Legislator Case Law & Legislation
C19840654009 DK

Om ændring af reglerne for statsinstitutioners budgettering af ikke-fradragsberettiget købsmoms

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1984 6540 Historic

§ 1

Statsinstitutioner, bortset fra statsvirksomheder, skal fra finansåret 1985 ved udarbejdelse af bidrag til finanslovforslag budgettere driftsudgifter og anlægsudgifter uden medtagelse af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms. Tilskud budgetteres også uden medtagelse af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms i det omfang, tilskuddene anvendes til varer og tjenesteydelser til institutioner, hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov med fuld kontospecifikation i Anm. I.

Statsinstitutionernes faktiske udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms refunderes fra en under § 23. Finansministeriet opført moms-reserve og opføres efterfølgende - via særskilte budgetposter på hovedkontoniveau - på institutionernes bidrag til forslag til lov om tillægsbevilling.

Cirkulære (1 sp) 1984 6540 Historic

§ 2

Den budget- og personalemæssige fordel, statsinstitutioner kan opnå ved at oveføre fremstilling af ydelser til eget brug til privat produktion, når denne - eksklusive udgifter til købsmoms - er billigere end den hidtidige egenproduktion, tilfalder de pågældende statsinstitutioner selv.

Budget- og personalemæssige forbedringer som følge af overgang til privat produktion af ydelser til statsinstitutioners eget brug må dog ikke anvendes på de under § 3, stk. 1, anførte områder.

Cirkulære (1 sp) 1984 6540 Historic

§ 3

Varer og tjenesteydelser, der indkøbes af statsinstitutioner til brug for produktion, som i henhold til merværdiafgiftsloven, tekstanmærkning på finansloven eller anden hjemmel kan afhændes uden opkrævning af salgsmoms, og som afhændes i konkurrence med private enheder, er ikke omfattet af de ændrede regler vedrørende udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms. Udgifterne til den omhandlede kategori af ikke-fradragsberettiget købsmoms skal derfor fortsat konteres på de relevante standard- og bevillingskonti.

Stk. 2. Udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms i forbindelse med de formål, der er anført i § 16, stk. 3 i merværdiafgiftsloven (Lbkg. 369 af 1. juli 1982), kan heller ikke refunderes. Også disse udgifter skal derfor fortsat konteres på de relevante standard og bevillingskonti.

Cirkulære (1 sp) 1984 6540 Historic

§ 4

Finansministeriet fastlægger de nærmere procedurer i forbindelse med overgangen til de ændrede retningslinjer for budgettering af og bevillinger til udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Cirkulære (1 sp) 1984 6540 Historic

§ 5

Den regnskabsmæssige registrering af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms skal som følge af den ved nærværende cirkulære indførte nyordning fra 1. januar 1985 foregå på tilskudskonti på hovedkontoniveau. Der skal for hver relevant hovedkonto oprettes en ny bevillingskonto, 55.01. Kontoen anvendes til registrering af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms i tilknytning til både drift, anlæg og de af nyordningen omfattede tilskud

Finansministeriet (statens regnskabsdirektoret) fastlægger de nærmere retningslinier i forbindelse med registreringen af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms fra 1985.

Finansministeriet, den 17. august 1984

Palle Simonsen

/ Leo Nielsen

Cirkulære (1 sp) 1984 6540 Historic

Om ændring af reglerne for statsinstitutioners budgettering af ikke-fradragsberettiget købsmoms

Under de nugældende regler betaler statsinstitutioner, der producerer ydelser til eget brug, normalt kun moms af de varer m.v., der indkøbes til brug for denne produktion, men ikke af de medgåede lønudgifter.

Derimod skal private virksomheder - også ved udbud af varer og tjenesteydelser til statsinstitutioner indregne moms af såvel indkøbte materialer m.v. som af de lønudgifter, der medgår ved de pågældende varers eller tjenesteydelsers fremstilling.

For at imødegå denne konkurrencemæssige skævhed og etablere incitament til for statsinstitutioner at anvende privat produktion ved fremstilling af ydelser til institutionernes brug fastsættes nedenstående regler

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →