f.eks. har søgt optagelse på EFG-basisuddannelsen, få indtil 1/2 års udsættelse med indkaldelsen med henblik på afklaring af, om han er optaget på uddannelsen. I så fald kan der gives yderligere udsættelse indtil 1/2 år efter basisuddannelsens afslutning med henblik på at dokumentere en aftale om praktikplads. Når dokumentation for praktikplads foreliggger kan der gives udsættelse i indtil 2 år ad gangen, jfr. dog punkt 1.1.

Gymnasie- og HF-elever, der i umiddelbar fortsættelse af deres skoleuddannelse, agter at påbegynde en videregående uddannelse, kan på tilsvarende måde få indtil 1/2 års udsættelse med henblik på afklaring af om de er optaget på den pågældende videregående uddannnelse.

Ved afgørelsen af, hvorvidt der skal gives udsættelse på grund af en uddannelse, der først påbegyndes nogen tid efter skolegangens afslutning, ses på, om den værnepligtige under normale forhold vil kunne afslutte uddannelsen, inden han fylder 29 år.

Som det fremgår af punkt 1.4.1.d. nedenfor, kan der normalt kun gives udsættelse, når den værnepligtige er uden anden kompetencegivende uddannelse. Der kan dog gives udsættelse med indkaldelse til værnepligtstjeneste med henblik på erhvervelse af studiekompetence til påbegyndelse af en højere teoretisk uddannelse efter afslutningen af en erhvervsmæssig uddannelse eller lignende. Her tænkes på gennemførelse af adgangsgivende HF- eller studentereksamenskurser og lignende. De værnepligtige skal i disse tilfælde orienteres om, at de ikke kan påregne yderligere udsættelse til påbegyndelse af en videregående uddannelse.

Der kan også gives udsættelse, når det drejer sig om en værnepligtig med håndværksmæssig uddannelse med en naturlig forbindelse til teknikumstudiet, og den pågældende søger om udsættelse med henblik på gennemførelse af adgangsgivende supplerende uddannelser til teknikumstudiet. Den værnepligtige skal i de nævnte tilfælde vejledes om de gældende aldersgrænser for udsættelse.

Et ønske om en uddannelsesfri periode (et »sabbatår«) før eller under et uddannelsesforløb kan ikke begrunde udsættelse eller opretholdelse af en allerede bevilget udsættelse af hensyn til den pågældende uddannelse.

Der kan normalt heller ikke bevilges udsættelse til værnepligtige, der ved erhvervsarbejde eller på anden måde ønsker at opnå point, der kan berettige til optagelse på en videregående uddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde gives udsættelse af hensyn til muligheden for at opnå praktisk erfaring, der er en forudsætning for påbegyndelsen af en videregående uddannelse. Dette gælder specielt for søfarende, der inden værnepligtstjeneste ønsker eksamen fra sømandsskole eller navigationsskole. Påbegyndelse af en sådan uddannelse kræver forudgående sejlererfaring, hvortil der kan bevilges udsættelse.

Afbrydes en uddannelse, af hensyn til hvilken der er bevilget udsættelse, bortfalder grundlaget for udsættelsen. Sker afbrydelsen inden 2 år efter uddannelsens påbegyndelse, og starter den værnepligtige umiddelbart efter afbrydelsen på en ny uddannelse, kan han få udsættelse af hensyn til den nye uddannelse. I særlige tilfælde kan der gives udsættelse efter mere end et uddannelsesskift, jfr. nærmere punkt d. i dette afsnit.

Udsættelse med indkaldelse kan som hovedregel kun bevilges indtil uddannelsen afsluttes. Normalt gives således ikke udsættelse til en værnepligtig, der ønsker at supplere en teoretisk uddannelse med praktisk erfaring i sit fag. I visse særlige tilfælde kan der dog gives yderligere udsættelse til supplerende praktisk uddannelse, selvom den har karakter af lønnet beskæftigelse. Dette gælder f.eks. supplerende uddannelse i udlandet for kokke, tjenere, sangere, balletdansere og shippingfolk. Matrosuddannelsen er omfattet heraf, når den afsluttes med sejlende tjeneste. Værnepligtige med skoleembedseksamen (cand.mag.) kan få indtil et halvt års udsættelse efter kandidateksamen af hensyn til erhvervelse af pædagogikum. En værnepligtig, der har fået legat eller stipendium til fortsat praktisk uddannelse eller studieophold i udlandet, kan få udsættelse, såfremt det godtgøres, at muligheden for at opnå legat, stipendium eller studieophold vil forspildes, hvis den værnepligtige først skal gøre værnepligtstjeneste.

b. UDDANNELSEN SKAL VÆRE STUDIE- ELLER ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE OG AFSLUTTES MED EN OFFENTLIG ANERKENDT EKSAMEN ELLER PRØVE.

Uddannelsen skal være generelt studie- eller erhvervskompetencegivende for at berettige til udsættelse. Der kan således ikke tages hensyn til en uddannelse, der kun giver erhvervskompetence i selve den virksomhed eller arbejdsplads, hvor uddannelsen finder sted.

Ved vurderingen af om en uddannelse (i forbindelse med et ansættelsesforhold), der ikke er omfattet af en lærekontrakt i lærlingelovens forstand eller af en uddannelsesaftale, skal medføre udsættelse, tages der hensyn til, om der foreligger en specifik plan for uddannelsesforløbet, lønnens størrelse, uddannelsens varighed, om der udstedes et bevis ved afslutningen af uddannelsen, og om uddannelsens skønnes at ville optage hovedparten af den værnepligtiges arbejdstid, jfr. punkt c. nedenfor, samt om det er nødvendigt, at uddannelsen gennemføres inden aftjeningen af værnepligten.

Er der tale om en uddannelse, der er omfattet af en dokumenteret uddannelsesplan eller kontrakt, og afsluttes uddannelsen med et bevis, der giver en erhvervskompetence, der ikke alene omfatter den virksomhed, hvori uddannelsen finder sted, eller åbner uddannelsen mulighed for etableringslån i henhold til særlig lovgivning m.v., kan der gives udsættelse. Som eksempler på sådanne uddannelser kan nævnes jordbrugsuddannelser, som medfører udstedelse af »det grønne bevis« til landmænd eller gartnere.

Uddannelser, hvor der foreligger en særlig uddannelsesplan, uden at uddannelsen afsluttes med udstedelse af et bevis, kan i særlige tilfælde medføre udsættelse. Som eksempel på sådanne uddannelser kan nævnes EDB-uddannelse (databehandlingspersonale og tasteoperatører).

Ansættelse på prøve eller som aspirant, hvor der ikke er tale om erhvervskompetencegivende uddannelse, vil normalt ikke berettige til udsættelse ligesom højskoleundervisning og -ophold, som ikke afsluttes med en offentligt anerkendt eksamen ikke berettiger til udsættelse med værnepligtstjeneste.

c. TIDSFORBRUGET I FORBINDELSE MED UNDERVISNING OG FORBEREDELSE UNDER UDDANNELSEN SKAL HAVE ET OMFANG, DER SVARER TIL EN NORMAL ARBEJDSDAG ELLER EN VÆSENTLIG DEL HERAF.

Der kan ikke gives udsættelse af hensyn til uddannelse eller efteruddannelse, som kun beslaglægger en mindre del af den værnepligtiges tid. Som eksempler kan nævnes visse specialarbejderkurser, brevskolekurser, HF-enkeltfagskurser, merconomstudiet og HD-uddannelsen, som alle beslaglægger et mindre ugentligt timetal, og som oftest er kombineret med igangværende fuldtidserhvervsarbejde.

Omvendt kan f.eks. en cand-merc.-uddannelse give grundlag for udsættelse.

Der kan kun give udsættelse til gennemgang af Dansk Kommunalkursus i forbindelse med Magistratuddannelse. Der gives ikke udsættelse til den videregående revisoruddannelse til statsauroriseret revisor på aftenskole, hvorimod der kan gives udsættelse til den 2-årige dagskole. Der gives ikke udsættelse til gennemgang af bankskole efter elev-/aspiranttiden.

Der er ikke en generel betingelse for at få udsættelse af hensyn til uddannelse, at den foregår i dagtimerne. HF- samt studenter- og lægeeksamen på aftenskole beslaglægger således en stor del af den værnepligtiges tid, at han vil være berettiget til udsættelse.

d. DEN VÆRNEPLIGTIGE SKAL VÆRE UDEN ANDEN ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE.

Normalt kan der kun gives udsættelse af hensyn til uddannelse, når den værnepligtige er uden anden kompetencegivende uddannelse.

Ønsker en værnepligtig, der har afsluttet en uddannelse, i umiddelbar forlængelse heraf at påbegynde en videregående uddannelse, der har en naturlig forbindelse med den afsluttede uddannelse, kan der dog gives udsættelse af hensyn til den videregående uddannelse, som ikke må være lønnet. Udsættelse kan f.eks. gives til højere handelseksamen, maskinmester- og skibsføreruddannelse, teknikumuddannelse, samt videreuddannelse på gartnerfagets driftslederkursus. Der kan dog gives udsættelse til formaliseret videreuddannelse på universitetet eller på højere læreanstalter, selvom denne er lønnet, når formålet overvejende er forskning med sigte på opnåelse af licentiatgrad eller erhvervsforskeruddannelse.

Endvidere vil kombinationen af uddannelserne kok/tjener berettige til udsættelse. Værnepligtige, der i umiddelbar fortsættelse af en teknikum- eller akademiingeniøruddannelse, påbegynder en videreuddannelse til civilingeniør, vil normalt kunne opnå udsættelse.

Omvendt kan der normalt ikke gives udsættelse i tilfælde, hvor en værnepligtig har afsluttet en uddannelse og ønsker udsættelse med henblik på at påbegynde en ny uddannelse uden forbindelse med den afsluttede. Undtagelsesvis kan udsættelse dog gives i tilfælde, hvor en værnepligtig ønsker en højere teoretisk uddannelse, og hvor hans muligheder for at gennemføre uddannelsen af aldersmæssige eller andre grunde skønnes at ville blive væsentligt forringede, hvis han først skal aftjene værnepligten. En forudsætning for udsættelse er dog, at den værnepligtige under normale forhold vil kunne afslutte uddannelsen, inden udgangen af det år, hvori han fylder 29 år.

Skønnes en værnepligtig ikke at kunne fuldføre en ny uddannelse inden dette tidspunkt, eller har den værnepligtige allerede påbegyndt den nye uddannelse, kan der, når det i det enkelte tilfælde skønnes rimeligt, gives udsættelse til et tidspunkt, hvor det gør mindst skade at afbryde uddannelsen. Gennem henvendelse til uddannelsstedet bør den udsættelsesgivende myndighed søge oplysning om, hvornår det vil være mest hensigtsmæssigt at afbryde studiet (normalt efter første del af et studium).

Som typisk eksempler på tilfælde, hvor der kan gives udsættelse af den omhandlede art, kan nævnes håndværkere og lignende, der ønsker en videregående uddannelse uden tilknytning til vedkommendes første uddannelse, men hvor de pågældende ikke kan påregne at blive optaget efter at have gjort værnepligstjeneste.

e. SÆRLIGT OM LÆGESTUDERENDE.

Udsættelse med sessionsbehandling til værnepligtige lægestuderende kan kun gives til et sådant tidspunkt, at de vil kunne indkaldes i begyndelsen af juli til Lægekorpsets Rekrutskole på det første indkaldelseshold efter at have bestået 1. del B af den lægevidenskabelige kandidateksamen. Sessionsbelhandling skal således ske senest i efteråret inden afslutningen af 1. del B. Udsættelse med indkaldelse til Lægekorpsets Rekrutskole af uddannelsesmæssige grunde kan kun gives til umiddelbart efter bestået 1. del B.

1.4.2. ØKONOMISKE FORHOLD.

a. DEN VÆRNEPLIGTIGE OG HANS FAMILIES ØKONOMI.

Der kan normalt ikke bevilges udsættelse begrundet i tyngende forsøgelses- og gældsforpligtelser. Det bemærkes herved, at den værnepligtige og hans familie i princippet har mulighed for at få bistandshjælp under indkaldelsen.

I tilfælde, hvor indkaldelsen indebærer en fare for en varig forringelse af den værnepligtiges økonomi, kan der imidlertid bevilges udsættelse.

b. STUDIEGÆLD.

Studiegæld kan som hovedregel ikke begrunde, at der gives udsættelse, idet tilbagebetaling af statsgaranterede lån og lån fra Statens Uddannelsesstøtte efter ansøgning til Statens Uddannelsesstøtte stilles i bero under værnepligtstjenesten.

c. SÆRLIG MULIGHED FOR STORE EENGANGSFORTJENESTER.

Der kan i ekstraordinære tilfælde tages hensyn til muligheden for eengangsfortjenester eller for store fortjenester i en kortvarig periode, når det må antages, at værnepligtstjenesten for den pågældende betyder, at chancen for disse fortjenester forspildes. Det kan f.eks. dreje sig om professionelle fodboldspillere og professionelle cykelryttere samt om musikere. I vurderingen af om der kan gives udsættelse til disse værnepligtige, tages kontraktlige forpligtelser, herunder tidspunktet for kontraktens indgåelse, muligheden for fortjeneste, og investeringer i instrumenter, materiel og lignende i betragtning.

Den værnepligtige skal i sin ansøgning forelægge fyldestgørende dokumentation for de nævnte forhold. Der er herefter mulighed for at give udsættelse i indtil et år. Hvis omstændighederne ved udsættelsens udløb fortsat taler herfor, er der i særlige tilfælde mulighed for at give yderligere udsættelse.

1.4.3. PERSONLIGE FORHOLD.

a. ÆGTESKAB, PAPIRLØST SAMLIV, BØRN.

Ægteskab eller papirløst samliv samt børn kan begrunde udsættelse, hvis sociale eller lægelige forhold taler herfor. Der kan gives udsættelse med indkaldelsen i indtil 1/2 år efter fødsel af et barn, hvortil den værnepligtige er fader.

b. ARBEJDE, ARBEJDSLØSHED, ANSÆTTELSE OG ANCIENNITET.

En ansøgning om udsættelse kan normalt ikke imødekommes, når den alene er begrundet med, at den værnepligtige har fået arbejde eller tilbud om ansættelse i en stilling, uden at der er tale om, at den pågældende skal gennemgå en uddannelse. I særlige tilfælde kan der dog gives udsættelse. Det gælder f.eks. de i punkt 1.4.2. nævnte tilfælde. Der kan også forekomme andre særlige tilfælde, hvor en værnepligtig har fået tilbud om en særlig betydningsfuld stilling, hvor det er af særlig betydning for hans fremtid, at han får mulighed for at virke i den pågældende stilling i en periode inden værnepligtstjeneste. En forudsætning for udsættelse i sådanne tilfælde er, at den værnepligtige kan dokumentere, at der er tale om en enestående chance, der ikke kan forventes at komme igen. I øvrigt henvises til punkt 1.4.1.a. ovenfor om praktisk virksomhed efter afsluttet uddannelse.

Der er i værnepligtsloven kun hjemmel til at give den værnepligtige udsættelse af hensyn til ham selv eller til hans pårørende. Det betyder, at der ikke gives udsættelse af hensyn til en arbejdsgivers behov for særlig arbejdskraft, til eleverne på en skole eller til klientellet ved en institution eller lignende, hvor den værnepligtige er ansat.

Der kan normalt ikke gives udsættelse til en værnepligtig, der begrunder sin ansøgning med, at han vil miste sit arbejde ved indkaldelse, at han frygter at stå uden arbejde ved hjemsendelsen, eller at en ansættelse i en periode vil sikre ham en arbejdsløshedsunderstøttelse (eventuelt med højere sats). Undtagelser herfra er nævnt i punkt 1.4.2.c. og nedenfor under punkterne f og g.

c. BOLIGFORHOLD.

En værnepligtig, der er gift eller samlever papirløst, og som har meget dårlige boligforhold, kan få udsættelse i normalt indtil et halvt år med henblik på at forbedre sine boligforhold, såfremt mulighed herfor kan sandsynliggøres.

d. VÆRNEPLIGTIGES SYGDOM.

Der kan gives værnepligtige udsættelse på grund af sygdom, når sygdommen skønnes at bevirke, at den pågældende på mødedagen vil være uegnet til at gøre værnepligtstjeneste. Hvis der er tale om sygdom, der muligvis varigt kan påvirke den værnepligtiges egnethed, bør han gøres opmærksom på muligheden for at anmode om fornyet sessionsbedømmelse, ligesom udskrivningskredsen, såfremt forholdene taler herfor, kan tilsige den pågældende til fornyet sessionsbedømmelse.

e. DØDSFALD ELLER ALVORLIG SYGDOM BLANDT DEN VÆRNEPLIGTIGES NÆRMESTE PÅRØRENDE.

Der kan gives udsættelse i tilfælde af sygdom eller død hos den værnepligtiges nærmeste pårørende, hvis lægelige eller sociale forhold taler herfor.

f. INDTRÆDEN I ELLER OVERTAGELSE AF FAMILIEFORTAGENDER.

Der kan i visse tilfælde gives udsættelse ved indtræden i eller overtagelse af et familieforetagende. Hvor man ellers ville give afslag, f.eks. fordi ansøgningen alene er begrundet i arbejdsgiverhensyn (mangel på arbejdskraft, arbejdede med en speciel opgave, hvor det er vanskeligt at finde en afløser e.lign.), vil man undertiden kunne give udsættelse, når det drejer sig om et familieforetagende (hyppist forældrenes eller bedsteforældrenes), som det er tanken, at den værnepligtige senere skal overtage, eller som er den værnepligtiges og/eller hans nærmeste families eksistensgrundlag, såfremt den værnepligtige kan dokumentere eller sandsynliggøre, at det vil være til alvorlig skade for forretningen eller virksomheden, at han skal gøre værnepligtstjeneste på det pågældende tidspunkt. Hvis den værnepligtige kan dokumentere eller sandsynliggøre, at en indkaldelse vil medføre fare for virksomhedens eksistens, kan der gives udsættelse med henblik på at tilvejebringe en egnet afløser. I tilfælde, hvor virksomheden ikke økonomisk kan bære en afløser, og hvor det ikke på anden måde er muligt at fortsætte driften uden den værnepligtiges tilstedeværelse, f.eks. i visse tilfælde ved landbrugsejendomme, kan der gives yderligere udsættelse med værnepligtstjenesten normalt i et år ad gangen.

g. EGEN VIRKSOMHED.

Har den værnepligtige, inden han har fået meddelelse om, hvorvidt han skal gøre værnepligtstjeneste, iøvrigt påbegyndt eller overtaget en selvstændig virksomhed, kan der kun gives udsættelse af kortere varighed. Den værnepligtige måtte ved påbegyndelsen eller overtagelsen af virksomheden påregne at skulle aftjene sin værnepligt, og han burde derfor have afventet afklaring af sine værnepligtsforhold, inden han startede virksomheden. Hvis indkaldelsen indebærer fare for en varig forringelse af den værnepligtiges økonomi, kan der dog blive tale om at give udsættelse, således at han kommer igennem de første vanskelige år.

1.4.4 OPHOLD OG BOPÆL I UDLANDET, EMIGRATION, SØFARENDE.

Værnepligtige kan normalt få udsættelse, hvis de har til hensigt og kan dokumentere at have mulighed for varigt at bosætte sig og arbejde i udlandet. De pågældende bør vedledes om, at de skal søge ny udsættelse hver gang de modtager en indkaldelsesordre, selvom de har fast bopæl i udlandet, og om at de bør indberette flytninger til udsættelsesmyndigheden, og at de, hvis de undlader at søge om udsættelse, pådrager sig strafansvar, som vil blive gjort gældende, hvis de vender tilbage til Danmark. Tilsvarende gives der normalt udsættelse til en værnepligtig, der dokumenterer at være bosat og have arbejde i udlandet og derfor meddeler, at det er hans agt at forblive bosat i udlandet. Der kan normalt ikke gives udsættelse af hensyn til midlertidigt ophold i udlandet, f.eks. ved ferierejser, ophold i kibbutz eller arbejde i udlandet, med følgende undtagelser

1. Ophold i udlandet i uddannelsesøjemed, jfr. punkt 1.4.1.a 2. Søfarende, der ikke er under uddannelse, men sejler i udenrigsfart på indkaldelsestidspunktet, kan gives udsættelse indtil skibet første gang anløber dansk havn (bortset fra på Færøerne og Grønland) eller norsk, svensk eller vesttysk havn beliggende øst for en linie fra Lindenæs over Helgoland til Cuxhaven og syd for 58 grader nordlig bredde i Østersøen. Kan dette tidspunkt ikke oplyses, kan der gives en kortere udsættelse. Er den pågældende udmønstret i udenrigsfart efter at have modtaget indkaldelsesordre, vil der længst kunne gives udsættelse, indtil han har ret til fri hjemrejse. Oplysning herom indhentes ved rederiet, jfr. lov nr. 240 (Sømandsloven) af 13/6-1973 §§ 7 og 8. Søfarende, der til stadighed sejler i udenrigsfart og aldrig eller kun sjældent (f.eks. under ferie) kommer til Danmark, kan gives udsættelse efter reglerne om varigt ophold i udlandet.

1.4.5. ANDRE FORHOLD.

a. FOR TIDEN UEGNET.

Udsættelse med fornyet sessionsmøde kan efter ansøgning undtagelsesvis gives til værnepligtige, der er erklæret »for tiden uegnet«. Udsættelse bør i disse tilfælde normalt kun gives i indtil et halvt år. Værnepligtige, der har været erklæret »for tiden uegnet«, men påny er til rådighed for indkaldelse, behandles efter reglerne i denne vejledning.

b. DELTAGELSE I SÆRLIGE SPORTSBEGIVENHEDER.

Der kan meddeles en kortere udsættelse af hensyn til deltagelse i verdensmesterskaber og olympiske lege.

KAPITEL 2. UDSÆTTELSE MED INDKALDELSE TIL VÆRNEPLIGTSTJENESTE UDOVER UDGANGEN AF

KAPITEL 2.

UDSÆTTELSE MED INDKALDELSE TIL VÆRNEPLIGTSTJENESTE UDOVER UDGANGEN AF

DET ÅR, HVORI DEN VÆRNEPLIGTIGE FYLDER 26 ÅR, SAMT FRITAGELSE FOR VÆRNEPLIGTSTJENESTE

2.1. UDSÆTTELSE MED INDKALDELSE TIL VÆRNEPLIGTSTJENESTE.

Værnepligtsnævnet kan i henhold til værnepligtslovens § 28 give værnepligtige udsættelse med indkaldelse til værnepligtstjeneste udover udgangen af det år, hvori de fylder 26 år, såfremt de godtgør, at udsættelse har VÆSENTLIG betydning for deres eller deres pårørendes velfærd. Udsættelse gives for indtil 1 år ad gangen og kan gives i sammenlagt højst 3 år.

Værnepligtsnævnets afgørelser træffes normalt efter de samme retningslinier, som er nævnt i kapitel 1 på grundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I vurderingen indgår tillige de særlige hensyn, som gør sig gældende for den ældre gruppe værnepligtige, der omfattes af værnepligtsnævnets kompetence. Opmærksomheden henledes på, at betingelserne i værnepligtsloven for værnepligtsnævnets meddelelse af udsættelse er skærpet i forhold til de i lovens § 27 opstillede betingelser for udsættelse.

Ansøgning om udsættelse indsendes af de værnepligtige, der skal gøre tjeneste i forsvaret eller civilforsvaret eller er overført til civilt arbejde, til henholdsvis forsvarskommandoen, civilforsvarsstyrelsen eller værnepligtsstyrelsen.

Værnepligtige, der ikke er fordelt, indsender ansøgningen til forsvarskommandoen.

Værnepligtige, der er overført til civilt arbejde, indsender dog ansøgning til værnepligtsstyrelsen i Tåstrup.

Vedkommende myndighed forelægger sagen med en indstilling for værnepligtsnævnet.

I henhold til værnepligtsloven har indbringelse af sager for værnepligtsnævnet ikke opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet, ligesom værnepligtsnævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dette gælder også i den nedenfor i punkt 2.2.1. og 2.2.2. nævnte tilfælde.

2.2. FRITAGELSE FOR VÆRNEPLIGTSTJENESTE.

2.2.1. FRITAGELSE AF VELFÆRDSMÆSSIGE ÅRSAGER.

Værnepligtsnævnet kan i henhold til værnepligtslovens § 29 fritage værnepligtige for værnepligtstjeneste. Fritagelse kan efter loven kun gives, såfremt der ikke længere er mulighed for udsættelse, d.v.s. når de under punkt 2.1. nævnte 3 år er opbrugt. Fritagelse skal endvidere være af AFGØRENDE betydning for de værnepligtiges egen eller deres pårørendes velfærd.

Ansøgning om fritagelse for værnepligtstjeneste indsendes af de værnepligtige, der skal gøre tjeneste i forsvaret, civilforsvaret eller er overført til civilt arbejde til henholdsvis forsvarskommandoen, civilforsvarsstyrelsen eller værnepligtsstyrelsen.

Vedkommende myndighed forelægger sagen med en indstilling for værnepligtsnævnet.

2.2.2. FRITAGELSE PÅ GRUND AF VÆRNEPLIGTSTJENESTE M.V. I EN FREMMED STATS FORSVAR.

Værnepligtsnævnet kan i henhold til værnepligtslovens § 3, stk. 1, helt eller delvist fritage mænd, der har gjort værnepligtstjeneste i en fremmed stat eller har gennemgået uddannelse i en fremmed stats forsvar, for værnepligtstjeneste.

Ansøgning indsendes til værnepligtsstyrelsen, der forelægger sagen med en indstilling for værnepligtsnævnet.

2.2.3. FRITAGELSE PÅ GRUND AF DOBBELT STATSBORGERSKAB.

Værnepligtsstyrelsen kan i henhold til værnepligtslovens § 1, stk. 2, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 561 af 15. december 1980 om værnepligtsstyrelsens opgaver, fritage den der tillige er statsborger i en fremmed stat, for værnepligt, såfremt dette er fastsat ved gensidig overenskomst med den pågældende stat.

2.2.4. FRITAGELSE FOR VÆRNEPLIGTSTJENESTE FOR ANSATTE VED INTERNATIONALE ORGANISATIONER.

Der henvises til kgl. anordning nr. 312 af 19. december 1957.

Ansøgning om fritagelse indsendes til indenrigsministeriet.

Udsættelsesvejledning Vejledning om behandling af ansøgninger om udsættelse med session og indkaldelse til værnepligtstjeneste og om fritagelse for værnepligtstjeneste, Indenrigsministeriet september 1984

INDHOLDSFORTEGNELSE

Ingen