Cirkulære vedrørende ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ændring af reguleringsbestemmelser).
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov nr. 576 af 27 oktober 1982 om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. foretages følgende ændring
I § 3 indsættes som stk. 3 og 4
»Stk. 3. Udbetales dagpenge i perioden fra 1. april 1984 til 1. april 1985 på grundlag af en arbejdsfortjeneste, der er erhvervet ved et arbejde, som er afsluttet før 1. april 1983, tillægges den hidtidige arbejdsfortjeneste, jfr. lovens § 51, stk. 1, 45 kr. om ugen. Udbetales dagpenge i perioden 1. oktober 1984 til 1. april 1985 på grundlag af en arbejdsfortjeneste der er erhvervet ved et arbejde, som er afsluttet før 1. oktober 1983, tillægges den hidtidige arbejdsfortjeneste, jfr. lovens § 51, stk. 1, 45 kr. om ugen. Dette gælder også, hvis den hidtidige arbejdsfortjeneste er forhøjet efter 1. pkt. Den arbejdsfortjeneste, som fremkommer i medfør af 1. - 3. pkt., kan højst udgøre 2.233 kr. om ugen.
Stk. 4. Med gyldighed for perioden fra 1. april 1984 til 1. april 1985 får medlemmer, som er overgået til efterløn efter den 1. januar 1983, tillagt den hidtidige arbejdsfortjeneste efter lovens § 51, stk. 1, 45 kr. den 1. april 1984 og den 1. oktober 1984. Den herved fremkomne hidtidige arbejdsfortjeneste kan højst udgøre 2.233 kr. om ugen.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1984.
Af bemærkninger til lovforslaget fremgår følgende
»Det foreslås, at der foretages en regulering af dagpengene for medlemmer, hvis dagpengesats er mindre end højeste dagpengebeløb, og som ikke inden for det seneste år forud for henholdsvis den 1. april 1984 og den 1. oktober 1984 har fået foretaget beregning af deres dagpengesats.
Reguleringen sker ved, at der til det individuelle beregningsgrundlag pr. uge lægges 45 kr. den 1. april 1984 og 45 kr. den 1. oktober 1984.
Et ledigt medlem, som ikke har fået foretaget ny dagpengeberegning siden 1. april 1983, er således berettiget til reguleringen pr. 1. april 1984.
Hvis medlemmet ikke i perioden 1. april 1984 til 1. oktober 1984 får arbejde af et sådant omfang, at der kan foretages ny dagpengeberegning, får medlemmet tillagt yderligere 45 kr. den 1. oktober 1984.
Hvis medlemmet opnår 13 ugers sammenhængende arbejde i perioden 1. april til 1. oktober 1984 bortfalder reguleringen, og ny dagpengesats beregnes på grundlag af den opnåede arbejdsfortjeneste.
Et medlem, som ikke har fået foretaget ny dagpengeberegning siden 1. oktober 1983, er berettiget til en regulering pr. 1. oktober 1984.
Her gælder det tilsvarende, at reguleringen bortfalder, hvis medlemmet opnår arbejde af tilstrækkeligt omfang til, at der kan foretages ny dagpengeberegning.
Ordningen løber til 1. april 1985, hvorefter nye regler om dagpengeberegning træder i kraft.
I tiden frem til 1. april 1985 kan beregningsgrundlaget ikke overstige 2.233 kr. om ugen.«
Direktoratet skal tilføje, at nævnte tillæg gives fuldt ud til medlemmer, der har været beskæftiget i fuldt omfang (40 timer) i beregningsperioden.
Til medlemmer, der i beregningsperioden har været beskæftiget i mindre omfang, beregnes tillægget på grundlag af det faktiske antal arbejdstimer.
P.D.V.
Vagn Åge Jensen
kontorchef
/Inger Lauritsen
fuldmægtig
Cirkulære vedrørende ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ændring af reguleringsbestemmelser).
Arbejdsformidlingskontorerne.
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser.
Det meddeles herved, at der som led i det politiske forlig om ungdomspakken er fremsat forslag i folketinget om visse ændringer i arbejdsløshedsloven.
Da ændringerne forventes vedtaget og påregnes at træde i kraft pr. 1. april 1984 har ministeriet anmodet direktoratet om allerede nu at underrette kasserne om de nye regler.
Ændringerne er sålydende
Ingen