Skrivelse om modeltilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter, 1. runde
Table of Provisions (82)
Statutory Text (82 Articles)
§ 1. Definitioner
§ 1
Stk. 1. I denne tilladelse har følgende udtryk den nedenfor nævnte betydning, medmindre andet fremgår af sammenhængen
KULBRINTER
Kulbrinter af såvel flydende, luftformig som fast form, der findes i naturlig tilstand i undergrunden.
FLYDENDE KULBRINTER
Råolie og kondensat.
KULBRINTEFOREKOMST
En sammenhængende ansamling af kulbrinter i undergrunden. Energiministeren kan i tvivlstilfælde bestemme, hvad der skal anses for en kulbrinteforekomst.
Stk. 2. Energiministeren kan bemyndige energistyrelsen og andre statslige myndigheder til at udøve beføjelser, der i denne tilladelse er tillagt energiministeren.
§ 2. Området for tilladelsen
§ 2
Stk. 1. Tilladelsen omfatter det på vedhæftede kort anførte område med hjørnekoordinaterne .......... i blokkene ......
Stk. 2. Det anvendte koordinat- og bloksystem fremgår af et kort, dateret den ........., der er deponeret i energiministeriet.
Stk. 3. Såfremt det af tilladelsen omfattede område eller arealer inden for dette ikke omfattes af eller unddrages dansk højhedsret i medfør af folkeretlige regler, herunder ved mellemfolkelig overenskomst, skal rettighedshaveren respektere enhver heraf følgende indskrænkning af området, uden at der i den anledning kan rejses krav mod energiministeriet eller den danske stat i øvrigt.
§ 3. Tilladelsens omfang
§ 3
Stk. 1. Tilladelsen giver indenfor det i § 2 anførte område rettighedshaveren eneret til at efterforske og indvinde kulbrinter som defineret i § 1. Undtaget er kulbrinter, der fremkommer ved at underkaste kul, bituminøse skifre eller andre aflejringer i undergrunden nedbrydende destillationsprocesser eller anden lignende behandling, og metanforekomster i kvartære aflejringer, der er undergivet privat ejendomsret.
Stk. 2. Tilladelsen er ikke til hinder for, at energiministeren indenfor det af tilladelsen omfattede område kan tillade andre end rettighedshaveren AT foretage forundersøgelser af undergrunden med henblik på efterforskning af kulbrinter, AT efterforske og indvinde andre råstoffer end de af denne tilladelse omfattede, AT etablere og drive rørledningsanlæg til brug ved virksomhed omfattet af undergrundsloven, AT anvende undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding, samt AT foretage videnskabelige undersøgelser. Rettighedshaveren er pligtig at drage omsorg for, at der ikke lægges unødige hindringer i vejen for virksomhed som nævnt i 1. pkt., eller for virksomhed med efterforskning og indvinding af kulbrinter, der udøves i henhold til andre tilladelser.
Stk. 3. Såfremt der gøres fund af både kulbrinter og andre naturforekomster i et område, og indvindingen af disse forekomster ikke kan ske samtidig, bestemmer energiministeren, hvilken virksomhed der skal nyde fortrin.
Stk. 4. Hvis rettighedshaveren finder andre råstoffer end de af tilladelsen omfattede, er rettighedshaveren pligtig at give meddelelse herom til energiministeren.
Stk. 5. Såfremt der som et nødvendigt led i kulbrinteindvindingen samtidig indvindes andre råstoffer, der er omfattet af undergrundsloven, tilkommer disse rettighedshaveren. Energiministeren forbeholder sig ret til at pålægge rettighedshaveren særlige vilkår herfor, herunder betaling af en særlig afgift, såfremt indvindingen får økonomisk betydning.
§ 4. Arbejdsprogram og vurderingsprogram
§ 4
Stk. 1. Rettighedshaveren skal udføre de efterforskningsarbejder, der fremgår af det som bilag vedhæftede arbejdsprogram.
Stk. 2. Gør rettighedshaveren fund af kulbrinter, skal der omgående gives meddelelse herom til energiministeren og senest 6 måneder efter afslutningen af den boring, hvorved fundet er gjort, fremlægges en rapport over fundet og et program for de yderligere arbejder, der i overensstemmelse med god praksis indenfor olieindustrien i Nordsø-landene er nødvendige til konstatering af, hvorvidt der er påvist en forekomst af kulbrinter under sådanne forhold, at indvinding er teknisk mulig og må anses for økonomisk lønnende (vurderingsprogram). Vurderingsprogrammet skal indeholde en tidsplan for udførelse af arbejderne, der sigter mod, at der inden udløbet af den i § 5, stk. 1, 1. pkt., fastsatte efterforskningsperiode eller indenfor en af energiministeren i medfør af § 5, stk. 1, 2. pkt., eventuelt meddelt forlængelse af efterforskningsperioden tilvejebringes det fornødne grundlag for afgivelse af en erklæring, som omhandlet i § 5, stk. 3. Vurderingsprogrammet skal godkendes af energiministeren.
§ 5. Tilladelsens varighed og forlængelse med henblik på indvinding
§ 5
Stk. 1. Denne tilladelse løber i 6 år regnet fra datoen for dens meddelelse. Energiministeren kan, såfremt særlige omsændigheder foreligger, forlænge tilladelsen med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke overstige 10 år.
Stk. 2. Forlængelse af tilladelsen efter undergrundslovens § 13, stk. 2, med henblik på indvinding meddeles af energiministeren for det i henhold til stk. 4 afgrænsede område for en periode af 30 år regnet fra meddelelsen af forlængelse. Forlængelse kan ske separat for et eller flere områder.
Stk. 3. Ret til forlængelse som nævnt i stk. 2 er betinget af, at rettighedshaveren har opfyldt de ham påhvilende forpligtelser, herunder udført det i henhold til § 4, stk. 2, godkendte vurderingsprogram, og at der senest 4 måneder før udløbet af det i stk. 1 nævnte tidsrum indsendes en begæring om forlængelse af tilladelsen. Begæringen skal indeholde en erklæring om, at der er påvist en forekomst af kulbrinter under sådanne forhold, at indvinding er teknisk mulig og må anses for økonomisk lønnende, og at rettighedshaveren har til hensigt at iværksætte en sådan indvinding. Begæringen skal være bilagt en rapport om de vurderinger af forekomsten, hvorpå erklæringen støttes. Rapporten skal indeholde en beskrivelse og en vurdering af forekomsten i geologisk og reservoirteknisk henseende, samt en angivelse af de indvindingstekniske og økonomiske forudsætninger, som rettighedshaverens erklæring bygger på.
Stk. 4. Energiministeren foretager afgrænsningen af det eller de områder, hvortil tilladelsen forlænges med henblik på indvinding. Afgrænsningen angives ved geografiske koordinater og dybdeangivelser. Det afgrænsede område skal omfatte forekomsten, således som dennes udstrækning efter energiministerens skøn er dokumenteret af rettighedshaveren i forbindelse med begæring om forlængelse af tilladelsen, dog, for så vidt angår afgrænsningen i dybden, mindst til den dybde, hvortil der er boret inden for det afgrænsede areal. Hvor forholdene nødvendiggør det, kan et afgrænset område omfatte mere end een forekomst. Såfremt forekomstens udstrækning ikke kan fastslås med betydelig sikkerhed, tager energiministeren hensyn hertil ved fastlæggelsen af tillægsarealet og dybdeangivelserne.
§ 6. Gennemførelse af indvinding
§ 6
Forlængelse af tilladelsen i medfør af § 5 med henblik på indvinding er betinget af, at rettighedshaveren inden en af energiministeren ved forlængelsen fastsat frist indsender en plan for virksomheden, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæggene hertil (indvindingsforanstaltninger m.m.), som energiministeren kan godkende efter undergrundslovens § 10, og iværksætter indvinding på det ved godkendelsen fastsatte tidspunkt.
§ 7. Engangsgebyrer
§ 7
Rettighedshaveren skal for denne tilladelse betale et gebyr på 500.000 kr. Gebyret skal indbetales til energiministeren senest 30 dage efter, at tilladelsen er meddelt.
§ 8. Produktionsafgift
§ 8
Rettighedshaveren skal til staten betale en produktionsafgift. Afgiften beregnes og erlægges efter reglerne i §§ 9×12.
§ 9. Produktionsafgiftens beregningsgrundlag og størrelse
§ 9
Stk. 1. For flydende kulbrinter beregnes poduktionsafgiften på grundlag af den kulbrintemængde, der er indvundet fra den enkelte kulbrinteforekomst i hvert kalenderkvartal.
Stk. 2. For andre kulbrinter end flydende beregnes produktionsafgiften på grundlag af den samlede mængde heraf, der er indvundet fra den enkelte kulbrinteforekomst i et kalenderår, ligeligt fordelt på de kvartaler i året, hvori indvinding har fundet sted. Med henblik på foreløbig beregning af produktionsafgiften fastsætter energiministeren et kvartalsgennemsnit senest ved udløbet af årets første kvartal, og efter at rettighedshaveren er hørt. Den endelige opgørelse på grundlag af det faktiske kvartalsgennemsnit foretages efter reglerne i § 11, stk. 4.
Stk. 3. Hvor flere forekomster er beliggende indenfor eet og samme område, hvortil tilladelsen er forlænget med henblik på indvinding, og indvindes gennem samme produktionsanlæg, beregnes afgiften af den samlede produktion for disse forekomster efter samme regler som for en enkelt forekomst. I tvivlstilfælde træffer energiministeren endelig afgørelse om, hvorvidt der er tale om samme produktionsanlæg.
Stk. 4. De i et kvartal indvundne mængder af flydende kulbrinter og af andre kulbrinter fra en forekomst sammenlægges ved afgiftsberegningen, således at 890 kubikmeter (st) andre kulbrinter omregnes til 1 kubikmeter (st) flydende kulbrinter. Ved den foreløbige beregning anvendes det af energiministeren fastsatte kvartalsgennemsnit, jfr. stk. 2. Olie- og gasmængder skal rapporteres i kubikmeter (st), som angives ved standardbetingelserne 15 grader C og et absolut tryk på 1,01325 bar.
Stk. 5. Afgiftssatsen udgør
2 pct. af værdien af den del af produktionen i et kvartal, der ikke overstiger, hvad der svarer til 72.500 kubikmeter (st) flydende kulbrinter.
8 pct. af værdien af den del af produktionen i et kvartal, der overstiger, hvad der svarer til 72.500 kubikmeter (st) flydende kulbrinter, men ikke overstiger, hvad der svarer til 290.000 kubikmeter (st) flydende kulbrinter.
16 pct. af værdien af den del af produktionen i et kvartal, der overstiger, hvad der svarer til 290.000 kubikmeter (st) flydende kulbrinter.
Stk. 6. Omfattes en kulbrinteforekomst af flere tilladelser, og indvindes forekomsten gennem samme produktionsanlæg, er det den samlede produktion fra forekomsten, der lægges til grund ved anvendelsen af de i stk. 5 nævnte afgiftssatser. Strækker kulbrinteforekomsten sig ind på et andet lands højhedsområde, og indvindes forekomsten gennem samme produktionsanlæg, er det ligeledes den samlede produktion fra forekomsten, der lægges til grund. I tvivlstilfælde træffer energiministeren endelig afgørelse om, hvorvidt der er tale om samme produktionsanlæg.
Stk. 7. I de i stk. 6 nævnte tilfælde beregnes for hvert kvartal hvor store procentdele af den samlede produktion fra forekomsten, der efter stk. 5 vil være omfattet af hver af afgiftssatserne. Hver afgiftssats finder da anvendelse på en tilsvarende procentdel af hver rettighedshavers afgiftspligtige produktion. Den afgiftspligtige værdi fastsættes for hver rettighedshaver for sig efter reglerne i § 10, medmindre rettighedshaverne enes om at begære, at fastsættelsen varigt skal ske under eet.
Stk. 8. Ved opgørelsen af de kulbrintemængder, hvoraf afgift beregnes, medregnes alle indvundne kulbrintemængder, herunder de i indvindingsvirksomheden forbrugte kulbrintemængder. Kulbrintemængder, der reinjiceres, eller afbrændes eller på anden måde går tabt inden passagen af værdiansættelsesstedet, jfr. § 10, stk. 2, medregnes dog ikke.
§ 10. Værdiansættelse for beregning af produktionsafgiften
§ 10
Stk. 1. Produktionsafgift svares med de i § 9, stk. 5, fastsatte afgiftssatser af værdien af de kulbrintemængder, hvoraf afgift for et kvartal skal beregnes. Værdien af de afgiftsplitige kulbrinter beregnes ved anvendelse af den gennemsnitspris, jfr. stk. 8, der fastsættes på grundlag af reglerne i stk. 2-7.
Stk. 2. Ved værdiansættelsen af de indvundne kulbrinter lægges værdien på følgende steder til grund
a) Hvis ilandføring af de indvundne kulbrinter sker med skib: Værdien ved skibets indløbsflange.
b) Hvis ilandføring af de indvundne kulbrinter sker gennem rørledning: Værdien ved indløbsflangen til det pumpeanlæg, der pumper de indvundne kulbrinter gennem rørledningen.
c) Hvis transport af de indvundne kulbrinter sker på anden måde, eller kulbrinterne ikke transporteres bort fra produktionsanlægget, fastsætter energiministeren ved godkendelse af indvindingsforanstaltninger m.m. det sted, der er afgørende for værdiansættelsen.
Stk. 3. Den del af de i kvartalet indvundne kulbrinter, hvorom der, før opgørelse skal indsendes efter § 11, stk. 1, er indgået bindende aftale om salg uden forudgående raffinering eller anden videregående behandling, værdiansættes til de ved salget opnåede priser, når levering skal ske på det sted, der efter stk. 2 er afgørende for værdiberegningen. Er salgsprisen fastsat på grundlag af vilkår om, at rettighedshaveren skal afholde udgifter i forbindelse med transport fra det sted, der efter stk. 2 er afgørende for værdiansættelsen, fradrages sådanne omkostninger. Omfatter transporten både mængder, der er indvundet i det pågældende kvartal og andre mængder, kan en forholdsmæssig del af udgifterne fradrages. Såfremt salg er sket i fremmed valuta, lægges kursen på det tidspunkt, hvor risikoen for det solgte overgår til køber, til grund ved værdiberegningen. Dog anvendes kursen på det tidspunkt, hvor opgørelse indsendes eller senest skal indsendes efter § 11, stk. 1, hvis risikoen først overgår senere end dette tidspunkt.
Stk. 4. Skønner energiministeren, at en aftalt salgspris ikke svarer til den pris, som rettighedshaveren kunne have opnået ved salg på det frie marked til en af denne uafhængig køber, ansætter energiministeren værdien af den pågældende mængde. Ved værdiansættelsen anvender energiministeren de i kvartalet efter stk. 3 ansatte værdier for tilsvarende kulbrinter, der er solgt til uafhængige købere, såfremt energiministeren finder, at denne afsætning kan anses for repræsentativ for prisniveauet. I øvrigt ansættes værdien på grundlag af de priser, som er opnået ved salg på det frie marked i Europa til af sælgeren uafhængige købere til levering i det pågældende tidsrum.
Stk. 5. Den del af de indvundne kulbrinter, som ikke er afhændet inden det i stk. 3, 1. pkt., nævnte tidspunkt, værdiansættes af energiministeren efter samme regler som i stk. 4.
Stk. 6. Såfremt der i henhold til §§ 5 og 6 i lov nr. 175 af 28. april 1982 om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), er fastsat en normpris for indvundne kulbrinter, ansættes værdien af disse altid på grundlag af normprisen.
Stk. 7. Ved opgørelsen af værdien af indvundne kulbrinter kan ikke fradrages beløb som omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 3) i lov nr. 291 af 10. juni 1981 om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat eller eventuelle afgiftsbeløb ifølge § 27, stk. 1 og 2, i denne tilladelse.
Stk. 8. Den for hvert kvartal gældende gennemsnitspris findes ved at dividere den efter reglerne i stk. 2-7 fastsatte samlede værdi af alle de i kvartalet indvundne afgiftspligtige kulbrintemængder med summen af disse mængder udtrykt i kubikmeter (st) flydende kulbrinter. I forbindelse med beregning af gennemsnitsprisen omregnes alle kulbrintemængder til flydende kulbrinter efter reglerne i § 9, stk. 4. Der tages i øvrigt ikke hensyn til andre forskelle i kvalitet eller værdi.
Stk. 9. Såfremt nogen af de for afgiftsberegningen nødvendige oplysninger ikke er endelig kendt på opgørelsestidspunktet, skal der finde en foreløbig opgørelse sted, jfr. § 11, stk. 1. Den foreløbige opgørelse skal udfærdiges således, at den så vidt muligt bliver udtryk for det endelige afgiftstilsvar for det pågældende kvartal. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de principper, der skal følges i en foreløbig opgørelse.
§ 11. Betaling af produktionsafgiften
§ 11
Stk. 1. Afgiften opgøres kvartalsvis. Senest 30 dage efter udløbet af hvert kvartal skal rettighedshaveren til energiministeren indsende en opgørelse over afgiften for det pågældende kvartal. I de tilfælde, hvor enten reglerne i § 9, stk. 1, eller i § 10, stk. 9, finder anvendelse, skal opgørelsen indeholde en foreløbig beregning af afgiften efter retningslinierne i de nævnte bestemmelser.
Stk. 2. Sammen med opgørelsen skal rettighedshaveren indsende alle oplysninger, der er af betydning for afgiftsberegningen. Oplysninger skal bl.a. gives om samtlige indvundne mængder med angivelse af kvaliteter og vægtfylde og om de indvundne mængders anvendelse, herunder om de med den enkelte aftager ved hvert salg aftalte pris- og leveringsvilkår m.v. samt om særlige omstændigheder, der kan have påvirket disse vilkår. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelse af oplysninger og i det enkelte tilfælde kræve oplysningerne suppleret.
Stk. 3. Såfremt en endelig eller foreløbig opgørelse ikke er indsendt rettidigt efter stk. 1, eller oplysninger, der skal gives efter stk. 2, ikke tilvejebringes inden en af energiministeren fastsat frist, fastsætter energiministeren afgiften. Er opgørelsen ikke foretaget i overensstemmelse med reglerne herom, og afhjælpes dette ikke inden en af energiministeren fastsat frist, fastsætter energiministeren afgiften. Fastsættes afgiften af energiministeren, bestemmer denne samtidig dermed, om den således fastsatte afgift skal være endelig eller foreløbig, jfr. stk. 4.
Stk. 4. Såfremt der for et kvartal har fundet en foreløbig afgiftsberegning sted, skal den endelige opgørelse ske i forbindelse med opgørelsen af afgiften for det sidste kvartal i det pågældende år. Skulle der på dette tidspunkt mangle oplysninger, der er nødvendige for den endelige afgiftsopgørelse, og tilvejebringes disse oplysninger ikke inden en af energiministeren fastsat frist, fastsætter energiministeren den endelige afgift.
Stk. 5. Foreløbigt beregnede afgiftsbeløb og skyldig afgift i henhold til en endelig afgiftsopgørelse skal indbetales til energiministeren inden for den frist, der efter stk. 1 gælder for indsendelse af den pågældende opgørelse. Er afgiftsbeløbet fastsat af energiministeren i medfør af stk. 3 eller stk. 4, skal indbetaling af skyldig afgift ske senest 7 dage efter, at rettighedshaveren har modtaget energiministerens meddelelse om afgiftens størrelse.
Stk. 6. Ved betaling senere end den i stk. 1, 2. pkt., nævnte frist for indsendelse af opgørelsen skal der betales en årlig rente, der svarer til den af Danmarks Nationalbank til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg af 6 pct. Er afgiften fastsat af energiministeren efter stk. 3 eller stk. 4, svares denne rente ligeledes fra udløbet af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte frist.
Stk. 7. Er afgiftsbetaling sket på grundlag af en foreløbig beregning, skal der ved den endelige opgørelse beregnes rente af de for lidt eller for meget indbetalte beløb. Rente beregnes af forskellen mellem det foreløbige og det endelige afgiftsbeløb for hvert kvartal fra betalingstidspunktet for kvartalets foreløbige afgift og indtil betaling i henhold til den endelige opførelse finder sted. Rentefoden andrager den af Danmarks Nationalbank til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg af 2 pct. p.a. Udviser den endelige opgørelse en saldo i rettighedshaverens favør, udbetales denne af energiministeren senest 7 dage efter, at opgørelsen er godkendt af energiministeren.
§ 12. Erlæggelse af produktionsafgift i form af indvundne kulbrinter
§ 12
Stk. 1. Energiministeren kan træffe afgørelse om, at produktionsafgiften af hele eller en del af rettighedshaverens produktion skal erlægges i form af en andel af de kulbrinter, der indvindes. Afgiften svares af hver enkelt art af kulbrinter med den gennemsnitlige afgiftssats, der er gældende for den samlede produktion i hvert kalenderkvartal. Reglerne i § 9 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Meddelelse om afgørelse efter stk. 1 gives med mindst 6 måneders varsel til begyndelsen af et kalenderkvartal. Afgørelsen kan være gældende for en nærmere angivet periode eller indtil energiministeren måtte træffe afgørelse med mindst 6 måneders varsel til begyndelsen af et kalenderkvartal om, at produktionsafgiften igen skal erlægges i penge. Afgørelse om ændring af formen for afgiftserlæggelsen kan træffes, så ofte energiministeren ønsker det.
Stk. 3. Afgørelse efter stk. 1 kan træffes for en eller flere arter af de kulbrinter, der indvindes fra forekomsten, og afgørelsen kan også begrænses til en andel af en eller flere af disse.
Stk. 4. Rettighedshaveren skal stille det til afgiftsberigtigelsen nødvendige kvantum kulbrinter til disposition på et af energiministeren anvist leveringssted og sørge for behandling, dog ikke raffinering eller anden videregående behandling, af dette kvantum på samme måde, som gælder for den øvrige produktion fra forekomsten. Rettighedshaveren kan med undtagelse af det i § 10, stk. 7, nævnte beløb kræve sædvanlige udgifter ved transporten mellem værdiansættelsesstedet, jfr. § 10, stk. 2, og leveringsstedet refunderet af staten, dog højst de hermed forbundne faktiske udgifter.
Stk. 5. Ejendomsret, risiko og alle øvrige rettigheder og forpligtelser overgår til staten ved leveringen.
Stk. 6. Såfremt kun en del af rettighedshaverens produktion er omfattet af afgørelse efter stk. 1, jfr. stk. 3, svares afgift med den i stk. 1 nævnte gennemsnitsprocent henholdsvis i form af indvundne råstoffer af de af afgørelsen omfattede kulbrinter og i penge af værdien af den øvrige produktion. Ved værdiansættelsen efter § 10 af den øvrige produktion bortses der fra de af afgørelsen omfattede kulbrinter, hvoraf afgift skal erlægges efter stk. 1.
Stk. 7. Energiministeren fastsætter senest ved begyndelsen af hvert kvartal den foreløbige afgiftssats, der skal finde anvendelse. Efter kvartalets udløb foretages en så vidt muligt endelig opgørelse. Reglerne i § 11, stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Afgift efter stk. 1 erlægges så vidt muligt i takt med den afgiftspligtige produktion. Efter forudgående forhandling med rettighedshaveren træffer energiministeren nærmere bestemmelse om erlæggelse af afgiften under hensyntagen til, at afgiftserlæggelsen ikke på urimelig måde griber ind i rettighedshaverens transport- og leveringsarrangementer. Sådan bestemmelse træffes snarest muligt efter, at afgørelse efter stk. 1 er meddelt rettighedshaveren.
Stk. 9. Når en opgørelse efter § 11, jfr. stk. 7, viser, at der er erlagt for meget eller for lidt, skal der så vidt muligt ske en udligning i forbindelse med den eller de nærmest følgende leverancer. Finder energiministeren, at udligning ikke kan eller bør ske på denne måde, afregnes værdien af det for meget eller for lidt erlagte i penge efter reglerne i § 11, stk. 1-7. Efter energiministerens bestemmelse foretages afregningen enten i forbindelse med opgørelsen for det følgende kvartal eller ved den endelige opgørelse for det pågældende kalenderår. Værdien af det for meget eller for lidt erlagte fastsættes i overensstemmelse med gennemsnittet af de værdier for tilsvarende kulbrinter, der er eller skulle være lagt til grund efter § 10, stk. 2-7, for det kvartal, hvori afvigelsen er opstået.
§ 13. Offentlig deltagelse ved DOPAS
§ 13
Stk. 1. Dansk Olie- og Gasproduktion A/S, i det følgende kaldet DOPAS eller selskabet, udøver for den danske stat rettighederne i henhold til denne tilladelse i forhold til sin andels størrelse og i øvrigt i overensstemmelse med den af energiministeren i medfør af § 18 godkendte samarbejdsaftale. DOPAS' andel af omkostningerne ved virksomhed i henhold til tilladelsen bæres endeligt af de øvrige medindehavere af tilladelsen indtil 180 dage efter, at en fyldestgørende begæring om forlængelse af tilladelsen, jfr. § 5, stk. 3, er modtaget af energiministeren. Selskabet bærer fra dette tidspunkt en til sin andel svarende del af de forpligtelser, der opstår, eller som vedrører ydelser, der derefter erlægges til rettighedshaveren, og som angår den eller de forekomster, for hvilke begæringen imødekommes.
Stk. 2. DOPAS' andel af denne tilladelse kan øges for så vidt angår forekomster, for hvilke der i henhold til § 5, stk. 3, er begæret forlængelse af tilladelsen med henblik på indvinding. Størrelsen af den forøgede andel fastsættes af energiministeren efter forelæggelse for et af folketinget nedsat udvalg, men andelen kan ikke overstige nedenstående procentandele.
(HER INDSÆTTES DEN AFTALTE MAKSIMALE ANDEL/GLIDESKALA).
Ved den maksimale døgnproduktion forstås et gennemsnit af den forventede kulbrinteproduktion for de 180 på hinanden følgende døgn, hvor døgnproduktionen forventes at være størst over hele indvindingsperioden. Ved opgørelsen sammenlægges flydende og andre kulbrinter end flydende, således at 890 kubikmeter (st) andre kulbrinter svarer til 1 kubikmeter (st) flydende kulbrinter.
Stk. 3. Såfremt der i det område, som tilladelsen omfatter ved udstedelsen, påvises flere forekomster, beregnes DOPAS' andel for hver af forekomsterne. Er flere forekomster beliggende således, at de ved en forlængelse af tilladelsen med henblik på indvinding omfattes eller må forventes omfattet af eet og samme område, og må forekomsterne forventes indvundet, eller bliver de indvundet, gennem samme produktionsanlæg, beregnes selskabets andel dog på grundlag af den forventede samlede maksimale døgnproduktion fra forekomsterne.
Stk. 4. Omfattes en forekomst af flere tilladelser, eller strækker forekomsten sig ind på et andet lands højhedsområde, beregnes DOPAS' andel på grundlag af den forventede samlede maksimale døgnproduktion fra forekomsten, såfremt forekomsten må forventes indvundet, eller bliver indvundet, gennem samme produktionsanlæg.
Stk. 5. Energiministeren træffer i tvivlstilfælde endelig afgørelse om, hvorvidt der er tale om samme produktionsanlæg, jfr. stk. 3 og 4.
Stk. 6. Erklæring om forøgelse af DOPAS' andel kan afgives af energiministeren fra det tidspunkt, da energiministeren har modtaget en fyldestgørende begæring om forlængelse af tilladelsen, jfr. § 5, stk. 3, og indtil 360 dage derefter. Endvidere kan energiministeren, uanset om DOPAS' andel tidligere er blevet forøget, afgive erklæring om forøgelse af selskabets andel, fra det tidspunkt, hvor rettighedshaveren har truffet foreløbig beslutning om planen for iværksættelse af indvinding af en eller flere forekomster og om budgettet herfor og indtil 270 dage derefter. Senest 8 dage efter, at den i 2. pkt. nævnte foreløbige beslutning er truffet, skal rettighedshaveren give energiministeren underretning herom.
Stk. 7. Erklæringer, der afgives efter stk. 6, har virkning for parternes rettigheder fra tidspunktet for erklæringens afgivelse. Erklæring, der afgives efter stk. 6, 1. pkt., har virkning for forpligtelser, der opstår senere end 180 dage efter, at en fyldestgørende begæring om forlængelse af tilladelsen er modtaget af energiministeren, eller som vedrører ydelser, der erlægges til rettighedshaveren efter dette tidspunkt, og som angår den eller de forekomster, der er omfattet af begæringen. Erklæring, der afgives efter stk. 6, 2. pkt., har virkning for forpligtelser, der opstår eller som vedrører ydelser, der erlægges til rettighedshaveren efter energiministeren erklæring om, hvorvidt DOPAS' andel skal forøges, dog tidligst fra det i 2. pkt. nævnte tidspunkt.
Stk. 8. Såfremt det synes åbenbart, at den maksimale døgnproduktion vil overstige den, der har været lagt til grund ved fastlæggelsen af DOPAS' andel, jfr. stk. 6, har energiministeren ret til at kræve selskabets andel forøget inden for det i stk. 2, jfr. stk. 3 og 4 fastsatte maksimum. Såfremt det synes åbenbart, at den maksimale døgnproduktion, der har været lagt til grund ved fastlæggelse af DOPAS' andel, ikke vil blive opnået, og selskabets andel herved overstiger, hvad selskabet i henhold til stk. 2, jfr. stk. 3 og 4, har ret til, kan enhver af parterne kræve DOPAS' andel nedsat. Når en sådan ændring af DOPAS' andel finder sted, skal der ske en tilsvarende regulering af investeringer m.m., der er foretaget efter det tidspunkt, fra hvilket en erklæring har virkning i henhold til stk. 7 med hensyn til forpligtelser.
Stk. 9. De nærmere regler om DOPAS' rettigheder og forpligtelser som medindehaver af tilladelsen samt om ændring af selskabets andel efter reglerne i stk. 2-8 fastsættes i den samarbejdsaftale, som efter § 18 skal godkendes af energiministeren.
Stk. 10. Energiministeren kan for et år ad gangen med tilslutning fra folketingets finansudvalg indgå aftale med DOPAS om betaling af en særlig afgift for den af selskabet i henhold til tilladelsen drevne virksomhed i tilfælde af tilstedeværelsen af et overskud i DOPAS efter betaling af kulbrinteskat.
§ 14. Købepligt til DOPAS andel af produktionen
§ 14
Stk. 1. De øvrige medindehavere af denne tilladelse skal, så ofte DOPAS fremsætter krav herom, med 6 måneders varsel, helt eller delvis aftage den andel af produktionen af flydende kulbrinter, der tilkommer selskabet som medindehaver af tilladelsen. Meddelelse om ændring af aftagepligten skal af DOPAS afgives med 6 måneders varsel. Forinden selskabets afgørelse i henhold til 1. og 2. pkt. meddeles, skal energiministerens tilslutning til denne være indhentet.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte aftagepligt påhviler hver af de øvrige medindehavere i forhold til deres andele af denne tilladelse.
Stk. 3. Den andel af flydende kulbrinter, som de øvrige medindehavere skal aftage, skal leveres til en rimelig markedspris på det sted og tidspunkt, hvor levering sker, og i øvrigt på sædvanlige leveringsvilkår.
§ 15. Brug af varer og tjenesteydelser
§ 15
Stk. 1. Rettighedshaveren forpligter sig til af give danske virksomheder reelle muligheder for i konkurrence med andre at opnå hoved- og underentrepriser samt leverancer af varer og tjenesteydelser, der er forbundet med udøvelsen af virksomheden i henhold til denne tilladelse. Rettighedshaveren skal i denne henseende følge de procedurer, der udarbejdes af energiministeren for information om planlagte aktiviteter i henhold til denne tilladelse samt for indhentning af tilbud og for rapportering om kontraktsforhold.
Stk. 2. Rettighedshaveren er ansvarlig for, at bestemmelsen i stk. 1 overholdes af enhver i virksomheden ansat samt af entreprenører, underentreprenører og enhver anden, som benyttes af rettighedshaveren ved udførelse af virksomhed i forbindelse med denne tilladelse.
§ 16. Uddannelse og forskning
§ 16
Stk. 1. Rettighedshaveren skal forestå og/eller afholde omkostningerne ved såvel teoretisk som praktisk videreuddannelse af ansatte i energiministeriet, energistyrelsen, Danmarks Geologiske Undersøgelse eller i anden dansk myndighed samt ansatte og studerende på danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner med sigte på en hensigtsmæssig uddannelse af disse indenfor olie- og gasvirksomheden. Forpligtelsen udfyldes på grundlag af nærmere aftale mellem rettighedshaveren og energiministeren. For så vidt angår den i § 5, stk. 1, nævnte efterforskningsperiode indgås aftalen samtidig med meddelelsen af denne tilladelse. En ny aftale indgås i forbindelse med forlængelse af tilladelsen i henhold tl § 5, stk. 2.
Stk. 2. Rettighedshaveren skal inddrage danske forskningsinstitutioner, danske udviklingsorganisationer og dansk erhvervsliv i videnskabelige undersøgelser, forskning og teknologisk udvikling, der igangsættes i tilknytning til udøvelse af virksomhed i henhold til denne tilladelse. Forpligtelsen udfyldes på grundlag af nærmere aftale mellem rettighedshaveren og energiministeren. For så vidt angår den i § 5, stk. 1, nævnte efterforskningsperiode indgås aftalen samtidig med meddelelsen af denne tilladelse. En ny aftale indgås i forbindelse med forlængelse af tilladelsen i henhold til § 5, stk. 2.
§ 17. Lokalisering
§ 17
Rettighedshaverens efterforsknings- og indvindingsaktivteter skal i videst muligt omfang udgå fra Danmark. Indenfor en frist af 3 måneder efter meddelelsen af denne tilladelse skal rettighedshaveren forelægge en plan, som energiministeren kan godkende, over virksomhedens organisering og lokalisering på land i efterforskningsperioden. Tilsvarende plan for indvindingsperioden forelægges energiministeren til godkendelse samtidig med indsendelsen af en ansøgning om godkendelse af en plan for indvindingsforanstaltninger m.m.
§ 18. Samarbejdsaftale
§ 18
Stk. 1. Såfremt tilladelsen meddeles til flere i forening, er tilladelsen betinget af, at der, senest 45 dage efter at tilladelsen er meddelt, indgås en samarbejdsaftale om udøvelsen af den af tilladelsen omfattede virksomhed, der kan godkendes af energiministeren.
Stk. 2. Ændring i, fravigelse fra eller tillæg til denne aftale, herunder udpegning af ny operatør, skal godkendes af energiministeren.
§ 19. Observatører
§ 19
Stk. 1. Repræsentanter for tilsynsmyndigheden har ret til at deltage som observatører ved møder i samarbejdsorganer, der oprettes i henhold til den i § 18 nævnte aftale.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal indkaldes med samme varsel og have samme materiale, herunder mødereferater, som rettighedshaveren.
§ 20. Transport og ophold for tilsynet m.v.
§ 20
Rettighedshaveren skal efter tilsynsmyndighedens anmodning drage omsorg for transport af repræsentanter for det offentlige fra vedkommendes tjenestested til og fra steder, hvor virksomheden udøves, samt sørge for ophold. Udgifterne afholdes af rettighedshaveren.
§ 21. Rapportering
§ 21
Stk. 1. Med henblik på at sikre indsigt i og gennemførelse af tilsyn med rettighedshaverens virksomhed i henhold til denne tilladelse skal rettighedshaveren
a) Meddele alle fornødne økonomiske oplysninger om virksomheden. Rettighedshaveren skal herunder fremsende årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og årsberetning samt give oplysning om aktionærer, der repræsenterer mindst en tiendedel af aktiekapitalen. Endvidere skal rettighedshaveren straks give oplysning om væsentlige ændringer i selskabets kapitalforhold. I fald årsregnskabet omfatter anden virksomhed end den af tilladelsen omfattede, skal rettighedshaveren tillige indsende særskilt regnskab for den virksomhed, der er omfattet af tilladelsen. Indehaves tilladelsen af flere, skal oplysningerne meddeles for hver af indehaverne, ligesom der i så fald skal udarbejdes regnskab, udvisende alle fælles indtægter og udgifter. Alle de nævnte regnskaber skal være affattet på dansk og være revideret af en statsautoriseret revisor i overensstemmelse med god dansk revisionsskik. Med mindre energiministeren tillader andet, skal regnskabsåret følge kalenderåret. På forlangende skal en indehaver af tilladelsen, der er datterselskab af et andet selskab, indsende årsregnskab for sit moderselskab og koncernregnskab.
b) Meddele alle fornødne oplysninger om rettighedshaverens forundersøgelses-, efterforsknings- og indvindingsaktiviteter. Rettighedshaveren skal herunder under udførelsen af geofysiske, geologiske, geokemiske og andre undersøgelser samt boringer løbende eller periodisk indsende rapporter, prøver, rådata, bearbejdsningsresultater, fortolkninger og vurderinger samt sammenfattende rapporter, indeholdende tolkning og vurdering af de opnåede resultater. Vedrørende etablering og drift af indvindingsanlæg skal rettighedshaveren endvidere løbende eller periodisk indsende oplysninger og rapporter om igangværende og forestående aktiviteter.
c) Hvert år indsende en oversigt over rettighedshaverens forventede aktiviteter for de kommende 4 kalenderår. Oversigten skal specificere de enkelte aktiviteter og angive forventede udgifter til forundersøgelse, efterforskning og etablering og drift af indvindingsvirksomhed samt forventede indtægter og skattebetalinger i hvert af årene i perioden.
Stk. 2. Energiministeren fastsætter nærmere regler om tidspunkterne for indsendelse af de i stk. 1 omhandlede oplysninger, om oplysningernes form og om oplysningernes specifikationsgrad. Energiministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke oplysninger rettighedshaveren skal indsende udover, hvad der følger af stk. 1, og af de i medfør af undergrundslovens § 34, stk. 1, fastsatte bestemmelser, samt kræve yderligere oplysninger meddelt i det enkelte tilfælde, såfremt dette findes fornødent.
Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte regler om rettighedshaverens opbevaring og benyttelse af prøver, data m.v.
§ 22. Tavshedspligt
§ 22
Stk. 1. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter undergrundsloven, samt enhver der iøvrigt yder bistand hertil, er underkastet tavshedspligt efter bestemmelserne i §§ 152 og 264 b i borgerlig straffelov med hensyn til oplysninger og prøver m.v., som myndighederne modtager fra rettighedshaveren i henhold til denne tilladelse samt undergrundslovens §§ 26 og 34.
Stk. 2. Oplysninger og prøver m.v., der er omfattet af undergrundslovens § 34, stk. 1, kan videregives også til andre end offentlige myndigheder efter 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor oplysningerne m.v. er tilvejebragt og tilgængelig for rettighedshaveren. Udløber, opgives, bortfalder eller tilbagekaldes tilladelsen helt eller delvis begrænses denne periode til 2 år, for så vidt angår oplysninger vedrørende det område, hvortil tilladelsen er ophørt.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at oplysningerne m.v. videregives, når
a) ingen berettiget interesse hos rettighedshaveren tilsiger, at de hemmeligholdes,
b) rettighedshaverens interesse i tavshedspligtens opretholdelse findes at burde vige for hensynet til væsentlige offentlige interesser, eller
c) der meddeles oplysninger af generel karakter i forbindelse med afgivelse af offentlige udtalelser, årsberetninger eller lignende om efterforsknings- og indvindingsforhold.
§ 23. Rettighedshaverens meddelelser til enkeltpersoner eller offentligheden
§ 23
I meddelelser til enkeltpersoner eller offentligheden må rettighedshaveren ikke uden forudgående tilladelse fra energiministeren direkte eller indirekte gengive eller henvise til udtalelser eller meddelelser fra energiministeriet, tilsynsmyndigheden, anden offentlig myndighed eller andre, der er ansat i eller udfører opgaver for disse, om sandsynligheden for at gøre fund eller om størrelsen af forekomster af kulbrinter.
§ 24. Måling
§ 24
Stk. 1. Udstyr, fremgangsmåde og måleenheder til den kvalitative og kvantitative måling af de indvundne kulbrinter skal godkendes af energiministeren. Målingerne skal foretages efter anerkendt og sædvanlig fremgangsmåde og skal kunne kontrolleres af energiministeren.
Stk. 2. Konstateres det, at anvendte metoder eller apparatur har ført til, at der er erlagt for lidt i afgift efter §§ 8-12, anses forholdet at have foreligget, siden sidste kontrol fandt sted, med mindre det godtgøres, at forholdet har stået på i kortere eller længere tid.
§ 25. Boreforskrifter
§ 25
Rettighedshaveren er forpligtet til at følge de forskrifter om udførelse af boringer og andre arbejder, der til enhver tid måtte blive fastsat som vilkår for godkendelser efter undergrundslovens § 28.
§ 26. Forskrifter om mærkning af udstyr m.v.
§ 26
Rettighedshaveren er forpligtet til at følge de forskrifter, som energiministeren måtte fastsætte om mærkning af udstyr m.v., der transporteres til eller fra havanlæg på det af tilladelsen omfattede område.
§ 27. Tilslutning til rørledningsanlæg
§ 27
Stk. 1. Rettighedshaveren har, for så vidt angår indvinding på områder, der ikke er omfattet af lov nr. 291 af 10. juni 1981 om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, pligt til at foretage tilslutning af produktionsanlæg til rørledningsanlæg til transport af flydende kulbrinter, som måtte blive anlagt eller anvist af staten, og til at benytte dette ved transport af indvundne flydende kulbrinter fra produktionsstedet. Energiministeren kan undtage fra pligterne i henhold til 1. pkt. i tilfælde, hvor transport gennem rørledningsanlægget efter ministerens skøn må anses for uøkonomisk eller uhensigtsmæssig. Energiministeren fastsætter nærmere bestemmelser om tilslutningen til og benyttelsen af anlægget, herunder om betaling herfor og afgift til staten m.v.
Stk. 2. Rettighedshaveren har, for så vidt angår naturgas, pligt til at foretage tilslutning af produktionsanlæg til rørledningsanlæg til transport af naturgas, som måtte blive anlagt eller anvist af staten, og til at benytte dette ved transport af indvundet naturgas fra produktionsstedet. Bestemmelserne i stk. 1, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Foretages tilslutning af produktionsanlæg til rørledningsanlæg i henhold til stk. 1 og 2, efter at indvinding er påbegyndt, tager energiministeren, ved fastsættelse af de nærmere bestemmelser om betaling for tilslutning og benyttelse, hensyn til de investeringer, som rettighedshaveren har foretaget med henblik på transport af de indvundne kulbrinter fra produktionsstedet.
Stk. 4. Pligten til tilslutning i henhold til stk. 1 og 2 omfatter tillige pligt til at anlægge installationer og rørledninger, som tilslutningen på det af energiministeren fastsatte tilslutningssted nødvendiggør.
§ 28. Ret til forhandling om køb af naturgas
§ 28
Stk. 1. Ønsker rettighedshaveren at foretage indvinding af naturgas i området for tilladelsen, skal rettighedshaveren først tilbyde staten eller et af staten udpeget selskab at købe denne på normale markedsvilkår for køb af naturgas til levering gennem rørledning på det europæiske kontinent. Rettighedshaveren må kun indgå aftale om salg til anden side, såfremt der ikke senest 1 år efter, at tilbuddet er fremsat, er opnået enighed om en aftale mellem rettighedshaveren og staten eller et af staten udpeget selskab.
Stk. 2. Tilbud som nævnt i stk. 1 skal være bilagt alle sædvanlige og nødvendige oplysninger med henblik på vurdering af tilbuddet.
§ 29. Ret til køb af naturgas
§ 29
Stk. 1. Opnås der ikke enighed om statens eller et af staten udpeget selskabs køb af naturgas på grundlag af tilbud som nævnt i § 28, og vil rettighedshaveren herefter indgå aftale om salg af naturgassen til tredjemand, skal en sådan aftale betinges af, at staten eller det af staten udpegede selskab ikke gør sin ret til at købe efter reglerne i stk. 2 og 3 gældende.
Stk. 2. En betinget aftale mellem rettighedshaveren og tredjemand som omhandlet i stk. 1 skal snarest efter indgåelsen forelægges for staten eller et af staten udpeget selskab. Staten eller det af staten udpegede selskab har ret til at købe sådanne dele af de af aftalen omfattede naturgasmængder, som vil kunne anvendes i Danmark, til den pris og på de vilkår, der er aftalt mellem rettighedshaveren og tredjemand, jfr. dog stk. 3. Underretning om, at denne ret ønskes benyttet, skal gives rettighedshaveren senest 6 måneder efter, at aftalen er forelagt.
Stk. 3. Såfremt staten eller det af staten udpegede selskab ønsker at udnytte retten til at købe på de i den forelagte aftale angivne vilkår, er staten eller det af staten udpegede selskab berettiget til at kræve vilkårene i aftalen ændret med hensyn til leveringssted, og i øvrigt i det omfang vilkårene må anses for udformet særligt med henblik på tredjemands forhold, mod en tilsvarende justering af prisen.
§ 30. Forsikring
§ 30
Stk. 1. Rettighedshaverens erstatningsansvar i henhold til undergrundsloven skal være dækkes af forsikring efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2. Forsikringen skal give en rimelig dækning ud fra hensynet til risikoen ved virksomhedens udøvelse og præmieomkostningerne.
Stk. 3. Ved udgangen af hvert kalenderår skal energiministeren underrettes om gældende forsikringer med angivelse af hovedvilkårene. Energiministeren kan kræve, at yderligere forsikringer tegnes.
Stk. 4. Rettighedshaveren er iøvrigt pligtig at følge de bestemmelser om forsikring, der måtte blive fastsat af energiministeren.
§ 31. Hæftelsesform
§ 31
Er tilladelsen meddelt flere i forening, hæfter de solidarisk for erstatningskrav i medfør af undergrundslovens § 35 og for opfyldelsen af forpligtelser overfor staten i henhold til denne tilladelse.
§ 32. Sikkerhedsstillelse
§ 32
Til sikring af rettighedshaverens opfyldelse af samtlige sine forpligtelser i henhold til denne tilladelse skal han inden for en frist af 30 dage fra dens meddelelse stille sikkerhed af en sådan størrelse og beskaffenhed, eventuelt i form af moderselskabsgaranti, som kan godkendes af energiministeren. Energiministeren kan senere kræve sikkerheden ændret eller suppleret med et varsel på 30 dage.
§ 33. Overdragelse
§ 33
Stk. 1. Tilladelsen eller andele deri kan hverken direkte eller indirekte eller helt eller delvis overdrages eller på anden måde overføres til tredjemand eller indbyrdes mellem flere medindehavere, medmindre energiministeren giver tilladelse hertil. Tilsvarende gælder overførelse af aktieposter og selskabsandele af en størrelse, som kan give bestemmende indflydelse over et selskab, der er medindehaver, eller indgåelse af aftaler, der har samme virkning.
§ 34. Opgivelse
§ 34
Stk. 1. Ved opgivelse i efterforskningsperioden af retten i henhold til denne tilladelse skal opgivelsen omfatte hele området for tilladelsen.
Stk. 2. Såfremt tilladelsen er blevet forlænget for et eller flere områder med henblik på indvinding, kan rettighedshaveren opgive retten til et sådant område med et års varsel.
Stk. 3. Ved opgivelse i henhold til stk. 1 eller stk. 2 gælder bestemmelserne i § 36 og 37.
§ 35. Tilbagekaldelse
§ 35
Stk. 1. Energiministeren kan tilbagekalde denne tilladelse,
1) såfremt de i undergrundsloven og i denne tilladelse eller de i medfør af disse fastsatte bestemmelser, vilkår eller påbud ikke overholdes,
2) såfremt der i en ansøgning om tilladelse er givet urigtige eller vildledende oplysninger,
3) såfremt een eller flere af tilladelsens indehavere standser betalingerne, anmoder om åbning af tvangsakkordforhandling, erklæres konkurs, træder i likvidation eller kommer i en situation, der må sidestilles hermed.
Stk. 2. Kan forholdet afhjælpes af rettighedshaveren, kan tilbagekaldes i henhold til stk. 1, nr. 1, først ske efter, at energiministeren har givet påbud om inden en nærmere fastsat frist at afhjælpe forholdet, og påbudet ikke er efterkommet.
Stk. 3. Ved tilbagekaldelse i henhold til stk. 1 gælder bestemmelserne i §§ 36 og 37.
§ 36. Følgerne af tilladelsens ophør
§ 36
Stk. 1. Udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse af tilladelsen fritager ikke rettighedshaveren for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler ham i medfør af lovgivningen, denne tilladelse eller andre fastsatte bestemmelser, vilkår eller påbud.
Stk. 2. Er nogen del af det i bilag hertil fastsatte arbejdsprogram ikke udført, skal rettighedshaveren, medmindre energiministeren meddeler dispensation herfra, til statskassen betale et beløb svarende til, hvad opfyldelsen af forpligtelserne vil have kostet. Ved beløbets fastsættelse henses til de udgifter, som det ville medføre at lade andre udføre arbejderne for staten på tidspunktet for tilladelsens ophør.
Stk. 3. Betaling af det i stk. 2 nævnte beløb forudsætter ikke, at energiministeren lader de resterende arbejder udføre.
Stk. 4. Betaling skal finde sted senest 30 dage efter, at energiministeren har fremsendt påkrav herom.
Stk. 5. Ved for sen betaling skal rettighedshaveren betale en årlig rente, der svarer til den af Danmarks Nationalbank til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg af 2 pct.
§ 37. Overtagelse og fjernelse af anlæg m.v.
§ 37
Stk. 1. Når tilladelsen ophører ved udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse enten for hele området eller for en del af dette, er staten berettiget til vederlagsfrit, helt eller delvis, at overtage alle anlæg, indretninger og installationer, som er bestemt til mere varig anvendelse inden for det pågældende område, samt fornødent tilbehør og materiale, herunder journaler og manualer m.v.
Stk. 2. Såfremt tilladelsen ophører, jfr. stk. 1, er rettighedshaveren forpligtet til at drage omsorg for, at de i stk. 1 nævnte anlæg m.v. er til stede på området, og vederlagsfrit kan overdrages til staten i en sådan stand, som forsvarlig vedligeholdelse tilsiger. Tilsvarende gælder også med hensyn til de i stk. 1 nævnte anlæg m.v., der er under etablering med henblik på indvindingsvirksomhed, dog at rettighedshaveren ikke er forpligtet til at iværksætte yderligere foranstaltninger til færdiggørelse.
Stk. 3. På tidspunktet for tilladelsens ophør, jfr, stk. 1, er rettighedshaveren forpligtet til at drage omsorg for, at anlæg m.v. som nævnt i stk. 1 og 2, der ikke tilhører rettighedshaveren, eller som er behæftet med andre rettigheder for tredjemand, frigøres for tredjemands rettigheder af enhver art, således at vederlagsfri overdragelse til staten kan ske i ubehæftet stand.
Stk. 4. Rettighedshaveren er i tilfælde af manglende opfyldelse af sine forpligtelser efter stk. 1, 2 og 3, hvad enten der er udvist forsømmelighed eller ej, forpligtet til at erstatte ethvert tab derved, herunder driftstab, samt alle udgifter, som staten må afholde for at blive stillet, som om forpligtelserne var blevet opfyldt efter deres indhold.
Stk. 5. Ved tilladelsens ophør, jfr. stk. 1, kan energiministeren pålægge rettighedshaveren inden en af energiministeren fastsat frist helt eller delvis at fjerne alle anlæg, indretninger og installationer, hvad enten de tilhører rettighedshaveren eller andre, og som staten ikke ønsker at overtage efter stk. 1 og 2. Energiministeren kan ligeledes pålægge rettighedshaveren at træffe andre fornødne foranstaltninger som tilsigter at hindre, at anlæg m.v. frembyder risiko eller ulempe. Efterkommer rettighedshaveren ikke et af energiministeren givet pålæg, er energiministeren berettiget til uden yderligere varsel af lade det fornødne foretage for rettighedshaverens regning og risiko i enhver henseende. Medfører fjernelsen eller foretagelsen af afværgeforanstaltninger et erstatningskrav fra tredjemand mod staten, er rettighedshaveren pligtig at skadesløsholde staten herfor.
§ 38. Ansvarsfriholdelse
§ 38
Rettighedshaveren skal friholde staten for ethvert krav, der af tredjemand måtte blive rettet mod staten som følge af rettighedshaverens virksomhed.
§ 39. Forholdet til lovgivningen
§ 39
Stk. 1. Tilladelsen er undergivet de til enhver tid i Danmark gældende retsregler, herunder eventuelle fremtidige ændringer i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, bekendtgørelser, anordninger og de til enhver tid gældende forpligtelser som følge af Danmarks medlemsskab af Det europæiske økonomiske Fællesskab. Tilladelsen medfører således ingen begrænsninger i statens almindelige beskatningsret eller i adgangen til at fastsætte generelle bestemmelser om den nærmere udførelse af efterforknings- og indvindingsvirksomheden.
Stk. 2. Tilladelsen fritager ikke rettighedshaveren for at indhente de i medfør af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lovgivningen i øvrigt nødvendige tilladelser og godkendelser.
§ 40. Jurisdiktion og værneting
BILAG
Arbejdsprogram
I henhold til §§ 5 og 13 i lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund og på grundlag af de i selskabernes ansøgning af ............ og i øvrigt fremkomne oplysninger meddeler energiministeren herved
...... selskab, reg. nr. .... med hjemsted ... for en andel af .. pct.
...... selskab, reg. nr. .... med hjemsted ... for en andel af .. pct.
...... selskab, reg. nr. .... med hjemsted ... for en andel af .. pct.
Dansk Olie-
og Gasproduk-
tion A/S reg. nr. .... med hjemsted ... for en andel af .. pct.
i forening, i det følgende kaldet rettighedshaveren, tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i det i § 2 anførte område.
For tilladelsen gælder de i det følgende angivne vilkår.
§ 40
Stk. 1. Alle tvister, der opstår i forbindelse med denne tilladelse eller med rettighedshaverens udøvelse af virksomhed i henhold til tilladelsen, skal afgøres efter de i Danmark gældende retsregler og ved danske domstole.
Stk. 2. Værneting er København.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at energiministeren og rettighedshaveren i det enkelte tilfælde kan vedtage, at en tvist af den i stk. 1 nævnte art afgøres ved voldgift.
Bilag til modeltilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter
Energiministeriet
Juli 1983
Arbejdsprogram for blok ........
Nedenstående arbejdsprogram omfatter de efterforskningsaktiviteter, som rettighedshaveren skal gennemføre i medfør af § 4, stk. 1, i tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter af (dato) ........... for blok .....
1. Rettighedshaveren skal senest ...... år efter udstedelsen af tilladelsen have tilvejebragt en tidssvarende seismisk dækning af blokken. Den seismiske dækning skal have en maskevidde svarende til ...... km.
I de dele af blokken, hvor energistyrelsen finder det nødvendigt for at opnå tilstrækkelige og tidssvarende seismiske oplysninger, kan energistyrelsen pålægge rettighedshaveren at udføre supplerende seismiske undersøgelser.
2. Rettighedshaveren skal udføre .... efterforskningsboringer.
.... efterforskningsboring(er) skal bores gennem/til (geologisk formation) eller en max. dybde af ..... m, afhængig af hvad der nås først.
.... efterforskningsboring(er) skal bores gennem/til (geologisk formation) eller en max. dybde af ....m, afhængig af hvad der nås først
Een efterforskningsboring skal påbegyndes senest (dato) ........
Een efterforskningsboring skal påbegyndes senest (dato) ........
Boringerne skal gennemføres på en efterforskningsmæssig forsvarlig og hensigtsmæssig måde, herunder ved udførelse af kerneboringer, prøvetagninger og prøveproduktioner og i øvrigt i overensstemmelse med de retningslinier, som energistyrelsen fastlægger ved godkendelse af hvert enkelt boreprogram.
3. Der skal udføres fyldestgørende analyser og tolkninger af indsamlede data. Rettighedshaveren skal følge energistyrelsens eventuelle anvisninger herom.
4. Inden arbejder påbegyndes, kan rettighedshaveren indhente energistyrelsens stillingtagen til, om planlagte arbejder kan indgå som opfyldelse af arbejdsprogrammet.
Skrivelse om modeltilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter, 1. runde
INDHOLDSFORTEGNELSE
Angivelse af rettighedshaver
Ingen