Cirkulæreskrivelse om overenskomst vedrørende underordnede sygehuslægers ansættelse i statens tjeneste (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5)

Cirkulæreskrivelse om overenskomst vedrørende underordnede sygehuslægers ansættelse i statens tjeneste (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5)

Det meddeles herved, at finansministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune og Frederiksberg kommune med Foreningen af yngre Læger har indgået vedlagte overenskomst af 26. juni 1984, der træder i stedet for den fra 1. april 1981 gældende overenskomst.

Overenskomstindgåelsen bygger på et af statens forligsmand fremsat mæglingsforslag vedrørende underordnede sygehuslæger, kliniske assistenter på sygehusafdelinger, praksisreservelæger, reservelæger ved Statens Seruminstitut, embedslægeassistenter, assisterende arbejdslæger samt lægen på statens skoleskib »Danmark«.

Mæglingsforslaget blev den 8. maj 1984 godkendt af overenskomsternes parter.

Vedrørende de berørte overenskomster havde mæglingsforslaget følgende ordlyd

1. Bestemmelserne i pkt. 1 og i bemærkningerne til pkt. 1 og 2 i aftale af 11. december 1981 udgår.

2. Arbejdsgiverparterne giver en bindende garanti for, at der højst kan ske en reduktion af det i henhold til sundhedsstyrelsens lægetælling af april 1983 normerede stillingstal - i alt 6.209 - med 360 stillinger som følge af mæglingsforslagets ændringer i overenskomsten med tilhørende aftaler og protokollater.

Denne garanti kan først opsiges af overenskomstparterne til ophør pr. 1. april 1987.

3. Indtil den i pkt. 2 nævnte reduktion på op til 360 underordnede sygehuslægestillinger er nået, kan sygehusmyndighederne undlade at indregne en eller flere tjenestetidskomponenter i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid og lade sådanne ikke-indregnede komponenter udbetale kontant i henhold til overenskomstens bestemmelser.

4. Lønforholdene fastsættes parallelt med de for AC-området pr. 1. april 1983 aftalte lønvilkår.'

Bemærkninger til mæglingsforslaget.

Opmærksomheden henledes på mæglingsforslagets pkt. 1, som indebærer, at de offentlige sygehusmyndigheders forpligtelse til nynormering (»normeringsspiralen«) af lægestillinger er ophørt, samt at hidtil gældende indregningsprincip for 40-timers ugen er ophørt, således at arbejdstilrettelæggelsen nu finder sted efter overenskomstens bestemmelser, jfr. dog mæglingsforslagets pkt. 3.

I henhold til pkt. 2 kan der indtil 1. april 1987 foretages en reduktion i antallet af lægestillinger med i alt 360 stillinger. Ved særlig skrivelse vil der tilgå de enkelte sygehusejere meddelelse om reduktionen af ovennævnte stillinger.

Vedrørende fortolkningsbidrag, der er tilkendegivet af arbejdsgiversiden over for Den almindelige danske Lægeforening.

Efter vedtagelsen af det af forligsmanden i 1981 stillede mæglingsforslag opstod der tvivl med hensyn til rækkevidden af forskellige bestemmelser i overenskomsten om løn- og øvrige ansættelsesvilkår for underordnede sygehuslæger. I den anledning har Amtsrådsforeningen i Danmark på alle offentlige overenskomstparters vegne i skrivelse af 21. maj 1981 til Den almindelige danske Lægeforening tilkendegivet sin fortolkning af forskellige overenskomstbestemmelser.

Da de til overenskomstbestemmelserne i mæglingsforslaget optagne bemærkninger må opfattes som et samlet hele, gengives ovennævnte fortolkningsbidrag nedenfor samlet frem for at indarbejdes i de bemærkninger til overenskomstbestemmelserne, der har været medtaget i mæglingsforslaget.

ad § 2. Arbejdsområde.

»1) Afdelingsopdeling.

Med den i overenskomstens § 2 anførte formulering om at udføre lægearbejde inden for afdelingens/sygehusets/institutionens virkeområde er ikke tilsigtet nogen ændring i retning af at udvide de hidtidige ansættelsesområder.

Ved formuleringen erkendes blot, at overenskomsten også skal være gældende ved institutioner, der ikke er afdelingsopdelte, f.eks. små sygehuse og tidligere særforsorgsinstitutioner.

Efter den nye overenskomst vil afdelingstilknytningen således blive i overensstemmelse med hidtil gældende praksis, når bortses fra, hvad der følger af særforsorgens udlægning.

2) Udetjeneste.

Den hidtidige bestemmelse, hvorefter overlæger og 1. reservelæger på skift kunne varetage udetjeneste, og en reservelæge alene kunne pålægges denne tjeneste, når den udførtes sammen med en overlæge, er ved overenskomsten ændret til, at udetjeneste i alle tilfælde kan pålægges af overlægen, såfremt han anser det for forsvarligt.

Æ ndringen skyldes, at det må være forsvarligt også at kunne udsende reservelæger med speciallægeautorisation til sådanne opgaver uden overlægens ledsagelse.

Udetjeneste vil derfor i det væsentlige blive i overensstemmelse med hidtidig praksis.«

ad § 5. Arbejdstid.

»20-timersreglen.

Uagtet at dagtjenesten efter overenskomsten kan placeres inden for intervallet kl. 6-18, fortolker Amtsrådsforeningen bestemmelsen ud fra dens uddannelsesmæssige sigte sådan, at mindst 20 timer skal placeres i tidsrummet 8-16 på mandag-fredag, opgjort i overensstemmelse med det i overenskomsten i øvrigt anførte som et gennemsnit for 3 måneder.«

ad § 8. Frihed.

»Lørdag-søndage.

Det understreges, at de yngre læger efter overenskomstens bestemmelse normalt har fri på lørdage og søndage. Under forudsætning af, at miljøaftale i fornødent omfang indgås, vil der kun i helt ekstraordinære situationer kunne pålægges tjeneste på lørdag søndage oftere end hver anden weekend.«

ad § 13. Rådighedstjeneste (vagt).

»Dagtjeneste og rådighedstjeneste.

Det bekræftes, at arbejdet efter den nye overenskomst vil kunne tilrettelægges som 1-holdsdrift omfattende dagtjeneste med efterfølgende rådighedsvagt - under forudsætning af, at miljøaftale i muligt og fornødent omfang indgås.«

I. Generelle bemærkninger til overenskomsten.

1) Det er aftalt, at der pr. 1. april 1983, 1. oktober 1983,

1. april 1984 og 1. oktober 1984 sker forhøjelse med 1,33 pct. af tillæg i henhold til overenskomstens § 14, stk. 10, hvori er indregnet det pr. 1. oktober 1982 ydede taktreguleringstillæg på 26,80 pct.

Beregningen af tillæggenes nye grundbeløb pr. 1. april 1983 sker ved at forhøje det hidtidige grundbeløb + 26,80 pct. herafmed 1,33 pct., hvorefter resultatet afrundes efter den i pkt. 3 i finansministeriets cirkulære af 6. april 1983 (LP.nr. 022/83) om aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april 1983 nævnte tabel.

Pr. 1. oktober 1983, 1. april 1984 og 1. oktober 1984 forhøjes de umiddelbart forud for forhøjelsen udbetalte grundbeløb med 1,33 pct. og afrundes til nærmeste hele ørebeløb.

Hvor intet andet er nævnt, er tillæg i overenskomsten og i denne cirkulæreskrivelse anført med de pr. 1. april 1983 gældende grundbeløb.

2) Det bemærkes, at lov nr. 575 af 27. oktober 1982 om begrænsning af lønstigninger og om ændring af takt- og dyrtidsregulering m.v., § 3, bestemmer, at dyrtidsreguleringen på grundlag af reguleringspristallet for januar 1983 og følgende pristal til og med reguleringspristallet for januar 1985 bortfalder.

Dog ydes der med virkning fra 1. april 1983 i medfør af lovens § 4 halv dyrtidsregulering af tillæg for tjeneste mellem kl. 17 og 6, jfr. overenskomstens § 12.

3) Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af ekstraordinær tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselorlov, og skønner styrelsen, at fraværet vil give anledning til overarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til styrelsen at overveje at ansætte vikar, jfr. budgetvejledning 1979, pkt. 75.13, fremfor at yde godtgørelse for overarbejde.

4) Den ved økonomi- og budgetministeriets cirkulæreskrivelse

af2. marts 1973 (j.nr. 1.L. 192/73) for tjenestemænd etablerede forsøgsordning med tjenestefrihed til pasning af et sygt, mindreårigt, hjemmeværende barn bringes i anvendelse på tilsvarende vilkår for overenskomstansatte.

5) Det henstilles til styrelserne, at der i forbindelse med

en ansættelse i henhold til nærværende overenskomst gives hurtig meddelelse herom til Foreningen af yngre Læger.

6) Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet

afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet tjenstdygtige, og forholdene i øvrigt tillader det.

7) Det henstilles til styrelserne, at personalereduktioner,

der agtes gennemført i forbindelse med større rationaliseringsforanstaltninger og omlægning af virksomheder/institutioner samt strukturrationaliseringer, der berører de i virksomheden/institutionen ansatte, drøftes mellem vedkommende virksomhed/institution og repræsentanter for de berørte faglige organisationer, forinden de pågældende foranstaltninger besluttes og iværksættes, jfr. herom tillige finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.

8) Lønfradrag i forbindelse med fravær på enkelte dage foretages efter følgende regler

a) Almindelige regler.

I tilfælde, hvor en ansat er fraværende enkelte dage fra tjenesten under omstændigheder, hvor der efter gældende regler skal foretages lønfradrag, foretages et sådant fradrag således

Ved årsbruttoløn forstås den årlige løn incl. eventuelt eget pensionsbidrag, jfr. overenskomstens § 14, stk. 1, 2 og 3, og § 15 samt tillæg i henhold til § 14, stk. 10 og 11 og eventuelt særlig lønregulering i henhold til § 16.

Der foretages ikke indbetaling af pensionsbidrag for den periode, for hvilken der er sket lønfradrag.

b) Specielle regler.

For så vidt angår fradrag i forbindelse med fravær på grund af sygdom, henvises til reglerne i finansministeriets cirkulære af 7. marts 1983 (LP.nr. 013/83) om lov om begrænsning af løn under sygdom (karensdagsloven).

Hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, foretages fradrag i overensstemmelse med punkt a), men der indbetales i disse tilfælde sædvanlige pensionsbidrag.

Hvor en ansat har tjenestefrihed uden løn i forbindelse med adoption, foretages fradrag i overensstemmelse med punkt a), men der indbetales i dette tilfælde pensionsbidrag i overensstemmelse med de særlige regler herom.

II. Bemærkninger til de enkelte paragraffer i overenskomsten.

ad § 2. Arbejdsområde.

ad stk. 1 og 2.

Ved lægearbejde efter stk. 1 og 2 forstås såvel afdelingens som den til afdelingens ambulatorier henlagte virksomhed. Endvidere omfatter det bistand til det pågældende sygehus' øvrige afdelinger og ambulatorier inden for afdelingens fagområde. Bistandsforpligtelsen gælder tillige flere sygehuse (flere afdelinger) uanset ejerforhold, når der organisatorisk er tilrettelagt et gensidigt lægeligt samarbejde. Hvis overlægen i kraft af sin ansættelse er forpligtet til at gøre tjeneste ved et andet sygehus

eller en institution, såsom efterbehandlingsafdeling, plejehjem eller ambulatorium, i hvilken der ydes undersøgelse eller behandling af henviste patienter inden for afdelingens speciale, har de underordnede sygehuslæger pligt til at deltage i dette arbejde under overlægens ledelse.

ad stk. 3.

De underordnede sygehuslægers forpligtelse til at deltage i undervisningsarbejde gælder alene, hvis der ikke ved opslag er fremkaldt egnede ansøgere til stillinger som lærer ved undervisningen. Sygehuset må i så fald foretage en rimelig fordeling af undervisningsarbejde mellem lægerne efter faglig art og timetal. Der kan ikke pålægges undervisningsmæssige opgaver, som ikke kræver lægelig viden.

For underordnede sygehuslægers deltagelse i undervisning gælder de herom indgåede aftaler.

ad § 5. Arbejdstid og § 13. Rådighedstjeneste (vagt).

Arbejdstilrettelæggelsen skal ske under iagttagelse af reglerne i arbejdsmiljølovens §§ 50-58, arbejdsministeriets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn, den med Foreningen af yngre Læger i henhold til nævnte bekendtgørelses kap. 4 indgåede aftale af 21. januar 1982 om supplerende bestemmelser samt de i nærværende overenskomst fastsatte bestemmelser.

ad § 5. Arbejdstid.

ad stk. 3.

Det forudsættes, at den nærmere tilrettelæggelse af den ugentlige arbejdstid sker efter forudgående drøftelser med afdelingens læger.

ad § 6. Normaltjeneste.

ad stk. 1 og 2.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af dagtjenesten på ugens enkelte dage bør det tilstræbes, at denne begynder på samme tidspunkt for hovedparten af de læger, der den pågældende dag skal udføre dagtjeneste.

ad stk. 3.

Der ydes 3 timers frihed for hver fulde 40 timers aften- og nattjeneste. Bestemmelsen gælder ikke for overarbejde, rådighedstjeneste og døgnvagter.

Den indtjente frihed afvikles ved tildeling af hele arbejdsfri dage, d.v.s. dage, på hvilke der efter tjenesteliste eller lignende skulle have været udført tjeneste (henholdsvis normaltjeneste og rådighedstjeneste).

Ved tildeling af arbejdsfri dage nedsættes den indtjente frihed med det antal timer, i hvilke der efter tjenesteliste eller lignende skulle have været udført arbejde de pågældende dage.

Såfremt friheden ikke er afviklet inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken friheden er indtjent, ydes der for tilgodehavende indtjent frihed betaling efter satserne for overarbejde. Er erstatning med frihed ikke givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken friheden er indtjent, kan den underordnede læge forlange den indtjente frihed betalt som foran anført.

I stedet for opsparing af 3 timers frihed for hver fulde 40 timer i aften- og nattjeneste, kan denne tjeneste tilrettelægges således, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i aften- og nattjeneste vil være 37 timer, således at institutionerne undgår at føre regnskab med den særlige frihed.

ad stk. 4.

Det er aftalt, at en ændring af den enkelte normaltjenestes beliggenhed inden for en 4-ugers periode forud for normaltjenestens afvikling kun kan finde sted i ganske særlige tilfælde (f.eks. sygdom). Det forudsættes, at den underordnede læge, hvis normaltjeneste må omlægges inden for den omtalte 4-ugers periode, bliver orienteret forud for, at der foretages ændringer i den bekendtgjorte tjenesteliste.

ad § 7. Overarbejde.

Efter aftale med Foreningen af yngre Læger skal man henstille, at overarbejde i videst muligt omfang søges undgået. Hvor overarbejde ikke kan undgås, skal det i videst muligt omfang godtgøres med erstatningsfrihed.

Det er i alle tilfælde en forudsætning, at overarbejdet er beordret.

ad stk. 1.

Opgørelse af overarbejde finder sted efter følgende regler

Overarbejde af under 1/2 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1/2 time.

Overarbejde mellem 1/2 og 1 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1 time.

Såfremt overarbejdet afvikles med frihed, sammenlægges det således beregnede overarbejde i løbet af en måned, hvorefter der tillægges 50 pct., og oprunding til hele timer foretages.

ad stk. 2.

Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes dette i hele og halve timer med beløb, der beregnes efter de satser, der er anført i bestemmelsen.

Overarbejdsbetaling kan ydes for samme timer, for hvilke der ydes

a) tillæg for normaltjeneste mellem kl. 17 og 6,

b) tillæg for normaltjeneste på lørdage og mandage og

c) søndags/søgnehelligdagsgodtgørelse, jfr. §§ 12, 11 og 10.

Overarbejdsbetaling kan derimod ikke ydes i forbindelse med betaling for rådighedstjeneste, jfr. § 13.

ad stk. 4.

Ydelse af utillæg for uvarslet overarbejde ud over 1 time er betinget af, at overarbejdet ikke er varslet arbejdsdagen forud.

ad § 8. Frihed.

For så vidt angår uden ugentlige fridag finder tjenestetilrettelæggelse sted efter følgende regler

a) De ugentlige fridage skal, bortset fra de under pkt.

b) nævnte, have en udstrækning af mindst 64 timer,

dog at de kan betragtes som givet, såfremt fritiden

kun har udgjort fra 55 til 64 timer.

b) Hvor forholdene bevirker, at de ugentlige fridage

ikke, eller ikke alle, kan gives en længde som fastsat under pkt. a), kan der i stedet for hver sådan

fridag tildeles 2 fridage. Disse fridage skal hver

have en længde af mindst 40 timer, dog at de kan

betragtes som givet, såfremt fritiden kun har udgjort

fra 35 (32) til 40 timer.

c) Såfremt 2 eller flere fridage af den under pkt. a)

angivne længde sammenlægges, skal den første opfylde

betingelserne under pkt. a), medens de øvrige skal

vare 48 timer.

d) Såfremt en fridag af den under pkt. a) angivne længde

sammenlægges med fridage af den under pkt. b) angivne

længde, skal den første opfylde betingelserne under

pkt. a), medens de øvrige fridage hver skal vare 24

timer.

e) Såfremt 2 eller flere fridage af den under pkt. b) angivne længde sammenlægges, skal de 2 første tilsammen

have en længde, som angivet under pkt. a), medens de

øvrige skal vare 24 timer.

Foranstående regler kan ved aftale mellem den enkelte institution og de underordnede sygehuslægers tillidsrepræsentant fraviges for ansatte, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre afvigende forhold måtte give grundlag herfor.

Tjeneste på mistede fridage godtgøres med sædvanlig overarbejdsbetaling for den på den mistede fridag præsterede tjeneste, dog mindst for 6 timers tjeneste, alt under forudsætning af, at den mistede fridag ikke godtgøres med erstatningsfrihed. 4. afsnit under ad § 6, stk. 3 gælder også for afvikling af tjeneste på mistede fridage.

ad stk. 2.

Erstatningsfrihed i forbindelse med søgnehelligdage

ydes i følgende situationer

1) Såfremt der præsteres normaltjeneste på søgnehelligdagen.

2) Såfremt der præsteres rådighedstjeneste (døgnvagt) på

søgnehelligdagen.

3) Såfremt en i tjenestelisten planlagt fridag falder på

en søgnehelligdag. Dette gælder dog uikkeu for søgnehelligdage, der falder på lørdage.

Frihed på de uden for søndage faldende helligdage (søgnehelligdage) skal have en længde som fastsat under ad § 8, pkt. b), jfr. pkt. e).

ad § 10. Tjeneste på søndage og søgnehelligdage.

ad stk. 1.

Det bemærkes, at det i stk. 1 nævnte tillæg beregnes således

Anciennitetsbruttoårsløn : 2080 x 50

100

ad stk. 3.

Med henblik på en mere ligelig fordeling af samt begrænsning af den enkelte underordnede læges søndagstjeneste (såvel normaltjeneste som rådighedstjeneste) er der i overenskomsten optaget bestemmelse om ydelse af en særlig tillægsbetaling i forbindelse med udførelse af tjeneste på flere end 6 søndage i løbet af et kvartal.

ad § 11. Tjeneste på lørdage/mandage.

ad stk. 1.

For tjeneste på de lørdage og mandage, hvor der ydes godtgørelse i henhold til andre bestemmelser (fortrinsvis de uden for søndage faldende helligdage), kan der ikke samtidig ydes tillægsbetaling for tjeneste på lørdage og mandage.

ad stk. 2 og 3.

Tillægsbetaling, som under særlige betingelser udløses for timer på lørdage før kl. 14 og på mandage mellem kl. 4 og 6, kan ikke komme til udbetaling i forbindelse med rådighedstjeneste, herunder tilkald. Endvidere vil rådighedstjeneste på lørdage efter kl. 14 ikke kunne danne grundlag for udbetaling af tillægsbetaling for normaltjeneste forud for kl. 14.

ad § 12. Aften- og nattjeneste m.v. mellem kl. 17 og 6.

ad stk. 3.

Med henblik på en mere ligelig fordeling af samt en begrænsning af den enkelte underordnede læges aften- og nattjeneste er der i overenskomsten optaget bestemmelse om ydelse af en særlig tillægsbetaling i forbindelse med udførelse af flere end 31 aftenog/eller nattjenester i løbet af et kvartal.

Tillægsbetaling for tjeneste mellem kl. 17 og 6 kan ikke ydes under rådighedstjeneste uden effektivt arbejde. Tillægsbetalingen udbetales dog i forbindelse med effektivt arbejde under rådighedstjeneste, der falder inden for nævnte tidsrum, herunder de første 8 timers effektivt arbejde under en døgnvagt.

ad § 6. Normaltjeneste og § 13. Rådighedstjeneste.

En samlet anvendelse af bestemmelserne om normaltjeneste og rådighedstjeneste fører til følgende muligheder for tilrettelæggelse af de underordnede lægers tjeneste

1) 3-holdsdrift omfattende dagtjeneste + aftentjeneste +

nattjeneste,

2) 2-holdsdrift omfattende dagtjeneste + aftentjeneste

med efterfølgende rådighedstjeneste.

Rådighedstjeneste på lørdage, søn- og søgnehelligdage kan tilrettelægges som døgnvagt.

ad § 13. Rådighedstjeneste.

ad stk. 2.

En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer falder.

ad stk. 3 og 4.

Rådighedstjeneste indregnes i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 40 timer med de angivne værdier. For personale, der er pålagt rådighedstjeneste, vil arbejdstidstilrettelæggelsen således ske ved en kombination af arbejdstidsbestemmelserne i § 6 om normaltjeneste og nærværende bestemmelse.

Det forudsættes, at institutionernes personalenormeringer ajourføres, således at den indregnede rådighedstjeneste kan holdes inden for den gennemsnitlige arbejdstidsnorm på 40 timer ugentlig. Opmærksomheden henledes på, at den indregnede rådighedstjeneste i modsat fald vil komme til udtryk som overarbejde.

Tildeling af ekstra rådighedstjeneste, herunder rådighedstjeneste på mistede fridage, omregnes til normaltimer og honoreres som overarbejde.

Døgnvagter indgår med henholdsvis 14 timer (rådighedstjeneste I) og 20 timer (rådighedstjeneste II).

ad stk. 6 og 7.

Længden af et opkald beregnes fra tilkaldelsen til afslutningen af arbejdet.

Opkald honoreres som overarbejde.

Afvikles opkald med frihed, reduceres den indtjente frihed med 1/3 time (rådighedstjeneste I) og 3/4 time (rådighedstjeneste II) pr. opkaldstime. Afvikles opkald med betaling, reduceres denne med 1/3 (rådighedstjeneste I) og 3/4 (rådighedstjeneste II) af den for pågældende gældende timeløn.

For opkaldstimer ydes søndags/søgnehelligdagsgodtgørelse, jfr. § 10, tillægsbetaling for tjeneste på lørdage fra kl. 14 til kl. 24 og mandage fra kl. 00 til kl. 04, jfr. § 11, samt betaling for tjeneste mellem kl. 17 og 06, jfr. § 12, såfremt opkaldene finder sted i de herfor relevante tidsrum.

ad stk. 8.

Længden af opkald under døgnvagt beregnes som under ad stk. 6, 1. afsnit, anført.

Døgnvagt indebærer pligt til udførelse af indtil 8 timers opkald uden særskilt vederlæggelse.

Opkald ud over 8 timer honoreres som overarbejde. (Der foretages ingen reduktion som under ad stk. 6 anført).

For opkaldstimer under døgnvagt, herunder for de første 8

timers opkald, ydes godtgørelse for tjeneste på søndage/søgnehelligdage og på lørdage/mandage samt for tjeneste mellem kl. 17 og 6 som anført under ad stk. 6.

I forbindelse med en døgnvagt i søndags/søgnehelligdagsdøgnet ydes dog under alle omstændigheder søndagsgodtgørelse for 8 timer.

ad stk. 9.

Det skal tilstræbes ikke at pålægge de ansatte dagtjeneste eller døgnvagt i tilslutning til en rådighedstjeneste.

Hviletidstimer, hvor den ansatte ifølge tjenesteplanen skulle have arbejdet, betales af den ansatte ved reduktion i arbejdstidsopgørelsen eller ved en nedskrivning af de konti, som vedrører opsparet frihed eller udført særlig tjeneste, med det antal timer, hvori den ansatte ifølge tjenesteplanen skulle have arbejdet. For døgnvagter omregnes rådighedstimerne til normaltimer efter reglerne i stk. 4.

ad § 18. Privat virksomhed.

Opmærksomheden henledes på, at en efterleven af principperne i arbejdsmiljøloven tilsiger, at vagtlægekørsel ikke udføres umiddelbart forud for - og efter - en normaltjeneste.

ad § 22. Ferie og frihed i studieøjemed m.v.

ad stk. 1.

For så vidt angår beregning af lønfradrag i forbindelse med afholdelse af ferie henvises til pkt. 8 i de generelle bemærkninger.

I feriemåneden indbetaler institutionen fortsat sædvanligt pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse bestående af 10 pct. pensionstilskud og 5 pct. eget pensionsbidrag. Eget pensionsbidrag på 5 pct. af den fulde månedsløn tilbageholdes i lægernes løn for arbejdsdage i feriemåneden.

ad stk. 2 og 4.

I henhold til stk. 2 og 4 kan der tilstås tjenestefrihed i studieøjemed (videreuddannelse og forskning) og i forbindelse med adoption. Ekstraordinær tjenestefrihed uden løn til andre formål (f.eks. i forbindelse med fødsel og adoption) kan bevilges på tilsvarende måde.

ad stk. 3.

Bestemmelsen, der er ændret i overensstemmelse med den i 1977 blandt øvrige AC-overenskomster skete udvidelse, har for underordnede læger sin særlige baggrund i overenskomstparternes ønske om i øget grad at muliggøre tjenestefrihed og tilbagegangstilsagn, hvor underordnede læger ønsker at arbejde i en periode på Grønland eller i u-lande for DANIDA eller for humanitære organisationer m.v.

Bestemmelser om frihed til varetagelse af borgerligt ombud er fastsat i finansministeriets bekendtgørelse nr. 636 af 7. december 1982, jfr. finansministeriets cirkulære af 7. december 1982 (j.nr. 1.kt. 1123/81).

ad § 23. Fravær fra tjenesten under svangerskab og fødsel.

ad stk. 2.

Ansatte, der har tjenestefrihed uden løn i henhold til 2. pkt. fra udløbet af 14 ugers barselorlov indtil 14 uger efter fødslen, optjener i det nævnte tidsrum lønanciennitet, men ikke ret til ferie.

ad stk. 4.

Ansatte, der har tjenestefrihed uden løn i indtil 14 uger i forbindelse med adoption, jfr. overenskomstens § 22, stk. 4, optjener i dette tidsrum lønanciennitet, men ikke ret til ferie. Det er aftalt mellem overenskomstens parter, at institutionen i indtil 3 måneder i overensstemmelse med reglerne i § 17 indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, under forudsætning af, at de pågældende selv betaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn.

ad § 28. Boligforhold.

ad stk. 1 og 2.

Ved disse bestemmelser forpligtes sygehusmyndighederne uden for Storkøbenhavn til at fastholde de pr. 1. april 1981 bestående lægeboliger, og de underordnede læger har ret til disse boliger. Det er forudsat, at den længere periode, hvor boliger - for at kunne nedlægges - skal have været ubenyttede af lægerne, skal være af 1 års varighed, og at årsagerne hertil ikke er ombygninger, vedligeholdelse eller ind- og udflytninger. Det forudsættes i øvrigt, at det er de ringeste eller mest uhensigtsmæssige boliger, der nedlægges først. I tilfælde af nedsættelse af boligantallet skal Foreningen af yngre Læger have underretning herom.

ad protokollat nr. 4.

I protokollat nr. 4 er optaget bilag 1 (med visse ændringer) og bilag 3 til aftale af 11. december 1981.

ad protokollat nr. 5.

Opmærksomheden henledes på, at protokollatet ikke gælder på statens område.

Tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt finansministeriet.

P. M. V.

E.B.

Finn Villumsen

(* 1) LP.nr. 99a-b/84

(* 2) Jf. lov nr. 123 af 21/03 1985

(* 3) Jf. cirk. af 28/04 1986

(* 4) Ændret ved lov nr. 246 af 08/05 1987

(* 5) Ændret ved opmandskendelse af 30/12 1987