Legislator Case Law & Legislation
C19840318009 DK

Cirkulære vedrørende arbejdsløshedskassernes beregning af arbejdsbetingelserne i arbejdsløshedslovens §§ 55/72 og § 4, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 737 af 28. december 1982

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1984 3180 Historic

Cirkulære vedrørende arbejdsløshedskassernes beregning af arbejdsbetingelserne i arbejdsløshedslovens §§ 55/72 og § 4, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 737 af 28. december 1982

Arbejdsformidlingskontorerne

De statsanerkendte arbejdsløshedskasser

Med henblik på at sikre, at medlemmer, der får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge/efterløn, opfylder de almindelige arbejdsbetingelser i arbejdsløshedslovens §§ 55 og 72 eller det skærpede arbejdskrav, jfr. § 4, stk. 1 i direktoratets bekendtgørelse nr. 737 af 28. december 1982 (emnenummer 3.3112), fastsættes følgende retningslinier for, hvornår beregningen af arbejdsbetingelserne skal finde sted, samt hvilken dokumentation der skal foreligge på beregningstidspunket.

I. Tidspunktet for beregning af arbejdsbetingelserne

1a. Arbejdsløshedskassener skal, forinden der første gang udbetales dagpenge/efterløn til et medlem, via en beregning af arbejdsbetingelserne undersøge om, og i givet fald hvor længe, medlemmet er berettiget til at oppebære arbejdsløshedsdagpenge/efterløn.

1b. Påbegynder et medlem i en ledighedsperiode bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, skal arbejdsløshedskassen, når der er forløbet 1 år fra virksomhedens påbegyndelse, forinden yderligere dagpenge udbetales, foretage en beregning af, hvorvidt det skærpede arbejdskrav i § 4, stk. 1 i direktoratets bekendtgørelse nr. 737 af 28. december 1982 er opfyldt.

2. Arbejdsløshedskassen kan, når en beregning af arbejdsbetingelserne har fundet sted - såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt - udbetale dagpenge frem til den beregnede falddato.

Såfremt der skal udbetales dagpenge efter denne dato, skal arbejdsløshedskassen - medmindre der i det mellemliggende tidsrum har fundet beregninger af arbejdsbetingelserne sted - foretage en ny beregning af hvorvidt, og i givet fald hvor længe, arbejdsbetingelserne er opfyldt.

II. Dokumentation ved beregningen

Såvel første gang beregningen af arbejdsbetingelserne finder sted som ved senere beregninger, skal der foreligge en af medlemmet udfyldt arbejdserklæring (AR 261) eller oplysninger fra arbejdsgiveren (AR 263). Det vil sige, at beregningen (regulering af falddatoen) eksempelvis ikke kan finde sted på grundlag af oplysningerne på ledighedserklæringen.

Det skal understreges, at arbejdsløshedskassen skal opbevare den indhentede dokumentation (AR 261 eller AR 263) i overensstemmelse med de i direktoratets cirkulære af 13. juni 1983 (emnenummer 3.15) angivne retningslinier for arkivering af dokumentationsmateriale vedrørende arbejdsløshedsforsikringen.

Såfremt særlige forhold inden for arbejdsløshedskassens faglige område indebærer, at man, på anden vis end ved indhentning af den ovennævnte dokumentation, kan sikre, at de nødvendige oplysninger vedrørende beskæftigelsens omfang foreligger, når beregningen af arbejdsbetingelserne skal finde sted, kan der efter forhandling med direktoratet fastsættes særlige retningslinier for sådanne arbejdsløshedskasser.

P. D. V.

Eje Juul Jakobsen

kontorchef

/Thorbjørn Høgholm Pedersen

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →