Cirkulære om udarbejdelse af institutionsinstrukser vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse

Cirkulære om udarbejdelse af institutionsinstrukser vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse

Indledning

I medfør af § 4, stk. 2, i finansministeriets bekendtgørelse af 10. september 1984 om, statens regnskabsvæsen m.v. påhviler det chefen for en regnskabsførende institution at lade udarbejde og kontrollere overholdelsen af en instruks vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse i institutionen.

Bestemmelsen omfatter alle statsinstitutioner, dvs. departementer, styrelser, direktorater, underliggende institutioner, særlige fonde m.v., samt selvejende institutioner, der er optaget på bevillingslovene på lige fod med de egentlige statsinstitutioner.

Bestemmelsen finder endvidere anvendelse for selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis regnskaber omfattes afstatsregnskabslovens § 2, stk. 2.

Såfremt der er etableret ensartede regnskabsførende institutioner under en styrelse, bør der tilstræbes en samordning af institutionernes instrukser.

Instruksen skal indeholde en beskrivelse af den regnskabsmæssige organisation og tilrettelæggelsen af institutionens regnskabsopgaver, herunder oplysninger om ansvars- og kompetencefordelingen og de regelsæt, der skal følges ved udførelsen af regnskabsopgaverne.

Instruksen skal godkendes af en eventuel overordnet myndighed og skal tillige kunne godkendes af rigsrevisionen. Tilsvarende gælder ved mere væsentlige ændringer af instruksens indhold.

Instruksen skal vedligeholdes løbende og skal tilstilles medarbejdere, der deltager i arbejdet med institutionens regnskabsopgaver.

I. Den regnskabsmæssige

organisation

I. Den regnskabsmæssige organisation

Institutionsinstruksen skal indledningsvis indeholde oplysninger om følgende forhold

- institutionens organisatoriske placering i statsforvaltningen

- institutionens formål

- institutionens interne organisation med en præcisering af regnskabsopgavernes fordeling på kontorer, sektioner og lignende.

Af oversigten skal fremgå, hvem der har ledelsen af institutionens regnskabsvæsen.

Endvidere oplyses

- om institutionen er tilsluttet finansministeriets centrale regnskabs- og lønsystemer (SCR/SCL) eller

- om institutionen benytter regnskabs- og lønsystemer, der ifølge aftale med finansministeriet er associeret til SCR/ SCL eller

- om der er truffet aftale med finansministeriet om en anden form for tilrettelæggelse af regnskabsvæsenet.

I tilslutning hertil anføres, hvilket institutionsnummer/-numre institutionen har fået tildelt i SCR/SCL, ligesom det oplyses, om indrapporteringen til de centrale systemer sker ved anvendelse af terminaler, blanketter, magnetbånd el.lign.

Der redegøres herudover for andre væsentlige forhold vedrørende institutionens regnskabsvæsen, således f.eks.

- om institutionen foretager regnskabsmæssig registrering for andre institutioner (i bekræftende fald gives en oversigt over disse institutioner)

- om institutionen råder over aktiver eller passiver, som ikke er statsmidler, men for hvis forvaltning og tilstedeværelse staten er ansvarlig

- om institutionen er registreringspligtig i henhold til merværdiafgiftsloven

- om institutionen udfører rekvireret virksomhed og i bekræftende fald formen herfor

- om institutionen foretager registrering på finanslovens fællesparagraffer.

II. Institutionens regnskabsopgaver

I. Generelt om opgaverne

II. Institutionens regnskabsopgaver

I. Generelt om opgaverne

Institutionsinstruksen skal indeholde en beskrivelse af de arbejdsopgaver, der er omtalt i afsnit 2-13, såfremt opgaverne varetages af institutionen.

Beskrivelsen af den enkelte opgave skal omfatte følgende

a) En indledende - kortfattet - beskrivelse af arbejdsopgaven.

b) Ansvars- og kompetencefordelingen med oplysninger om

- hvem der har ansvaret for opgaven

- hvem der eventuelt er stedfortræder for den pågældende

medarbejder

- hvilke medarbejdere der i øvrigt har fået tillagt særlige

beføjelser

- eventuelle beløbsmæssige eller andre begrænsninger i

medarbejdernes ansvar og kompetence.

Ovennævnte medarbejdere identificeres ved stillingsbetegnelse og eventuelt tillige ved organisatorisk placering. I et bilag til instruksen oplyses, hvilke navngivne personer der beklæder disse stillinger. Endvidere anføres medarbejdernes underskrifter og initialer.

Ved fastsættelsen af ansvars- og kompetencefordelingen skal tilstræbes en fordeling af arbejdsopgaverne på institutionens medarbejdere, der sikrer en betryggende intern kontrol med de enkelte opgaver samt en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af forretningsgangene.

c) Regelsæt, der skal følges ved udførelsen af regnskabsopgaven.

Disse regler, der fremgår af afsnit 2-12, kan optages umiddelbart i instruksen, således at der kun foretages ændringer/udeladelser, hvor der er behov for at konkretisere reglerne eller tilpasse disse til særlige forhold i institutionen.

Mere væsentlige fravigelser fra cirkulærets bestemmelser kan alene ske efter anvisning eller tilladelse fra finansministeriet.

2. Forvaltning af udgifter

2.1. Generelt

2. Forvaltning af udgifter

2.1. Generelt, om arbejdsopgaven

Forvaltningen af udgifter omfatter dels disponering, dels godkendelse af udgiftsbilag, jfr. afsnit 2.2.

Den regnskabsmæssige registrering og proceduren ved betalingen af udgifterne omtales senere i cirkulæret.

2.2. Ansvars- og kompetencefordelingen

2.2. Ansvars- og kompetencefordelingen

Instruksen skal indeholde oplysninger om, hvilke medarbejdere der har ansvaret for nedennævnte opgaver

a) Disponering, dvs. indgåelse af aftaler m.v., der medfører udgifter for institutionen.

Som typiske eksempler herpå kan nævnes

- ansættelse og afskedigelse af personale samt ændring af personalelønninger

- aftaler om ydelse af vederlag en gang for alle og særlige ydelser

- iværksættelse af overarbejde/merarbejde og tjenesterejser

- aftaler om køb af varer, materiel, tjenesteydelser, værdipapirer og ejendomme

- indgåelse af lejemål

- aftaler om reparations- og vedligeholdelsesarbejder samt bygge- og anlægsarbejder

- afgivelse af tilsagn om ydelse af tilskud, refusion, lån og garantier.

b) Godkendelse af udgiftsbilag omfattende

- kontrol med bilagenes materielle og økonomiske indhold

- efterregning og - kontering af bilagene i overensstemmelse med institutionens kontoplan.

Såfremt efterregningen og/eller konteringen af bilagene først foretages senere, f.eks. i forbindelse med den regnskabsmæssige registrering, skal dette fremgå af instruksen. Bilag vedrørende ydelser til medarbejdere skal godkendes af overordnede medarbejdere.

2.3. Regelsæt

2.3.1. Disponering

2.3. Regelsæt til optagelse i instruksen

2.3.1. Disponering

Disponeringen skal ske i overensstemmelse med de generelle og specielle forudsætninger, hvorunder institutionens bevillinger er givet, samt under hensyntagen til de materielle og beløbsmæssige bestemmelser, der er omtalt i finansministeriets budgetvejledning.

2.3.2. Godkendelse af eksterne bilag

2.3.2. Godkendelse af eksterne bilag

Udgifter vedrørende køb af varer, materiel, tjenesteydelser m.v. skal dokumenteres i form af regninger, fakturaer etc. fra leverandørerne.

Ved godkendelsen af bilagenes materielle og økonomiske

indhold skal der føres kontrol med

- at de i bilagene nævnte varer, tjenesteydelser m.v. er leveret

- at leverancer/tjenesteydelser svarer til de afgivne bestillinger for så vidt angår kvantitet, kvalitet, pris og leveringsfrister

- at det fremgår af bilaget, såfremt der undtagelsesvis er anvendt en kopi som bilag.

Ved godkendelsen tages stilling til, hvornår betaling senest bør finde sted. Eventuelle kontantrabatter benyttes i det omfang, dette findes fordelagtigt.

Bilagene skal forsynes med godkendelsespåtegning som bekræftelse på, at de kan videregives til registrering og betaling.

2.3.3. Godkendelse af interne bilag

En række udgifter dokumenteres ved internt udarbejdede bilag. Bilagene skal underskrives og dateres af de medarbejdere, der har udfærdiget bilagene.

Ved godkendelsen af bilagene skal der foretages følgende kontroller

a) Bilag vedrørende udbetaling af tilskud og lån samt andre udgifter, der ikke omfatter præsterede ydelser

Det påses, at betalingen er beordret af en person, der er bemyndiget til at disponere på de pågældende udgiftsområder.

b) Bilag vedrørende ansættelse/afskedigelse af personale, oprykninger, ændringer af arbejdstid, aftrapning af tillæg eller andre ændringer af tidligere indrapporterede oplysninger

Det kontrolleres, at bilagenes oplysninger er korrekte ifølge personaleakter eller anden grunddokumentation.

c) Bilag vedrørende betaling af overarbejde/merarbejde og timelønninger samt lønindeholdelser

Bilagene afstemmes med godkendte tjenestelister, vagtlister, ferielister, sygedagslister eller andre kontrolnoteringer.

d) Bilag vedrørende betaling af vederlag, særlige ydelser og a contoløn

Bilagene afstemmes med foreliggende beslutninger om afholdelse af sådanne udgifter.

e) Bilag vedrørende tjenesterejser

Bilagene afstemmes med oplysninger om udbetalte rejseforskud, afrejse- og ankomsttider, afholdte udgifter ifølge dokumentation samt oplysninger til brug ved fastsættelse af dagpengesats og eventuelle andre oplysninger, der har betydning for afregningen. Endvidere påses, at bilagene er underskrevet af de pågældende medarbejdere.

Bilagene skal forsynes med godkendelsespåtegning som bekræftelse på, at de kan videregives til registrering og betaling.

3. Forvaltning af indtægter

3.1. generelt om arbejdsopgaven

Forvaltningen af indtægter omfatter disponering, regningsudskrivning, godkendelse af indtægtsbilag samt incasso, jfr. afsnit 3.2.

Den regnskabsmæssige registrering og proceduren ved betalingen af indtægterne beskrives senere i cirkulæret.

I instruksen skal der indledningsvis gives en oversigt over institutionens indtægter med opdeling på væsentlige indtægtsarter.

Såfremt institutionen oppebærer indtægter i forbindelse med

salg af varer, tjenesteydelser m.v., skal der herudover redegøres for

a) Institutionens retningslinier for fastsættelse af takster og priser.

b) lnstitutionens kreditgivningspolitik.

Redegørelsen skal omfatte oplysninger om betingelser for opnåelse af kredit, kredittidens længde, eventuel anvendelse afrabatydelser samt proceduren i forblindelse med forsinket betaling, herunder om anvendelsen af rykkere, morarenter og forretningsgangen ved iværksættelse af retslig incasso.

3.2. Ansvars- og kompetencefordelingen

lnstruksen skal indeholde oplysninger om, hvilke medarbejdere der har ansvaret for nedennævnte opgver

a) Disponering, dvs. indgåelse af aftaler, der medfører indtægter for institutionen.

b) Fremskaffelse af grundlaget for udskrivning af regninger og eventuelle andre indtægtsbilag.

c) Udskrivning af regninger m.v.

d) Godkendelse af de udskrevne regninger m.v., omfattende en kontrol med, at der udskrives regninger for alle tilgodehavender, samt efterregning af bilagene. Denne opgave bør så vidt muligt ikke varetages af medarbejdere, der foretager regningsudskrivningen.

e) Godkendelse af indtægtsbilag, der modtages udefra, omfattende en kontrol med bilagenes materielle og økonomiske indhold samt efterregning og kontering af bilagene.

f) Iværksættelse af incasso samt nedskrivning af fordringer.

Såfremt efterregningen og/eller konteringen af bilagene først foretages senere, f.eks. i forbindelse med den regnskabsmæssige registrering, skal dette fremgå af instruksen.

3.3. Regelsæt til optagelse i instruksen

a) Disponeringen skal ske i overensstemmelse med de generelle og specielle forudsætninger, hvorunder institutionens bevillinger er givet, samt i øvrigt under hensyntagen til de materielle og beløbsmæssige bestemmelser i finansministeriets budgetvejledning.

b) Forhold, der påregnes at medføre indbetalinger, skal dokumenteres så tidligt som mulig.

c) De kontrollerede bilag skal forsynes med en godkendelsespåtegning som bekræftelse på, at de kan videregives til regnskabsmæssig registrering og opkrævning.

d) Udlevering af varer, dokumenter m.v. på kredit må kun ske mod kvittering.

e) såfremt institutionen i forbindelse med incasso ikke opnår dækning af et tilgodehavende, skal der med passende mellemrum og inden forældelsesfristens udløb indhentes oplysninger om debitors økonomi med henblik på eventuel genoptagelse af incasso. Dette gælder dog ikke, såfremt fordringen nedskrives som følge af konkurs, tvangsakkord eller lignende.

Afskrivning eller nedskrivning af en fordring kan foretages, når det ved retsforfølgning er konstateret, at inddrivelse helt eller delvis er udelukket. I andre tilfælde bør der, hvor der er tale om væsentlige beløb, indhentes forudgående tilslutning fra finansministeriet.

Såfremt institutionen bliver opmærksom på, at debitor har standset sine betalinger, skal institutionen anmelde sin fordring over for skifteretten.

4. Regnskabsmæssig registrering

4.1. Generelt om arbejdsopgaven

Ved regnskabsmæssig registrering forstås registrering i institutionens eksterne regnskab (: bevillingsregnskab og kreditor-/ debitorregnskaber) samt institutionens dispositionsregnskab og interne regnskaber, jfr. §§ 5-7 i finansministeriets bekendtgørelse af 10. september 1984 om statens regnskabsvæsen m.v.

Institutionens kontoplan skal udformes og vedligeholdes i overensstemmelse med bevillingslovene og statens kontoplan med tilhørende vejledning og i øvrigt under hensyntagen til institutionens egne behov for regnskabsoplysninger.

Af kontoplanen skal fremgå, på hvilke konti der skal foretages registrering af dispositioner, samt i hvilket omfang der skal udarbejdes interne regnskaber.

Dispositionsregistreringen bør som minimum omfatte større materielanskaffelser, større udgifter til driftsmidler, større reparations- og vedligeholdelsesarbejder, bygge- og anlægsarbejder og ejendomserhvervelser samt oplysninger om afgivne tilsagn om tilskud og lån.

De interne regnskaber anvendes i tilfælde, hvor oplysninger fra regnskaberne er af betydning for den økonomiske planlægning, styring og kontrol i institutionen, samt i øvrigt i tilfælde hvor centrale myndigheder har stillet krav om benyttelse af sådanne regnskaber.

4.2. Ansvars- og kompetencefordelingen

Institutionens regnskabsmæssige registrering skal varetages bogholderiet, der skal være et selvstændigt ansvarsområde.

Bogholderiet skal foretage vedligeholdelse af kontoplanen, afstemninger, fejlrettelser og kontroller samt intern regnskabsrapportering.

Bogholderiet skal endvidere - som led i den interne betalingskontrol og i samarbejde med institutionens kasse - varetage opgaver i forbindelse med udstedelsen af checks, girokort m.v. samt administrationen af beholdningen af ubrugte betalingsordrer, jfr. afsnit 5.

Det skal fremgå af instruksen, hvem der har ansvaret for bogholderiet, og hvem der er dennes stedfortræder.

Såfremt registreringen af lønninger m.v. er henlagt til et særlig lønbogholderi, skal der være udpeget en ansvarlig medarbejder herfor.

Endvidere oplyses i hensigsmæssigt omfang, hvorledes bogholderiets opgaver er fordelt på medarbejderne. Det bemærkes, at medarbejderne i bogholderiet af kontrolmæssige grunde ikke må varetage opgaver i institutionens kasse.

Hvis registreringen er baseret på indrapportering ved anvendelse af terminaler, skal der i instruksen redegøres for adgangskontrollens tilrettelæggelse.

4.3. Regelsæt til optagelse i instruksen

4.3.1. Registreringens tilrettelæggelse

a) Den regnskabsmæssige registrering omfatter bilag vedrørende bevillinger, udgifter og indtægter, herunder bilag fra institutionens kasse, samt bilag vedrørende aktiver og passiver.

Registreringen kan herudover omfatte bilag vedrørende dispositioner og interne budgetter samt bilag vedrørende internt tidsforbrug, antal præstationer m.v.

b) Forud for iværksættelsen af registreringen skal der føres kontrol med, at regnskabsbilagene er godkendt af hertil bemyndigede personer, at konteringen er korrekt, og at bilagene indeholder de oplysninger, der er nødvendige for registreringen. Endvidere skal der føres nummerkontrol med samtlige bilag.

c) Registreringen skal ske løbende og i overensstemmelse med regler i brugervejledninger m.v.

d) Registreringen af udgifter og indtæger m.v. skal foretages under hensyntagen til de regler, der er omtalt i § 5, stk. 3-5, i finansministeriets bekendtgørelse af 10. september 1984 om statens regnskabsvæsen m.v. Reglerne skal optages i instruksen.

e) Senest i den regnskabsmæssige supplementsperiode foretages registrering på udgifts-/indtægtskonti vedrørende gammelt finansår, såfremt leveringen af en vare eller tjenesteydelse til eller fra staten har fundet sted, eller anden fordring er opstået inden finansårets udløb.

f) Af bilagene skal fremgå, at registreringen er sket.

4.3.2. Afstemninger, kontroller m.v.

a) Der skal løbende foretages afstemninger, kontroller og fejlrettelser af den regnskabsmæssige registrering i henhold til retningslinier i brugervejledninger m.v. Endvidere foretages afstemning med kontoudtog fra pengeinstitutter og girokontoret samt kontrol med udligning af interimskonti og mellemregningskonti.

b) Der skal løbende føres kontrol med korrekt og rettidig afvikling af registrerede gældsforpligtelser og tilgodehavender, med mindre kontrollen varetages via de centrale regnskabs- og lønsystemer.

c) Ved udstedelse af checks, girokort m.v., skal føres kontrol med, at der foreligger udgiftsbilag, som er godkendt af hertil bemyndigede medarbejdere, at checks, girokort m.v. er udfyldt i overensstemmelse med udgiftsbilagene, samt at de anvendes i nummerorden.

4.3.3. Overførsel af anlægs- og kapitalaktiver og -passiver

Overførsel af anlægs- og kapitalaktiver og -passiver som

følge af ressortomlægninger eller ændring af en institutions status skal ske i overensstemmelse med reglerne i finansministeriets budgetvejledning.

Skemaer til brug ved en sådan overførsel kan fås ved henvendelse til Statens Regnskabsdirektorat.

5. Betalingsforretninger

5.1. Generelt

I instruksen skal der indledningsvis redegøres for følgende forhold

a) Institutionens maksimale beholdning af likvide midler (: kasse-, pengeinstitut- og girobeholdninger), herunder oplysninger om, hvor stor en del af beholdningen der må forefindes i kontanter.

b) Institutionens eventuelle pengeinstitut- og girokonti.

c) Bestemmelser om, til hvem institutionen skal indsende overskydende kassebeholdninger

d) Sikkerhedsbestemmelser vedrørende opbevaring af kassens midler.

Såfremt der er oprettet underkasser under institutionens kasse, gives der en fortegnelse over disse kasser med oplysninger om de hertil knyttede forretningsgange.

Det skal fremgå af instruksen, såfremt der er afkrævet sikkerhedsstillelse af medarbejdere i institutionen i henhold til reglerne i § 12, stk. 6, i finansministeriets bekendtgørelse af 10. september 1984 om statens regnskabsvæsen m.v.

5.2. Ansvars- og kompetencefordelingen

Institutionens betalingsforretninger skal varetages af kassen, der skal være et selvstændigt ansvarsområde.

Det skal fremgå af instruksen, hvem der har ansvaret for kassen, og hvem der er dennes stedfortræder.

Endvidere oplyses i hensigtsmæssigt omfang, hvorledes kassens nedennævnte opgaver er fordelt på kassens medarbejdere. Det bemærkes, at disse medarbejdere af kontrolmæssige grunde ikke må varetage opgaver i bogholderiet

a) Den daglige administration af kassen og eventuelle underkasser.

b) Oprettelse/nedlæggelse af konti i pengeinstitutter og på girokontoret.

c) Udstedelse af checks, girokort og andre udbetalingsordrer.

Opgaven skal løses i samarbejde med bogholderiet og således, at checks m.v. underskrives af en medarbejder fra kassen og en medarbejder fra bogholderiet.

d) Administration af beholdninger af ubrugte udbetalingsordrer, såsom checkblanketter, girokort, postgiroanvisninger og udbetalingsordrer til SCR/SCL, omfattende

- rekvisition af udbetalingsordrer

- antals- og nummerkontrol med modtagne udbetalingsordrer

- udlevering af disse (i nummerorden og mod kvittering).

Opgaverne skal løses i fællesskab af medarbejdere fra bogholderi og kasse.

e) Kontrol med den regnskabsmæssige registrering af bilag, der indrapporteres til betaling via SCR/SCL m.fl., efter regler, fastsat i brugervejledninger for de pågældende systemer.

f) Kontrol med indrapporteringen af tilgodehavender til opkrævning via SCR m.fl. i henhold til regler i brugervejledninger.

g) Kontrol med anviste lønninger m.v. i henhold til regler i brugervejledninger, herunder kontrol med, at de anviste lønninger forekommer rimelige med hensyn til beløbsstørrelse og beløbsmodtagere.

Hvis betalingen iværksættes ved anvendelse af terminaler jfr. afsnit 4.2. - skal der i instruksen redegøres for adgangskontrollens tilrettelæggelse.

Såfremt det ikke er muligt at tilgodese ovennævnte krav til en personmæssig adskillelse mellem kassen og bogholderiet, skal institutionen i samråd med rigsrevisionen vurdere mulighederne for at styrke kontrollen på anden måde enten internt i institutionen eller gennem henlæggelse af visse betalingsforretninger til en anden institution. De særregler, der aftales med rigsrevisionen, skal fremgå af instruksen.

5.3. Regelsæt til optagelse i instruksen

a) Betalinger direkte over institutionens kasse bør begrænses til alene at omfatte udgifter og indtægter, som det ikke vil være hensigtsmæssigt at ekspedere via SCR/SCL eller lignende betalingssystemer, godkendt af finansministeriet.

b) Udenlandske betalinger, der ikke afvikles via SCR, skal fortrinsvis foretages via Danmarks Nationalbank eller postgirosystemet.

c) Der skal foretages en løbende registrering i kasserapporter el.lign. af ind- og udbetalte beløb. Registeringen skal ske under den dato, hvor betalingen har fundet sted.

Registreringen i kasserapporterne skal daglig afstemmes med kassebeholdningen og lejlighedsvis med oplysninger fra pengeinstitutter girokontoret samt med de regnskabsmæssige registreringer.

d) Eventuelle kassedifferencer skal straks registreres i kasserapporterne.

Væsentlige kassediferencer skal indberettes til institutionens chef, der tager stilling til, om den overordnede myndighed og rigsrevisionen skal orienteres.

c) Kassebeholdningen må ikke sammenblandes med beløb, som er institutionen uvedkommende.

Forskudsbilag må ikke indgå i kassebeholdningen, men skal registreres i institutionens regnskab.

Personalecheks må kun indløses af institutionen, hvor helt specielle geografiske forhold begrunder dette.

Modtagne checks, postgiroanvisninger m.v. skal straks eller senest den følgende dag indløses eller indsættes på institutionens pengeinstitut- eller girokonto.

f) Ved udbetalinger skal der føres kontrol med, at der foreligger bilag, som er godkendt af hertil bemyndigede medarbejdere.

Checks, girokort m.v. skal anvendes i nummerorden, og de udstedte checks skal krydses.

Ved udbetalinger direkte fra institutionens kasse skal der

afkræves kvittering.

Bilagene eller en udarbejdet oversigt over bilagene skal dateres og forsynes med en påtegning om, at den ovenfor nævnte kontrol er gennemført. Der skal endvidere foretages henvisning til anvendte checks, girokort eller andre udbetalingsordrer.

g) Der skal udstedes kvitteringer ved indbetalinger direkte til institutionens kasse. Eventuelle undtagelser herfra skal omtales i instruksen.

Kvitteringerne skal afgives på en måde, der sikrer en kontrol med indbetalingerne.

På kvitteringerne skal angives, på hvilken måde betalingen har fundet sted, med mindre betalingen er sket ved anvendelse af pengesedler eller skillemønt.

h) Indbetalinger direkte til institutionen kan ske ved indlevering af følgende betalingsmidler: Danske pengesedler og skillemønt, checks trukket på danske pengeinstitutter, postanvisninger og giroudbetalingskort. Anvendes der andre betalingsmidler (f.eks. udenlandske checks), skal dette fremgå af instruksen.

Såfremt indbetalinger direkte til institutionen giver ret til at kræve udlevering af effekter, dokumenter eller andet, som tjener kassen som sikkerhed for beløbets betaling, bør der kun accepteres betalingsmidler, for hvilke der er sikkerhed for dækning af beløbene.

Checks m.v. må ikke lyde på væsentligt større beløb end det, der skal indbetales. De må ikke være dateret tidligere end 8 dage før indbetalingsdagen og må ikke være fremdateret.

De modtagne checks skal krydses af udstederen eller af institutionen ved modtagelsen.

i) Det påhviler institutionens chef eller den, chefen har bemyndiget hertil, ved uanmeldte kasseeftersyn at sikre sig, at kassens midler er til stede, og at kasseforretningerne udføres forsvarligt.

6. Kontrol med værdipost

6.1. Generelt om arbejdsopgaven

Som led i poståbningen skal der gennemføres en særskilt kontrol med og registrering af værdipost, dvs. checks, værdipapirer, postgiroanvisninger, gældsbeviser, anbefalede breve m.v.

6.2. Ansvars- og kompetencefordelingen

Instruksen skal indeholde oplysninger om, hvilke medarbejdere der har ansvaret for nedennævnte opgaver

a) Poståbning, udtagning, registrering og intern fordeling af værdipost.

Opgaverne skal normalt varetages af 2 personer i forening.

b) Modtagelse af værdipost fra poståbningen (mod kvittering).

c) Kontrol med, at de modtagne værdier bliver registreret i institutionens regnskab.

6.3. Regelsæt til optagelse i instruksen

Poståbnerne skal forsyne værdiposten med modtagelsesstempel og foretage registrering af oplysninger om ankomstdato, værdiens art, afsender m.v.

7. Aflæggelse af måneds- og årsregnskaber

7.1. Generelt om arbejdsopgaven

Institutionens regnskabsaflæggelse skal ske i form af måneds- og årsregnskaber, der udarbejdes gennem SCR på grundlag af de indrapporterede regnskabsoplysninger.

Det regnskab, der udarbejdes ved udløbet af den regnskabsmæssige supplementsperiode, er samtidig årsregnskab for institutionen.

Såfremt finansministeriet i særlige tilfælde har tilladt benyttelse af en længere regnskabsperiode end en måned, skal aftalen herom fremgå af instruksen.

7.2. Ansvars- og kompetencefordelingen

Instruksen skal indeholde oplysninger om, hvilke medabejdere der har ansvaret for nedennævnte opgaver

a) Kontrol med og godkendelse af institutionsregnskaber.

Regnskaberne skal godkendes af institutionens chefeller en

medabejder, som institutionschefen har bemyndiget hertil.

b) Kontrol med og godkendelse af paragrafregnskaber vedrørende et departements og underliggende institutioners samlede virksomhed.

Paragrafregnskaberne skal godkendes af departementschefen eller en medarbejder, som departementschefen har bemyndiget hertil.

c) Kontrol med og godkendelse af eventuelle andre regnskaber

7.3. Regelsæt til optagelse i instruksen

a) Som led i godkendelse af regnskaberne foretages følgende

- en kontrol med, at de registrerede bevillingsbeløb er i overensstemmelse med bevillingslovene m.v

- en vurdering af, om forbruget af bevillingerne forekommer rimeligt under hensyntagen til aktiviteterne i den forløbne periode

- en kontrol med, at aktiver og passiver har en rimelig størrelse

- en kontrol med, at betegnelserne på de anvendte bevillings- og standardkonti med tilhørende løbenumre er korrekte

- institutioner, der er associeret til SCR, foretager herudover en afstemning af regnskabet med det af institutionen udarbejdede regnskab.

I forbindelse med godkendelsen af årsregnskabet påses, at alle tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v. er registreret i regnskabet, således at dette giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende finansår samt af aktiver og passiver ved finansårets udløb.

Væsentlige op-/eller nedskrivninger af de på statens status optagne aktiver og passiver må kun foretages med finansministeriets forudgående tilslutning.

b) Institutionsregnskaberne skal afgives til rigsrevisionen i henhold til lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m. Regnskaberne skal være forsynet med en godkendelsespåtegning.

c) De månedlige paragrafregnskaber skal godkendes af departementet ved skrivelse til rigsrevisionen og Statens Regnskabsdirektorat. Årsregnskabet godkendes ved departementets underskrift af regnskabet. Regnskabet fremsendes i 2 eksemplarer til regnskabsdirektoratet, der videresender det ene eksemplar til rigsrevisionen.

8. Opbevaring af regnskabsmateriale

8.1. Generelt om arbejdsopgaven

I instruksen gives - eventuelt i form af et bilag - en oversigt over institutionens regnskabsmateriale med oplysninger om regler for opbevaring og kassation af materialet.

8.2. Ansvars- og kompetencefordelingen

Det oplyses i instruksen, hvilke medarbejdere der har ansvaret for opbevaring og kassation af regnskabsmaterialet.

8.3. Regelsæt til optagelse i instruksen

Måneds- og årsregnskaberne og de hertil knyttede specifikationer, bilag m.v. skal opbevares af institutionen i 5 år, medmindre en længere frist fremgår af andre bestemmelser.

Opbevaringen af regnskabsmateriale, herunder produktionsdata, samt edb-programmer skal i øvrigt ske i overensstemmelse med regler, fastsat af finansministeriet, rigsarkivet, registertilsynet m.fl.

9. Forvaltning af varebeholdninger

9.1. Generelt om arbejdsopgaven

a) Der skal føres kvantitative fortegnelser over institutionens beholdninger af varer (dvs. råvarer, halvfabrikata eller færdigvarer), der er anskaffet over driftsbudgettet med henblik på videre salg eller institutionens eget løbende forbrug. Alene beholdninger af helt uvæsentlig betydning kan undtages herfra.

Det skal fremgå af instruksen, på hvilke områder der føres kvantitative fortegnelser.

b) Såfremt værdien af institutionens varebeholdninger optages på beholdningskonti i bevillingsregnskabet i henhold til § 13, stk. 2, i finansministeriets bekendtgørelse af 10. september 1984 om statens regnskabsvæsen m.v., oplyses tillige

- om registreringen på beholdningskontiene sker løbende

eller periodisk, jfr. statens kontoplan med tilhørende

vejledning

- hvilket prisgrundlag der anvendes ved registrering på

kontiene og opgørelse af beholdningerne, jfr. afsnit 9.3.3.

9.2. Ansvars- og kompetencefordelingen

Instruksen skal indeholde oplysninger om, hvilke medarbejdere der har ansvaret for nedennævnte opgaver

a) Løbende forvaltning af beholdningerne.

b) Føring af fortegnelser over beholdningerne.

c) Periodisk kontrol med beholdningernes tilstedeværelse og størrelse, herunder optælling af beholdningerne, samt kassation, nedskrivning m.v. af varer.

Opgaven skal varetages af 2 medarbejdere i forening, hvoraf

den ene ikke må være beskæftiget med lagerforvaltningen.

d) Godkendelse af bilag vedrørende kassation, nedskrivning og eventuel opskrivning af varer samt bilag vedrørende differencer mellem de registrerede varemængder og de faktiske beholdninger.

Opgaven bør varetages af institutionschefen eller af en medarbejder, som denne har bemyndiget hertil.

3. Regelsæt

3.1. Varebeholdningernes

størrelse

9.3. Regelsæt til optagelse i instruksen

9.3.1. Varebeholdningernes størrelse

Varebeholdningerne bør ikke overstige, hvad der må anses for nødvendigt under hensyn tagen til institutionens uforstyrrede virksomhed samt til forsvarlig indkøbs- og lagerøkonomi.

9.3.2. Kvantitative fortegnelser over varebeholdningerne

a) Fortegnelserne skal indeholde oplysninger om varernes art, fabrikat/mærke, placering, til- og afgang (herunder kassation), beholdningernes størrelse samt andre oplysninger, der er relevante for kontrollen med beholdningernes tilstedeværelse og for forvaltningen af beholdningerne iøvrigt.

Såfremt værdien af varebeholdningerne skal optages i bevillingsregnskabet, skal fortegnelserne endvidere indeholde oplysninger om priser pr. enhed.

b) Registreringen af tilgang til og afgang fra lager skal ske løbende. Den løbende registrering af afgang kan dog i hensigtsmæssigt omfang erstattes af en periodisk opgørelse af vareforbruget ved optælling af beholdningerne.

Registreringen bør så vidt muligt baseres på godkendte grundbilag såsom købsfakturaer og udleverings-/salgsbilag eller genparter af sidstnævnte.

9.3.3 Værdiansættelse af varelagre

Såfremt værdien af institutionens varebeholdninger optages på beholdningskonti i bevillingsregnskabet, skal der anvendes indkøbspriser eller produktionspriser ved registrering på kontiene og ved vurdering af beholdningerne.

Anvendelse af andre principper for værdiansættelse samt ændring herafskal godkendes af finansministeriet i hvert enkelt tilfælde.

eller genparter af sidstnævnte.

9.3.3 Værdiansættelse af

varelagre

9.3.3 Værdiansættelse af varelagre Såfremt værdien af institutionens varebeholdninger optages beholdningskonti i bevillingsregnskabet, skal der anvendes

indkøbspriser eller produktionspriser ved registrering på kontiene og ved vurdering af beholdningerne.

Anvendelse af andre principper for værdiansættelse samt ændring herafskal godkendes af finansministeriet i hvert enkelt tilfælde.

9.3.4. Optælling og afstemning m.v. af varebeholdninger

a) Der skal ved årets udgang og i øvrigt efter behov foretages optælling af de faktiske lagerbeholdninger og afstemning af disse optællinger med de kvantitative fortegnelser.

b) I forbindelse hermed foretages kassation/nedskrivning af beholdningerne for så vidt angår ukurante varer, dvs. varer, der lider af fysiske mangler eller ikke kan afsættes på grund af faldende efterspørgsel.

Endvidere foretages nedskrivning (opskrivning) af beholdningerne som følge af differencer mellem de registrerede varemængder og de faktiske beholdninger.

c) Væsentlige op-/nedskrivninger af værdien skal godkendes af finansministeriet og skal i øvrig fremgå af institutionens regnskab.

10. Værdipapirforvaltning

10.1. Generelt om arbejdsopgaven

Såfremt institutionen er ejer af værdipapirer, skal forvaltningen af disse varetages af værdipapircentralen, Danmarks Nationalbank, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og/eller pengeinstitutter i henhold til de under afsnit 10.3. nævnte regler.

Det påhviler institutionen at føre fortegnelser over beholdningen af værdipapirer.

Vedrørende forvaltningen af værdipapirer, der tilhører legater, henvises til omtalen heraf i afsnit 11.

10.2. Ansvars- og kompetencefordelingen

Instruksen skal indeholde oplysninger om, hvilke medarbejdere der har ansvaret for

a) Føring af fortegnelser over værdipapirbeholdningen.

b) Afstemning af beholdningen med kontoudtog fra værdipapircentralen, pengeinstitutter m.fl. og med registreringen på beholdningskontiene i bevillingsregnskabet.

Opgaverne bør principielt ikke varetages af medarbejdere, der har ansvaret for køb/salg af værdipapirer, jfr. afsnit 2 og 3.

10.3. Regelsæt til optagelse i instruksen

a) Forvaltningen af værdipapirer i værdipapircentralen, pengeinstitutter m.fl. skal ske efter regler, der er omtalt i § 14 i finansministeriets bekendtgørelse af 10. september 1984 om statens regnskabsvæsen m.v. Disse regler optages i instruksen.

b) Fortegnelserne over beholdningen skal indeholde oplysninger om værdipapirernes art, anskaffelsestidspunkter, værdipapirernes nominelle værdi, anskaffelsesværdi og eventuelle senere ændringer af værdiansættelsen.

Af fortegnelserne skal fremgå, om værdipapirerne er udstedt gennem værdipapircentralen eller henlagt til forvaltning hos Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller anbragt i et depot i et pengeinstitut eller på anden måde.

Fortegnelserne skal ajourføres løbende.

c) Værdipapirerne optages normalt til anskaffelsesværdi i institutionens bevillingsregnskab.

11. Legatforvaltning

11.1. Generel, om arbejdsopgaven

Ved legatforvaltning forstås forvaltning af legater, der bestyres af institutionen i henhold tii fundats. Disse legater skal optages i institutionens regnskab ifølge § 15, stk. 1, i finansministeriets bekendtgørelse af 10. september 1984 om statens regnskabsvæsen m.v.

Såfremt der ifølge bekendtgørelsens § 15, stk. 3, er truffet aftale med finansministeriet om en regnskabsmæssig registrering af legater, der ikke omfattes af ovennævnte bestemmelse, skal der i instruksen redegøres for aftalens indhold.

Legatforvaltningen skal i øvrig foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger, eller lov nr. 286 af 6. juni 1984 om erhvervsdrivende fonde.

11.2. Ansvars- og kompetencefordelingen

I instruksen skal der - eventuelt i form af et bilag - gives følgende oplysninger vedrørende det enkelte legat

a) Hvilke medarbejdere i institutionen der har ansvaret for administrationen af legatet.

b) Hvilken ekstern forvaltningsafdeling, der - jfr. nedenfor varetager forvaltningsopgaver for legatet.

11.3. Regelsæt til optagelse i instruksen

a) Der skal oprettes beholdningskonti for de forannævnte legater i institutionens regnskab. Kontiene oprettes og anvendes i overensstemmelse med statens kontoplan med tilhørende vejledning.

b) Legater, der optages i institutionens regnskab, og som er ejere af værdipapirer, udstedt gennem værdipapircentralen, skal som kontoførende institut vælge enten det pågældende obligationsudstedende institut eller en forvaltningsafdeling, der er godkendt i henhold til arvelovens § 61.

c) Legaternes øvrige værdipapirer samt kontantbeholdninger m.v. skal deponeres til forvaltning i en godkendt forvaltningsafdeling, jfr. reglerne herom i § 15, stk. 5-9, i finansministeriets bekendtgørelse af 10. september 1984 om statens regnskabsvæsen m.v.

Disse regler skal optages i institutionsinstruksen.

d) Depot- og indskrivningsbeviser eller andre beviser for beholdningernes tilstedeværelse i forvaltningsafdelinger m.fl. skal opbevares på betryggende måde i institutionen og skal stedse være ajourførte.

e) Rigsrevisionen skal informeres, når der oprettes nye legater, såfremt disse optages i institutionens regnskab. Endvidere informeres rigsrevisionen om nedlæggelse af sådanne legater.

12. Forvaltning af andre aktiver

12.1. Generelt om arbejdsopgaven

Ifølge § 16 i finansministeriets bekendtgørelse af 10. september 1984 om statens regnskabsvæsen m.v. skal der føres fortegnelser over institutionens beholdninger af andre aktiver, dvs. aktiver der er anskaffet til varigt brug i institutionen.

Der gives i instruksen en oversigt over, i hvilket omfang institutionen fører nedennævnte fortegnelser

a) Fortegnelser over aktiver, der er anskaffet over institutionens anlægs- og udlånsbudget eller overført fra andre statsinstitutioner.

b) Fortegnelser over inventar, maskiner, bogsamlinger og andet mere værdifuldt udstyr, som er anskaffet over institutionens driftsbudget eller stillet til rådighed af andre statsinstitutioner.

12.2. Ansvars- og kompetencefordelingen

Instruksen skal indeholde oplysninger om, hvilke medarbejdere der har ansvaret for nedennævnte opgaver

a) Føring af fortegnelserne.

b) Periodisk kontrol med beholdningene, herunder kontrol med, at værdierne er til stede, og at der sker en rimelig udnyttelse af disse.

Denne kontrol bør ikke varetages af medarbejdere, der har det direkte ansvar for anvendelse af aktiverne.

c) Kassation af aktiver.

12.3. Regelsæt til optagelse i instruksen

a) Fortegnelserne over aktiverne skal føres på grundlag af regnskabsbilagene efter den regnskabsmæssige registrering afdisse.

b) Anlægsaktiverne optages normalt til anskaffelsesværdi i institutionens bevillingsregnskab. Ændring af værdiansættelsen kan kun ske med finansministeriets godkendelse.

c) Fortegnelserne over aktiverne skal indeholde oplysninger om aktivernes art, placering, evt. mærkning og anskaffelsesår. For så vidt angår anlægsaktiverne anføres tillige oplysninger om anskaffelsesværdi og eventuelle ændringer af værdiansættelsen, således at der kan foretages afstemning med registreringen i bevillingsregnskabet.

d) Kassation af aktiver, der er anskaffet over anlægs- og udlånsbudgettet, skal forelægges finansministeriet, såfremt det drejer sig om væsentlige beløb.

Oplysninger om kassationen registreres i institutionens fortegnelser over aktiver og optages endvidere i institutionens regnskab i overensstemmelse med statens kontoplan med tilhørende vejledning.

Tilsvarende gælder for afskrivninger på ejendomme og anlæg. Disse afskrivninger gennemføres i henhold til regler i finansministeriets budgetvejledning m.v.

e) Oplysninger om kassation af aktiver, anskaffet over driftsbudgettet, skal registreres i institutionens fortegnelser over aktiverne.

13. Andre regnskabsopgaver

Såfremt institutionen varetager andre regnskabsopgaver end de foran omtalte, skal der i instruksen gives en beskrivelse af opgaverne i overensstemmelse med reglerne i afsnit 1.

Af beskrivelsen skal fremgå, om der er et samspil mellem disse opgaver og institutionens øvrige regnskabsopgaver og - i bekræftende fald - hvorledes dette samspil er tilrettelagt.

III. Edb-behandling

1. Anvendelse af eget edb-anlæg

Såfremt institutionen anvender eget edb-anlæg til udførelse afregnskabsopgaver, skal der i instruksen gives en oversigt over opgaverne.

Af instruksen skal fremgå, hvem der har ansvaret for edb-behandlingen, og hvilke medarbejdere der i øvrigt er beskæftiget med programmering, drift og kontrol hermed. Det bemærkes, at disse medarbejdere ikke må varetage opgaver i bogholderi og kasse eller have ansvaret for beholdninger af varer m.v.

Hvis det ikke er muligt at opnå en sådan personmæssig adskillelse mellem edb-behandlingen og de nævnte regnskabsopgaver, skal der efter samråd med rigsrevisionen i fornødent omfang etableres særlige kontrolforanstaltninger. De særregler, der aftales med rigsrevisionen, skal fremgå af instruksen.

Instruksen skal i øvrigt indeholde henvisninger til relevant dokumentationsmateriale vedrørende edb-systemets opbygning og benyttelse, herunder oplysninger om afviklingen af edbkørslerne og adgangen til edb-udstyr, programmer og registre.

2. Anvendelse af servicebureau

Såremt institutionen benytter et servicebureau til udførelse af regnskabsopgaver, skal der i instruksen gives en oversigt over opgaverne.

Af instruksen skal fremgå, hvem der har ansvaret for institutionens samarbejde med servicebureauet. Endvidere redegøres der ved henvisning til foreliggende dokumentationsmateriale for procedurer og kontroller ved aflevering og modtagelse af regnskabsmateriale.

IV. Ikrafttræden m.v.

Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 1984.

Samtidig ophæves tidligere bekendtgørelser, cirkulærer, skrivelser m.v. vedrørende statens regnskabsvæsen.

I vedlagte bilag er givet en fortegnelse over disse bestemmelser.

Finansministeriet, den 10. september 1984

Palle Simonsen

/ P. H. Henten

Fortegnelse over

bekendtgørelser, cirkulærer, skrivelser m.v. vedrørende statens regnskabsvæsen, der ophæves

Bekendtgørelse nr. 122 af 3. juni 1927 angående sikkerhedsstillelse af statens kassebetjente. Bekendtgørelse nr. 185 af 22. maj 1931 af almindelig instruks angående statsforvaltningens

regnskabsaflæggelse (med ændringer ved cirkulære af 28. februar 1951, bekendtgørelse nr. 380 af12. december 1962, bekendtgørelse nr. 422 af 6. december 1965, bekendtgørelse nr. 510 af 30. november 1971 og bekendtgørelse nr. 604 af 30. november 1978).

Vejledning nr. 128 af 22. maj 1931 til almindelig instruks angående statsforvaltningens regnskabsaflæggelse.

Bekendtgørelse nr. 336 af 30. december 1931 om posteringer på statens aktiver og passiver.

Skrivelse af 30. marts 1935 om sikkerhedsstillelse for og regnskabsmæssig behandling af legatmidler.

Skrivelse af 30. april 1935 om vejledning med hensyn til regnskabsførelse for legater.

Bekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 1938 angående meddelelse af kvittance på de af statens kassebetjente aflagte regnskaber.

Skrivelse af 29. januar 1944 om regnskabers underskrivelse.

Skrivelse af 20. november 1950 om forrentning af legaters og fondes mellemregning.

Vejledning nr. 79 af 16. april 1952 angående regnskabsaflæggelse for udvalg m.v. under ministerierne.

Skrivelse af 10. marts 1954 om tilstillelse af cirkulærer, bekendtgørelser og love, der indeholder bestemmelser af regnskabs- eller posteringsmæssig betydning.

Vejledning nr. 29 af 7. marts 1955 angående den bevillings- og regnskabsmæssige behandling af statens varebeholdninger.

Bekendtgørelse nr. 88 af 15. marts 1966 om, hvorledes indbetaling kan ske til statens kasser.

Skrivelse af 16. december 1966 bl.a. om oprettelse af visse konti.

Skrivelse af 19. maj 1967 om udlevering af blanketter og regnskabsoversigter. Skrivelse af 10. juli 1967 om bogføring og regnskabsaflæggelse vedrørende moms.

Bekendtgørelse nr. 176 af 17. maj 1968 angående værdien af de af statens kassebetjente som sikkerhed stillede værdipapirer m.v.

Skrivelse af 20. juni 1968 om anvisning af løn til postkonti.

Cirkulære nr. 13 af 20. januar 1969 om statens betalinger til udlandet.

Cirkulære nr. 53 af 29. marts 1969 vedrørende diverse bevillingsspørgsmål.

Skrivelse af 10. juni 1969 vedrørende bogføring for anlægs- og udlånsbevillinger.

Skrivelse af 28. januar 1970 om afregning af kildeskat.

Skrivelse af 7. september 1970 vedrørende godtgørelse fra A.T.P.

Cirkulære nr. 161 af 1. september 1971 om indeholdelse og bogføring af tilbageholdte dyrtidstillæg.

Bekendtgørelse nr. 470 af 21. oktober 1971 om bemyndelse for Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til at udføre notering af statsobligationer for økonomi- og budgetministeriet.

Bekendtgørelse nr. 509 af 30. november 1971 om afregning mellem statsinstitutioner (med ændring ved bekendtgørelse nr. 605 af 30. november 1978).

Skrivelse af 13. december 1971 om kontohavernes afregning af mellemværender efter ophævelse af advisordningen.

Skrivelse af 29. marts 1972 om postering på kassekonti i supplementsperioden.

Skrivelse af 1. december 1972 om oprettelse af de på § 3 opførte bevillingskonti.

Cirkulære nr. 45 af 8. marts 1973 om bogføring af forskelle mellem regningsbeløb og betalte beløb foranlediget af loven om afrunding af visse ørebeløb.

Cirkulære nr. 101 af 10. maj 1973 vedrørende bogføring af refusionsbeløb, som modtages i henhold til dagpengeloven.

Cirkulære nr. 120 af 28. maj 1973 om beregning m.v. af tilbageholdte dyrtidstillæg.

Bekendtgørelse nr. 489 af 20. september 1974 om anerkendelse af forsikringsselskabers forsikringsbreve som sikkerhed for statens kassebetjente m.v.

Skrivelse af 7. oktober 1975 om en løbende registrering af forbrugte antal arbejdstimer for deltidsbeskæftigede.

Skrivelse af 18. februar 1977 vedrørende bogføring og regnskabsaflæggelse for udgifter, afholdt med hjemmel i bevillinger, der giver ret til kumulativ overførsel.

Cirkulære nr. 11 af 20. januar 1979 om Statens Regnskabsdirektorat.

Cirkulæreskrivelse af 6. marts 1979 om indberetninger til statsgældskontoret om garantiforpligtelser.

Cirkulære nr. 155 af 14. september 1979 om forrentning af legaters og fondes mellemregninger med styrelser og institutioner.

Skrivelse af 18. juni 1980 vedrørende cirkulærer af 18. juni 1980 om benyttelsen af statens konti i Danmarks Nationalbank og om benyttelse af checkkonti ved statsinstitutioner.

Cirkulære nr. 98 af 18. juni 1980 om benyttelsen af statens konti i Danmarks Nationalbank.

Cirkulære nr. 99 af 18. juni 1980 om benyttelse af checkkonti ved statsinstitutioner.

Cirkulæreskrivelse nr. 106 af 30. juni 1980 om indsendelse af måneds- og årsregnskaber m.v.

Skrivelse af 4. juli 1980 vedrørende behandling af SCRs månedlige paragrafregnskaber.

Ingen