Legislator Case Law & Legislation
C19840318554 DK

Skrivelse om udlevering af arbejdsmarkedsnævnsreferater

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1984 3185 Historic

Skrivelse om udlevering af arbejdsmarkedsnævnsreferater

Arbejdsmarkedsnævnenes sekretariater.

På baggrund af henvendelser fra flere arbejdsmarkedsnævn om, hvorvidt nævnene er pålagt at udlevere referater af nævnets møder, hvis nogen anmoder herom, har Landsarbejdsnævnet kontaktet justitsministeriet vedrørende dette spørgsmål.

Det kan herefter oplyses, at arbejdsmarkedsnævnene ikke er pålagt at indsende referater af nævnsmøderne til Landsarbejdsnævnet. Hvis nævnet imidlertid indsender nævnsreferater til Landsarbejdsnævnet, er disse referater dermed omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, hvorefter nævnet skal udlevere referaterne ved anmodning herom.

Det er således nævnenes egen afgørelse, om de vil indsende nævnsreferater til Landsarbejdsnævnet og dermed også være pålagt at udlevere referaterne til andre interesserede.

Arbejdsmarkedsnævnene kan imidlertid informere Landsarbejdsnævnet om forhold, som nævnet finder relevante for Landsarbejdsnævnet, jvf. arbejdsministeriets cirkulære af 23. august 1983 om arbejdsmarkedsnævn, § 2, stk. 1.

P.F.V.

Per Hersby

kontorchef

/Anders Korsby

fm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →