Vejledning om Bekæmpelse af støj på arbejdspladsen (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)

Vejledning om Bekæmpelse af støj på arbejdspladsen (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)

Baggrund

-Bekendtgørelse nr. 452 af 27. august 1984 om støjgrænser på arbejdspladsen.

-Bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse.

-Bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske hjælpemidler.

Denne At-meddelelse oplyser om bekæmpelse af støj og om følgerne af støjpåvirkning.

Bekæmpelse af støj

Hvis støjen på arbejdspladsen er for kraftig eller giver væsentlig gene, skal arbejdsgiveren sørge for at bekæmpe støjen.

Bekæmpelse ved støjkilden

Støjen bekæmpes mest hensigtsmæssig ved kilden.

Støjende arbejdsmetoder skal søges ændret til mindre støjende.

Maskiner og anlæg skal være konstrueret, så støjen ikke udgør fare for sikkerhed eller sundhed. Kan dette ikke opnås gennem konstruktionen, skal der træffes andre sikkerhedsforanstaltninger.

Ved køb af maskiner bør man bestræbe sig på at finde de mest støjsvage maskiner på markedet. Leverandøren skal på begæring af køberen oplyse om maskinens støjniveau.

Med leveringen skal følge en brugsanvisning, der bl.a. skal indeholde oplysning om maskinens støjniveau, hvis dette har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, og om foranstaltninger til imødegåelse af støjen. Hvis høreværn er nødvendige, skal brugsanvisningen indeholde oplysninger herom.

God vedligeholdelse medvirker til at holde støjniveauet nede.

Støjbekæmpelse mellem støjkilde og person

Støj skal være dæmpet mest muligt bl.a. ved hensigtsmæssig maskinopstilling, afskærmning eller andre foranstaltninger.

-Støjkilden bør så vidt muligt placeres i særskilte rum, se ex i fig. 1.

-Støjudbredelse gennem bygnings- og maskindele nedsættes ved vibrationsisolering, se ex i fig. 1.

Fig. 1

-Støjkilden kan indkapsles, se fig. 2. Hvis dette ikke er muligt, kan støjskærme anvendes.

Fig. 2.

-Stille og støjende arbejde skal så vidt muligt ikke udføres i samme lokale.

Hvis det ikke er muligt at dæmpe støjen på anden måde, skal der bruges høreværn.

Arbejdstilsynet kan give nærmere vejledning herom.

Følger af støjpåvirkning

Om støjs sundhedsmæssige virkninger ved man bl.a.

at vedvarende støj over 80 dB(A) indebærer risiko for høreskader. Ved en støjbelastning på 85 dB(A) i arbejdstiden i 10 år får 3% en alvorlig høreskade. Ved 90 dB(A) er risikoen steget til 10%.

at kraftig støj, hvis spidsværdi overstiger 130-140 dB(A) kan skade hørelsen, selv ved enkelte eller ganske få kortvarige påvirkninger

at støj bl.a. kan ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet blodtryk, og dette kan over længere tid medvirke til at belaste og skade organismen

at støj - selv om den er svag - kan være psykisk belastende.

Kraftig støj kan også medvirke til ulykker, bl.a. fordi det er vanskeligt at høre advarselssignaler, maskinfejl m.v.

Støjgrænser

Støjniveau er udtryk for støjens styrke. Støjniveauet kan variere eller være konstant over en periode. Støjbelastning er et udtryk for en sum af støjniveauer, som en person udsættes for over en periode.

Ingen person må udsættes for en støjbelastning over 90dB(A) over en 40 timers arbejdsuge. Fra 1. oktober 1986 ændres beregning af støjbelastningen fra en 40 timers arbejdsuge til en 8 timers arbejdsdag.

Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet skal holdes så lavt, som det er teknisk rimeligt.

Risikoen for høreskader vil normalt ikke være til stede, hvis ingen personer på arbejdspladsen udsættes for

-støjbelastning over 80 dB(A)

-spidsværdier af støjniveauet, der overstiger 130 dB(A).

Støjniveauer måles ved hjælp af støjmålere. Støjbelastning beregnes ud fra de målte støjniveauer. Arbejdstilsynet kan give nærmere vejledning herom.

Erik Andersen