Rundskrivelse vedrørende beregning af medlemsbidrag. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Rundskrivelse vedrørende beregning af medlemsbidrag. (* 1)
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser.
Direktoratet har i forbindelse med arbejdsløshedskassernes årsregnskaber modtaget en del anmodninger om tilbagebetaling af for meget indbetalt medlemsbidrag.
Henvendelserne er foranlediget af, at den kvartalsvise indbetaling af medlemsbidrag efter arbejdsløshedslovens § 76, stk. 2 medfører en årlig indbetaling af kr. 2.012,00 mens en beregning efter arbejdsløshedslovens § 76, stk. 1 giver et årligt beløb på kr. 2.010,00.
Direktoratet skal hertil bemærke, at der ikke i arbejdsløshedsloven ses at være hjemmel til at foretage en regulering af beløbet efter § 76, stk. 2. Det fremgår derimod af lovens forarbejder, at man har forudset, at det årlige beløb efter § 76, stk. 2 kunne være forskelligt fra beløbet efter § 76, stk. 1.
Direktoratet finder at dette må være gældende, hvadenten beløbet efter § 76, stk. 2 bliver større eller mindre end efter stk. 1.
Direktoratet kan derfor ikke imødekomme kassernes anmodninger om en sådan regulering.
P.D.V.
E.B.
Poul Henrik Glasius
fuldmægtig