Vedr. kondenserende kedler.

Vedr. kondenserende kedler.

Til samtlige kommunalbestyrelser (bygningsmyndigheden)

Vedr. kondenserende kedler.

Energikrisen har skabt stor interesse for fyringsanlæg med stor virkningsgrad, og en række nye kedelkonstruktioner er fremkommet i de seneste par år. En af disse konstruktioner er den såkaldte kondenserende kedel, som er karakteristisk ved en lav røgtemperatur og et surt kondensat, der dannes ved fortætning af røgens vandindhold såvel i kedel som i skorsten.

Afledningen af dette kondensat vil almindeligvis skulle ske ved tilledning til ejendommens eksisterende afløbssystem. I henhold til reglerne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet mv. skal tilladelse til tilslutning af spildevand til offentlige og private spildevandsanlæg indhentes hos kommunalbestyrelsen.

I henhold til bygningsreglement-1982 skal afløbsinstallationer udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer (DS 432). I henhold til normen er det ikke tilladt at aflede stoffer i koncentrationer, som kan skade afløbssystemet, og spildevandet skal derfor i sådanne tilfælde passere en egnet udskiller eller neutralisator.

Byggestyrelsen skal efter at have gennemgået disse problemer med miljøstyrelsen meddele følgende

Ved små kondenserende kedlers udledning af kondensat til et offentligt ledningssystem vil tilledningen af kondensatet næppe have betydning hverken kvantitativt eller kvalitativt. Kondensattilførslen vil være ubetydelig i forhold til en ejendoms samlede spildevandsmængde, og i hovedledningerne vil der ske en opblanding med det øvrige spildevand, således at risikoen for nedbrydning af ledningssystemet herved elimineres.

Derimod vil udledning af kondensat i en ejendoms interne afløbssystem i almindelighed ikke være acceptabelt. Kondensatet skal neutraliseres forinden udledningen, og der skal i forbindelse med neutralisationen være etableret et kontrol-sikkerhedssystem, der overvåger kondensatet, og som træder i funktion, hvis den driftsmæssige kontrol svigter.

Disse betingelser lægges til grund ved udstedelse af boligministeriets VA-godkendelser af kondenserende kedler. Kondensat fra VA-godkendte kondenserende kedler kan derfor udledes til afløbssystemet på de i godkendelsen angivne betingelser, uden at der skal ske speciel behandling i henhold til miljøministeriets forannævnte bekendtgørelse nr. 174.

Byggestyrelsen er iøvrigt blevet opmærksom på, at udviklingen af kondenserende kedler, der kan forsynes med henholdsvis gulflammebrændere eller blåflammebrændere, har skabt en vis usikkerhed om, hvorvidt sådanne anlæg skal tilsluttes en skorsten eller anden form for aftræk.

Da blåflammebrændere under visse driftsbetingelser kan give sodbelægninger i kedel og skorsten på linie med gulflammebrændere, skal byggestyrelsen derfor præcisere, at kondenserende kedler skal tilsluttes en skorsten, der er undergivet tilsyns- og rensningspligt.

I det omfang der som følge af en kedels særlige konstruktion og driftsforhold stilles særlige krav til skorstenen, dvs. krav der afviger fra de generelle krav i bygningsreglement-1982, vil disse krav fremgå af MK-godkendelsen af den pågældende kedel.

Pdv

eb

H. M. Henningsen

Ingen