Legislator Case Law & Legislation
C19840335560 DK

Anvisning om Lasere til patientbehandling (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5) (* 6) (* 7)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1984 3355 Historic

Anvisning om Lasere til patientbehandling (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5) (* 6) (* 7)

Forord Lasere og arbejde med lasere er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Det er navnlig følgende regler, der finder anvendelse

- Bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse.

- Bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse.

- Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979 om arbejdstøj og personlige værnemidler efter lov om arbejdsmiljø.

- Bekendtgørelse nr. 505 af 19. november 1980 om sikkerhedsskiltning.

Denne anvisning giver nærmere retningslinier for, hvodan væsentlige krav heri opfyldes ved arbejde med lasere til patientbehandling.

Brug af sådanne lasere skal ske enten i overensstemmelse med anvisningen eller på anden måde, som er lige så forsvarlig.

Anvisningen er udarbejdet af direktoratet for arbejdstilsynet på grundlag af et internationalt normforslag (International Electrotechnical Commission TC 76 (CO) 8 Radiation safety of laser products, equipment classification, requirements and users guide).

Anvisningen har været forelagt arbejdsmiljørådet.

Erik Andersen

1. Indledning Laserstrålers farlighed afhænger af intensitet, bølgelængde og bestrålingstid. Disse faktorer bestemmer, om laserstrålen er ufarlig eller kan give forbrændinger i øjet eller på huden. Lasere er inddelt i klasserne 1, 2, 3 A og 3 B samt 4 efter deres farlighed. Til hver klasse hører bestemte sikkerhedsforanstaltninger. Lasere til patientbehandling er altid i den højeste fareklasse, klasse 4. Strålen er farlig for hud og øjne, selv reflekser kan være farlige. Lasere til patientbehandling findes med stråling i forskellige bølgelængder, som transmitteres forskelligt, og som det derfor kan være lettere eller sværere at beskytte sig imod. Laserlys i det synlige område og i det nært infrarøde område (nær ved det synlige) går gennem de fleste slags klart glas og plast. Der skal derfor specielle filtre til at beskytte mod strålingen. Laserstråling i det fjernt infrarøde område (langt fra det synlige) standses af de fleste slags glas og plast. Lasere til patientbehandling med usynlig stråling har ofte indbygget en synlig hjælpelaser, som bruges til at vise, hvor operationspunktet er. Selvom hjælpelasere er af lavere klasse, er det samlede apparatur omfattet af sikkerhedsforanstaltningerne for klasse 4.

2. Brugsanvisning 2.1 Ved enhver levering skal der medfølge skriftlig brugsanvisning på dansk om betjening, brug og vedligeholdelse.

2.2 Brugsanvisningen skal på fyldestgørende måde gøre rede for alle forhold af betydning for sikkerhed og sundhed. Den skal derfor bl.a. indeholde oplysning om - laserens klasse - strålingen er kontinuert eller pulset (strålingstiden) - effekt for kontinuert laser - energi for pulset laser - bølgelænge, herunder om strålen er synlig eller usynlig - stråledivergensen hvor laserstrålen kommer ud - hvilke forholdsregler der skal træffes for at undgå farlig stråling - at laseren ikke må anvendes, hvis der i behandlingszonen anvendes brændbare væsker og gasser eller eksplosionsfarlige anæstesimidler - materialer, der er egnede til at standse strålen - påbudte egnede øjenværn - alle betjeningsorganers placering og funktion - procedurer for betjening ved brug og vedligeholdelse - at farlig stråling kan forekomme, hvis brugsanvisningen ikke følges.

3. Mærkning

3.1 Laseren skal være mærket med en gul-sort advarselstavle med lasertegn.

3.2 Desuden skal væsentlige oplysninger fra brugsanvisningen angives på et supplerende gult-sort skilt. Dette skilt skal mindst indeholde - angivelse af, om laserstrålen er synlig eller usynlig - en sikkerhedssætning - angivelse af klassen - angivelse af effekt, bølgelængde og strålingstid - oplysning om at laseren ikke må anvendes, hvis der i behandlingszonen anvendes brændbare væsker og gasser eller eksplosionsfarlige anæstesimidler. Fig. 1 viser skiltning for en CO2-laser med en indbygget helium-neon-hjælpelaser.

USYNLIG OG SYNLIG LASERSTRÅLING

UNDGÅ AT ØJNE ELLER HUD UDSÆTTES FOR DIREKTE ELLER SPREDT STRÅLING

MÅ IKKE ANVENDES, HVIS DER I BEHANDLINGSZONEN ANVENDES BRÆNDBARE VÆSKER OG GASSER ELLER EKSPLOSIONSFARLIGE ANÆSTESIMIDLER

KLASSE 4-LASER

80 W 10,6 mikrometer KONTINUERT

2mW 633nm KONTINUERT

3.3 Der skal desuden være et skilt om påbudt øjenværn (fig. 2).

4. Indretning

4.1 Stråling skal udsendes, så den ikke er til fare for sikkerhed og sundhed. Kabinettet skal være udformet, så der kun udsendes stråling, hvor det er tilsigtet.

4.2 Betjeningsorganerne skal være placeret, så de kan betjenes uden, at man rammes af strålen.

4.3 Laserstrålen skal kunne standses mekanisk af en blænder, lukker eller lignende.

4.4 Startknappen skal være forsænket, overdækket eller forsynet med krave, og en eventuel fodpedal skal være overdækket, så utilsigtet igangsætning ikke kan ske.

4.5 For at hindre ukyndiges brug af laseren, skal den være nøgle- eller kodebetjent.

4.6 Laseren skal give et hørligt eller synligt signal, når den er i brug.

4.7 Laseren skal have indbygget mulighed for en ydre afbryderkontakt, fx til et ekstra nødstop.

5. Brug

5.1 Arbejde med lasere skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres forsvarligt.

5.2 Laseren må kun bruges af personer, der har den fornødne indsigt, og som er blevet instrueret i nødvendigt omfang. De skal være fuldt fortrolige med betjeningen, sikkerhedsforanstaltningerne og brugsanvisningen.

5.3 Alt personale, som opholder sig i lokaler, hvor laseren bruges, skal være gjort bekendt med de sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages for at undgå farlig stråling.

5.4 Før brug af laseren skal der ved alle indgange til lokalet, hvor laseren bruges, anbringes en advarselstrekant med lasertegnet og et skilt, der påbyder øjenværn.

Fig.2.

5.5 Alt personale, som opholder sig i lokalet, hvor laseren bruges, skal bære øjenværn, når laseren er i brug.

5.6 Øjenværnene skal have sideskjold og være egnede til den pågældende strålings bølgelængde og effekttæthed.

5.7 Hvis laseren anvendes sammen med mikroskop, endoskop eller lignende, skal dette i betragtningssystemet være forsynet med filtre eller lignende til beskyttelse af brugeren. Denne behøver derfor ikke yderligere beskyttelse med øjenværn.

5.8 Farlige reflekser fra de instrumenter, der anvendes nær behandlingszonen, skal undgås. Dette kan ske ved: at anvende matterede instrumenter at anvende instrumenter med lille krumningsradius at omvikle instrumenter og plane overflader med våd gaze.

5.9 Laserstrålen kan let antænde brændbare materialer. Der må derfor ikke anvendes brændbare væsker eller gasser i behandlingszonen. Eksplosionsfarlige anæstesimidler må ikke anvendes. Gummi- eller plasticslanger til fx anæstesigasser kan beskadiges af strålingen og skal afskærmes, hvis de er nær behandlingszonen.

5.10 ved længere pauser i brugen af laseren under en behandling skal også en evt. synlig hjælpelaser afbrydes.

5.11 Efter brug skal den, der betjener laseren sørge for, at laseren afbrydes, og at en eventuel nøgle fjernes, så ukyndiges brug hindres.

5.12 Laseren skal vedligeholdes, så de altid er i forsvarlig stand. Leverandørens anvisninger om eftersyn og vedligeholdelse skal følges.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →